Tilflytterne: I er rigtig dygtige til hygge

Første gang Jón Páll Jónsson flyttede til København fra Reykjavik var han 19 år og skulle bare arbejde sommeren over. Men endte med at blive i syv måneder, før han fik hjemve.

10 år senere var tiden moden til for alvor at flytte væk fra Island og til en større by med flere mennesker. Pilen pegede atter mod København, for her havde Jón allerede gode venner og sin bror boende – og den nu 36-årige islænding har ikke fået hjemve endnu.

Tværtom stortrives Jómbi, som han bliver kaldt blandt venner og familie, i den københavnske modeverden og på det nye, unge Vesterbro, hvor han er faldet til øjeblikkeligt.

Hvad var dine første og største indtryk af København?

Størrelsen, selvfølgelig, der bor kun 200.000 mennesker i Reykjavik. Der er helt klart meget mere liv i København, hvor der altid er mennesker ude på gaden. Især om vinteren ser man en stor forskel, fordi islændinge er meget ligesom amerikanerne. De kører alle vegne. De kører til supermarkedet for at handle ind og så hjem igen. Og om vinteren ser man kun folk på strøget i Reykjavik.

Jeg husker også, at folk var mere åbne for forskelle. I Reykjavik ligner folk hinanden og er generelt meget ens i stil, og så har man nogle få mennesker, der er helt anderledes. Nu hvor jeg har boet her i mange år, begynder jeg også at synes, at folk er meget ens i København. Men der er plads til forskelligheder. Man kan gå inde i byen klædt ud som dragqueen, nærmest uden folk lægger mærke til det.

Havde du nemt ved at føle dig tilpas i byen?

Det var svært i starten. Nordiske folkefærd er ret ens, men der er klart nogle kulturelle forskelle. For eksempel kan københavnerne være meget firkantede i deres tankegang. De lever efter reglerne og så alligevel ikke, fordi så er der måske nogle andre regler, der overhovedet ikke er firkantede.

I dag er det måske lidt omvendt. At jeg næsten får overskredet mine grænser, når jeg tager på besøg i Reykjavik, fordi jeg er blevet så vant til den københavnske kultur. Hvis man for eksempel tager på bar i Island, kan unge godt virke meget påtrængende og vilde, hvor man i København ikke blander sig på samme måde og sagtens kan sidde uden at blive forstyrret af fremmede.

Her foregår det mere på den måde, at man møder folk gennem en fælles ven. Det er måske mere formelt, og det kan også være et minus. Det kan måske være lidt svært at møde nye mennesker i København.

Hvad har været den største udfordring i København

Boligmæssigt har det været en udfordring at finde et sted, som jeg følte var mit hjem, for jeg nåede dårligt at flytte ind, før jeg skulle finde sig et nyt sted at bo. Tror jeg har boet otte forskellige steder, før jeg fandt min nuværende lejlighed, hvor jeg har boet i tre år.

Hvilket kvarter holder du mest af?

Vesterbro er mit kvarter. Jeg er blevet helt forelsket i Vesterbro. Da jeg som 19-årig boede i Istedgade det meste af mit ophold på syv måneder, syntes jeg, det var et spændende kvarter. Men da jeg flyttede tilbage til Vesterbro som 29-årig, følte jeg efter kort tid, at her er jeg hjemme.

Det er et superfedt kvarter med rigtig meget liv og en stor kontrast til Reykjavik. Der er kommet mange flere unge mennesker til, end første gang jeg boede her, og med dem kommer der flere og flere cafeer og cool butikker. Kvarteret har en stor energi og kreativ atmosfære.

Hvad er typisk københavnsk

Typisk københavnsk er helt sikkert at hygge. Folk er rigtig dygtige til at hygge med en kop kaffe på en café eller om sommeren sidde i parken med nogle venner og drikke et glas hvidvin og spise jordbær.

Hvad savner du i København

Naturen. Selvfølgelig kan man tage i parken, men jeg savner at se noget mere natur, når jeg kigger ud gennem vinduet. Hjemme hos mor kunne man fra stuevinduet kigge ud på bjergene og det grønne.

Hvordan er det at arbejde i den københavnske modebranche?

Det er fantastisk, fordi København jo er blevet en kæmpe modeby, den største i de nordiske lande. Der er mange muligheder, og det er en spændende branche, der stadig er i vækst. Og hvis man er dygtig til sit job, er det muligt at arbejde sig op.

Jeg er i gang med at etablere mit eget tøjmærke. Det er tøj, der henvender sig til mænd og er meget inspireret af både København, men selvfølgelig også af Island. Mit design tager udgangspunkt i det klassiske skandinaviske look og nyfortolker det med elementer af Reykjaviks romantik blandet med den københavnske kant.