Gassen er gået af siloen

I første omgang ringer Valby Gassilo måske ikke en klokke hos dig. Men med stikord som blå, Valbyparken, og 108 meter høj, kan det være, at det begynder at dæmre, og billederne af Valbys markante vartegn som baggrund til Grøn koncert eller søndags-fodboldtræningen vækkes til live.

Fra toppen af den runde bygning kan ses helt til Køge, men mange københavnere ser siloen uden rigtig at lægge mærke til den, selvom den hører til blandt de højeste monumenter i Københavns skyline. Den er for eksempel større end casinohotellet Scandinavia på Amager Boulevard, der kan stå indeni siloen.

For Valby-borgere er den et vartegn. Med gassiloens placering ved vandet og dens imponerende højde kunne man kalde den for Københavns old school svar på Turning Torso, ovre på den anden side af sundet.

Men snart vil københavnske minder være alt, hvad der er tilbage af Valby Gassilo, for byens politikere har afvist at opkøbe siloen til genudnyttelse og dermed reelt dømt den til nedrivning.

Intet siloformet vækstcenter

Valby Gassilo, der officielt hedder Køgevejens Gasbeholder, blev pensioneret i 2007, og i efteråret 2008 tænkte arkitektfirmaet JJW store tanker om, hvordan den kunne komme til anvendelse igen.

JJW udarbejdede et projekt med visionen om at omdanne bygningen til en bæredygtig vidensby med så forskellige funktioner som boliger, kultur og erhverv. På toppen af den 108 meter høje silo var planen at lave en offentlig udsigtsplatform, så alle kunne nyde godt af udsigten. En sympatisk tanke, da de fleste udsigtspunkter og tagterrasser på toppen af bygninger i København er privatejede, og en sådan oplevelse dermed er de færreste forundt.

Siden har JJW forsøgt at få Københavns Kommune til at se lyset i projektet, samtidig med at ejeren af siloen, Københavns Energi (KE), har ønsket at sælge eller rive bygningen ned.

Den forkerte ende af parken

Med årlige vedligeholdelsesomkostninger på 2,5 mio. kroner på en bygning, der ikke tjener noget formål, har KE haft svært ved at se meningen med at beholde gassiloen, som det vil være en omfattende og bekostelig proces at klargøre til andre formål. Ifølge KE kræves en oprensning af siloen og den underliggende jord, samt en tilførsel af yderligere bæreevne.

Københavns Kommune har haft forkøbsret til siloen, men har nu valgt at afstå denne mulighed og samtidig give grønt lys for, at KE kan søge om tilladelse til at rive siloen ned. Blandt andet fordi, kommunen har planlagt byudvikling i den nordlige ende af Valbyparken og ikke i den sydvestlige del, som siloen ligger i.

Nedrivningsdatoen er dog endnu ikke fastlagt, så måske kan ildsjæle nå at overbevise KE eller andre investorer om, at der er grund til at beholde siloen.

Industriens katedraler

Arkitekt Tue Foged fra tegnestuen EFFEKT er begejstret for den blå gasbeholder og taler varmt for visionen om at genbruge den til andre formål.

”De fleste ville skrige, hvis man ville bygge noget nyt som den. Til gengæld godtager vi den som del af industrihistorien. Gastanken er helt sin egen; unik, flot, monumental, skulpturel og helt utroligt enkel”, siger Tue Foged.

At træde indenfor i sådan en beholder kan bedst beskrives som at komme ind i en gammel katedral, og erfaringerne viser, at der er mange muligheder for at genanvende disse ”industriens katedraler”.

Andre siloer i København er tidligere med succes blevet ombygget til andre formål, for eksempel kornsiloen på Islands Brygge, der nu indeholder boliger med en formidabel udsigt over Københavns havn. Teatret Østre Gasværk på Østerbro er også, som navnet siger, ombygget fra den gamle gasbeholder på stedet.

I Tyskland er en gammel gassilo i Ruhr omdannet til en kæmpemæssig dykkertank, hvor den lokale dykkerklub træner, og i Oberhausen ligger Europas største gassilo, der nu fungerer som udstillingshallen Gasometer.

Ingen præcedens for fredning

Ender Valby Gassilo med at blive revet ned, kommer den i selskab med flere gamle gaskolleger fra byen, der også blev forsøgt redet, men ikke længere troner over Københavns tage.

I 2007 blev gassiloen på Sundby Gasværk indstillet til fredning af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Københavns Museum, der anså den for at være identitetsskabende for hele området omkring Amager strand og Strandpark. Fredningen blev dog afvist i 2010, og siloen endte sine dage denne sommer.

I 2004 blev de to gasbeholdere på Finsensvej, tidligere en del af Frederiksberg gasværk, revet ned, efter at en ansøgning om fredning også her blev afvist.

Find mere i bladarkivet om visionerne om at forvandle den blå gassilo til et grønt vækstcenter: KBH #42 fra april 2009