TOP+FLOP Mette Martinussen

Gourmetkokken Mette Martinussen laver madteater, som appellerer til både sanserne og følelserne, fortæller historier og overrasker, fremkalder kuldegysninger og måske en enkel tåre. Udstyrret med et usædvanligt stærkt sanseapparet går hun på jagt efter nye locations i Københavns kulisser, søger efter skønhed i alle byens sprækker, indtil hun finder den helt rigtige ramme – hvad enten det indebærer et teater og en håndfuld dygtige skuespillere eller en festival og en elektronisk musiker, som når Copenhagen Cooking løber af stablen til august.

Magasinet KBH møder Mette Martinussen på Skuespilhusets solbeskinnede terasse med udsigt til Papirøen og det nyåbnede Copenhagen Street Food. For havnen er ét af de steder i København, hvor en af Danmarks dygtigste og mest fantasifulde kokke føler sig allermest hjemme.

Havnebussen og turistbådene vugger langsomt forbi i sommervarmen, byggearbejderne holder fri, og kranerne står stille og knejser mod den blå himmel. Mette peger på den ufærdige bro foran os, som har et kæmpe hul i midten, og griner: »De opdagede lige, at der manglende nogle centimeter.«

»Det er på mange måder en skam, at vi sidder på en byggeplads«, siger hun så.

magKBH bad madkunstneren om at udvælge de tre bedste og de tre værste ting ved København.

TOP: Skuespilhuset

Jeg har altid elsket teatrets magi, lige siden jeg var barn. Jeg er kommet meget i teatret, ligesom jeg henter en stor del af min inspiration på teatret.

Det rum, hvor vi sidder nu i Skuespilhuset, er fantastisk fra april og frem. Hele huset emmer af magi og nogle skønne arkitektoniske detaljer. Der er plads og liv i havnen. Jeg oplever det egentlig ikke som en café, men mere som et sted hvor man kan nappe sig en hurtig kop kaffe og bare sidde og være.

TOP: Copenhagen Street Food

Midt i mellem Christianshavn, Holmen, Refshaleøen, Operaen og så videre ligger der en lillebitte firkant, som hedder Papirøen. Jeg opdagede det først for en måned siden. Det har bare fået lov til at ligge uopdaget hen, mens alting omkring det voksede.

Det er et dejligt sted at gå hen og spise. Man kan være seks forskellige mennesker med forskellige behov – så kan man gå hen til den asiatiske, købe en hotdog eller en halv grillkylling, nogle går i ølbaren og andre drikker champagne.

Min branche er eksploderet i København de sidste 5-8 år. Før rejste jeg til London, New York eller Paris for at opleve det liv, mangfoldigheden og energien, som jeg nu kan få i København bare ved at besøge den nye restaurant som er åbnet i dén her uge.

TOP: Stille pletter

Jeg har altid boet i København. Normalt kører jeg fra A til B og oplever ikke byen så meget på farten. Når jeg så beslutter mig for at opleve København, så er det mere de stille pletter frem for begivenheder, som jeg griber fat i. Så sidder jeg i Det Kongelige Biblioteks have i to timer og bare ér. Eller jeg går en tidlig morgentur på Kastellet.

Jeg har ikke kunnet løbe i en periode, så jeg går ture i stedet med mel på ryggen for at træne mine ben. Hvis man står op klokken 6.15, så kan man møde mig på Kastellet med 25 kilo mel på ryggen.

FLOP: Nørrebro

Jeg har en historik med Nørrebro. Det er et sted, som aldrig har fundet mit hjerte. Da jeg var helt ung og boede på Nørrebro oplevede jeg, at mit korthus faldt sammen. Mit job gik i stykker, mit kærlighedsliv gik i stykker, alt det som jeg troede skulle være mig i lang tid frem gik i stykker. Siden har jeg ikke kunnet se skønheden i Nørrebro.

Desuden er jeg blevet et meget ordnet menneske. Mine følelser og tanker lever så meget, når jeg har fri, at jeg foretrækker en form for renhed omkring mig. Det søger jeg mere i Københavns havn eller på det mondæne Østerbro, hvor jeg bor.

Jeg håber, at verden vil vise mig noget andet en dag – en sprække af et eventyr med mad og etniske kvinder. Jeg er sikker på, at der findes en vidunderlig autenticitet på Nørrebro, men indtil videre er det et afsluttet kapitel.

FLOP: Havn uden husbåde

Vi har så meget smuk havn i København, men den mangler husbåde og mangfoldighed. Det er en skam, at der ikke er en større åbenhed for at lade flere mennesker komme til.

Jeg drømte selv engang om at bo på en husbåd, men man skal nærmest kende borgmesteren for at få en plads i havnen.

FLOP: Skygger for skønheden

Man bliver træt af at miste skønheden til fordel for alt det byggeri, der foregår i København. Vi graver og graver. Det er det eneste rigtige at gøre, så vi kan få en ny metroring eller cykelbro. Udviklingen er skøn, men mens det står på, og vi bygger løs, forsvinder skønheden i byen. Man graver et hul, fylder det til og bygger et nyt, sådan føles det – som om man altid befinder sig på den samme plads.

Jeg oplever rigtig mange ting inde i munden, men jeg oplever også mange ting med mine øjne, ligesom alle andre mennesker gør. Jeg elsker skønhed og ro. Jeg tror desværre ikke, at jeg kan vænne mig til alle hullerne – hvis bare jeg kunne.