Tilflytterne: Hvor er de gode gadekøkkener?

Hun voksede op i en lille landsby i Thailand, langt væk fra turiststederne. Her passede hun vandbøfler og lærte af sin mor at lave lækker mad af de råvarer, familien selv dyrkede. Senere flyttede hun til Bangkok, og som 22-årig kom Ranee Udtumthisarn til Klampenborg.

Men storbyen trak og efter kort tid flyttede hun ind til København. I dag, knap 20 år efter, forkæler hun gæsterne med sin mors opskrifter på restauranten Ranee’s på Blågårds Plads på Indre Nørrebro.

Hun har aldrig været i tvivl om, at hun kunne klare sig alle steder, men Ranee er i dag rigtig glad for, at det blev København, hun endte i.

Hvad var dit første og største indtryk af København?

Den anden dag jeg var i Danmark, cyklede jeg fra Klampenborg til København. Jeg gik rundt på strøget og mødte en gademusikant, som tog mig med ud og se Christiania. Da jeg kom hjem og fortalte min eksmand og hans familie det, var de rystede. Det forstod jeg ikke. Jeg syntes bare, det var så spændende at se. Med rockerne, folk der købte hash på gadehjørnerne og de anderledes huse.

Havde du nemt ved at føle dig tilpas i byen?

Det var svært i starten. Det tog et par måneder for mig at acceptere, at man bor så småt i København. Jeg plejede jo før at bo i åbne huse, både på landet i Thailand og også i Bangkok. Jeg følte mig utilpas i de små, lukkede, kolde værelser. Men efterhånden vænner man sig jo til det.

Hvilket kvarter holder du mest af?

Indre By, fordi jeg bor her. Hvis jeg boede på Vesterbro eller Nørrebro, ville de sikkert være mit yndlingskvarter.

Men vi mangler en ting i Kbh K, og det er grønthandlere. Huslejen er for høj for dem, så jeg er nød til at gå i Irma eller Netto, når jeg skal handle. Så på den måde ville jeg måske hellere bo lidt uden for centrum.

Hvad har været den største udfordring i København?

At lære at sige fra. I København kan man gøre, lige som man har lyst til. Der er en stor frihed og virkelig mange muligheder, og det lærer én at sige nej. I Thailand er kulturen langt mere præget af høflighed, og som udgangspunkt, siger man ikke nej. Men det er man nødt til en gang imellem i København, og det bliver respekteret, når man gør det. Det er jeg glad for.

Hvad er typisk københavnsk for dig?

Det sociale liv. Underground-miljøet, der rykker lidt rundt. Så sker der noget på Vesterbro, så er det i Nordvest. Og så selvfølgelig alle cyklerne.

Ranees mand Andreas, der lige er kommet ind af døren, bryder ind: ”Du er jo total københavner, Ranee. Du kan ikke leve uden din cykel. Når du har været to uger i Thailand, får du hjemve. Du kan ikke holde ud at være væk.”

Det er rigtigt, jeg savner livet her, så snart jeg er væk. København er så lille, så man kan nå mange ting på en dag. For eksempel i svømmehallen, på arbejde og ud og handle, fordi man ikke skal bruge tid på transport. I Bangkok kan man kun gøre én ting om dagen. Tingene tager så lang tid og afstandene er meget store.

Hvordan er det københavnske restaurant-miljø?

Man skal være glad for, at København har så mange intelligente Michelinstjene-kokke, men det er stadigvæk svært for dem at køre, fordi der er for få mennesker, der kommer der. Københavnere går mere på caféer, og for det meste er cafémad dårlig mad.

Københavnere ved ikke nok om kvalitetsmad. De har god tøjstil, men mangler god madstil. Maden skal være billig, fordi I hellere vil bruge penge på andre ting. Det er min erfaring gennem mange år.

Hvad savner du i København?

Jeg savner gode gadekøkkener. Man kan ikke få en god suppe her, når man skal hjem om natten. Her er kun shawarma. Det er alt for svært at finde lækker varm mad.

Og om vinteren savner jeg liv i byen. Københavnere bliver inde, så snart det er koldt. De burde gå meget mere ud. I biografen og på restaurant og hænge med vennerne i stedet for bare at sidde hjemme med familien hver aften og gå helt i hi.