TOP+FLOP Carl Emil fra Ulige Numre

Carl Emil Petersen er forsanger i bandet Ulige Numre og stemmen på den nye københavner-hymnne 'København', som for nylig fik internettet til at gå i selvsving.

Det er Carl Emil selv, der sammen med bandets bassist, Nick, har skruet den stemningsfulde, collageagtige video sammen - på en enkelt weekend, hjemme hos Nicks mor. Se den her. Bandets første EP er netop udkommet, og har fået en varm velkomst i novemberkulden.

mKBH har bedt fuldblodskøbenhavneren fortælle, hvad han synes er de tre bedste og de tre værste ting ved København.

TOP: Sommerens gadefester

Gadefesterne i København, særligt dem på Nørrebro, er noget helt specielt. Det er en fed følelse at være ude i det offentlige rum sammen i solen.

Bare det at festerne ikke er arrangeret af barejere, som prøver at score dine penge, giver en helt anden stemning. Og så bliver folk ikke bestemt af, hvilken bar de går på.

Der er et helt andet fokus, når det ikke handler om at sælge. Det giver en anden form for eufori, når det handler om at være en del af fællesskabet.

TOP: Gåture

Lad cyklen stå! Der er ikke noget bedre end at gå en tur i efterårssolen, måske med musik i ørene, eller med en sød person i hånden.

Jeg kan anbefale Christianshavns volde. Der er god udsigt langs vandet, og de små stier fører én gennem alle mulige små bohemelandsbyer, som man ikke anede fandtes.

TOP: Trygge København

Billedet er ikke så sort som medierne farver det: København er en mangfoldig by, der er sikker at færdes i. Alt andet er en skrøne.

Jeg kan godt se lidt androgyn ud, når jeg kommer vraltende ned ad Nørrebrogade en sen nattetime, iført stramme bukser og læderstøvler. Alligevel føler jeg mig altid helt tryg - og det gælder også på Amager. Byen er måske ikke så usikker som den har været før.

BONUS-TOP fra bassisten: De enarmede på Funchs

De enarmede tyveknægte på Funchs Vinstue – de er fede! Der har jeg engang vundet ti bajere ved at smide en enkelt tokrone i. Jeg trak i armen, og ud kom en lille plastikpolet, som kunne ombyttes til øller i baren. Det var populært.

FLOP: Københavns Borgerservice

Mit absolut flop nummer ét må være Københavns Borgerservice. Det er simpelthen et forfærdeligt, forfærdeligt sted. Om man vil det eller ej dukker man op engang i mellem.

Man føler sig som et sygt dyr ingen tør røre ved, mens man bliver guidet ind i en bås. Der går sindssygt lang tid inden en eller anden helt modvilligt hjælper dig igennem et problem, som burde være nemt nok at løse.

Det er en hån mod københavnerne at de kalder det Borgerservice. Det er et ulækkert og nedværdigende sted, hvor jeg er alt for tit, og jeg bliver i dårligt humør af det hver gang. Særligt af den i Amagercenteret.

FLOP: Priser på offentlig transport

Priserne på offentlig transport er noget møg. Billetpriserne er så høje at jeg - lige som mange andre unge - har eksperimenteret en del med smsbillet-manipulation. Simpelthen ændret lidt på dato, tidspunkt eller zone, inden jeg har stukket telefonen op i snuden på chaufføren.

Men så fandt jeg ud af, at det var dokumentfalsk, hvilket kan have ret fatale konsekvenser. Forleden dag blev jeg stoppet af en kontrollør i bussen, men heldigvis fandt jeg et gammelt, udtjent klippekort, som jeg viste i stedet for mobilbilletten. Jeg undgik ikke bøden, men slap med den billige – og var faktisk tilfreds med det.

Men alt det her ville jeg ikke behøve at gøre, hvis bare transporten var billigere. Jeg cykler selvfølgelig mest, men engang i mellem bliver man bare nødt til at tage bussen.

FLOP: F. C. København

Som københavner bryder jeg mig ikke om at blive sidestillet med de værdier den klub står for. Det er simpelthen kommerciel drift af værste skuffe. De køber og køber spillere udefra, i stedet for at udvikle egne talenter, og det er altså en dårlig fodboldfilosofi. Jeg hader at skulle se på deres røvkedelige fodbold søndag efter søndag.

Til gengæld findes der en smuk, smuk klub lidt længere vestpå – helt ude på vestegnen – som har mit hjerte (Brøndby IF, red.). Og hvis FCK ringer og spørger om de må bruge vores københavnernummer som indløbssang, får de et rungende nej.