pixel

TOP+FLOP Ayfer Baykal

"Da jeg var barn var der virkelig langt til Amager. Det er der pludselig ikke længere."

kbh magasin

Fakta

Ayfer Baykal

København og SFs nye Teknik- og Miljøborgmester er 34 år, har tyrkiske rødder, men er født og opvokset i København.

Hun bor der (modsat sin forgænger) endnu - endda på selvsamme Østerbro-gade, som hun voksede op på.

Fakta

TOP+FLOP

Vælg 6 steder eller fænomener i København
3 der topper
3 der flopper

Endnu en kvinde under 40 har sat sig til rette i en af Rådhusets syv borgmesterstole – en indsættelse som bringer føringen op på 5-2 til de unge kvinder.

Ayfer Baykal’s første opgave som Teknik- og Miljøborgmester har været at af-maskulinisere borgmesterkontoret med puder og planter, og nu er hun klar til at styre København med friske øjne og ægte københavnerblod i årene.

KBH har bedt Ayfer Baykal fortælle, hvad hun synes er de tre bedste og de tre værste ting ved København.

TOP: Byens grønne og blå åndehuller

blaa_stig_nygaard.jpg

København er fyldt med grønne parker og omringet af blåt vand, som de fleste københavnere kan nå til i løbet af meget kort tid.

Jeg snakkede faktisk med en af mine venner om det i går. Han bor ved Enghave Plads, som jo er et meget tætbygget og tungt trafikeret sted, men på bare ti minutter kan han løbe til Amager Fælled, hvor der er fuglefløjt foroven. Det synes jeg illustrerer København rigtig godt.

Og parkerne - det er også der vi mødes. Det er et naturligt samlingspunkt for københavnere uanset social status.

TOP: Københavns metro

metro_stig_nygaard.jpg

Metroen bringer københavnerne tættere sammen, og gør byen mindre, fordi afstandene bliver kortere. Og på grund af det, bliver det også mere attraktivt at bo i udkanten af byen.

Da jeg var barn og boede på Østerbro var der virkelig langt til Amager. Det er der pludselig ikke længere.

TOP: Kødbyen

koedby_niklas_hellerstedt.jpg

Vesterbros pulserende hjerte er det tætteste København kommer på New York. Kødbyen er Københavns pendant til Manhattan's Meat Packing District, som med sine mange gallerier og barer er det hotteste kvarter i storbyen.

Kødbyen har et enormt potentiale for de kreative, og jeg håber københavnerne vil tage den til sig – for så kan vi få blodet til at pumpe hurtigt i det hårde, men mangfoldige miljø på Vesterbro.

FLOP: Field's

fields_frederik_seidelin.jpg

Butikkerne er pakket ind i stedet for at bidrage til et levende byrum. Det er en ærgerlig lærestreg som jeg håber ikke gentager sig i Nordhavnen.

Og det samme gælder pladsen foran Fields, Kay Fiskers Plads, som er arkitektonisk smuk, men kun brugt til gennemgang. Det kunne have være tænkt lidt bedre.

FLOP: Trafik-køer

myldretid_harry_nl.jpg

Bilerne står stille, cyklisterne bliver mast og den kollektive trafik kommer ikke frem – alt sammen fordi vi ikke kan få en betalingsring rundt om byen. Københavnerne vil gerne have den, men det vil den siddende regering ikke - og det synes jeg er et flop.

FLOP: Svinske københavnere

skrald_thomas_rockstar.jpg

Københavnere sviner så meget. Når vi spiser en sandwich kan vi ikke finde ud af at smide papiret ud, og så ender det på gaden. Vi skal lære at ramme skraldespandene, for de penge vi bruger på at rydde op, kunne bruges på meget sjovere ting.

Det samme gælder rygerne: det koster kommunen 2-3 kroner at samle et skod op, har jeg lige lært. Det er sådan noget man skal vide som teknik- og miljøborgmester.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling