»Man kan forestille sig meget« om bilens fremtid i København

Traditionelt er det dog Enhedslisten — og ikke Socialdemokratiet — der har stemt for en reduktion af både antallet af parkeringspladser og bilismen generelt i København. 

Ved det seneste kommunalvalg måtte Socialdemokratiet for første gang se sig henvist til det næststørste gruppeværelse på Københavns Rådhus, mens Enhedslisten overtog stolene i det største.

Socialdemokratiet satte sig dog igen i overborgmesterstolen, og med deres klare udmelding om en reduktion af antallet af parkeringspladser — og Enhedslisten som det nu største parti — kunne man tro, at der med det politiske landskab anno 2022 nu er lagt i ovnen til et politisk flertal for noget af en trafikrevolution i København.   

Vi har talt med Line Barfod — leder af Enhedslisten og byens Teknik- og Miljøborgmester — om, hvad der kan være i vente for bilerne og deres parkeringspladser i de kommende fire år.

Hvorfor ikke kommunale P-kældre?

I de senere år er mange nye P-anlæg dukket op i København — både under og over jorden. Og antallet af biler pr. københavner er faktisk stigende, og ikke faldende, på trods af ny metro og byens ry som en af verdens fremmeste cykelbyer.

På nær et par stykker er P-anlæggene dog ikke anlagt eller drevet af Københavns Kommune. I stedet lejer kommunen sig visse steder ind i private anlæg, så man kan tilbyde beboerne pladser.

Men giver dét bymæssig mening, hvis man som Enhedslisten både ønsker at reducere antallet af biler af klima-hensyn og for at frigøre plads på overfladen. Og giver det økonomisk mening for kommunen?

Københavns Kommune solgte i 2018 Dantes Plads til Q-Park for to millioner kroner. Den P-kælder, som firmaet nu vil anlægge under pladsen, vil også rumme plads til beboerparkering, som kommunen lejer sig til. Så man kan stille spørgsmålet om, hvorfor kommunen ikke bare selv er bygherre på et projekt som på Dantes Plads.

Vi vender os mod Barfod.

Man sælger en grund på Dantes Plads meget billigt, og så bruger man efterfølgende skattekroner på at leje P-pladser tilbage, mens Q-Park selvfølgelig i sidste ende har for øje at komme ud af projektet med profit. Kunne du forestille dig, at kommunen i stedet var bygherre på flere P-anlæg selv?

»Jeg kunne ikke forestille mig, at kommunen var bygherre på en P-kælder — og slet ikke på Dantes Plads. Altså, der er masser af P-anlæg i området lige omkring, hvor der er masser af ledig kapacitet. Så der er ikke noget behov for en P-kælder,« siger Line Barfod og fortsætter: 

»Derudover er P-kældre virkelig, virkelig dyre både i økonomi og CO2-belastning. Så jeg ser heller ikke for mig, at kommunen skal til at anlægge P-kældre. Det kan jeg simpelthen ikke se formålet med. Det blev i øvrigt også for nylig diskuteret i Borgerrepræsentationen, hvor der heller ikke var opbakning til det.«

Men hvis kommunen ikke skal, skal private så fortsat have adgang til det?

»Kommunen kan jo ikke forbyde private at bygge P-kældre. Vi kan selvfølgelig — når vi laver lokalplaner og giver byggetilladelser — se på det, men der skal vi komme noget længere i forhold til vores klimapolitik og CO2-beregninger — og se på de ansøgninger folk kommer med, med de øjne også,« siger Barfod.

I de politisk vedtagede lokalplaner kan Københavns Kommune bestemme, hvad et givent område skal bruges til. Den oprindelige beslutning om at en P-kælder kunne anlægges under Dantes Plads ligger flere år tilbage og bundede i, at man ville have mere adgang til parkering i Middelalderbyens randområde.

Som i Barcelona?

Havde kommunen selv anlagt P-anlægget, kunne den afsætte et antal pladser til beboere og lade de øvrige være til brug for besøgende — mod betaling til kommunekassen, selvfølgelig, og til afdrag på anlægsudgifterne. Det er en model som blandt andet Barcelona benytter sig.af

I Barcelona driver man et stort netværk af kommunalt anlagte og drevne P-anlæg. Dét er ikke en model, du ser for dig? Hvis kommunen ikke gør det, så er det jo de private, der vil træde ind i det vacuum, som er tilbage?

»Altså, det vi oplever aktuelt i København er ikke, at der er stor interesse fra private [for at anlægge P-kældre],« forklarer Barfod. 

Enhedslisten ønsker dog, sammen med blandt andet Socialdemokratiet, at reducere antallet af parkeringpladser på gaden markant over de kommende år. Sker dét, kan man forestille sig, at efterspørgslen på parkeringspladser i P-kældre og -huse vil stige — og at der derfor vil komme en stigende privat interesse for at anlægge P-kældre.

Men for nuværende anlægges byens nye P-kældre og huse primært i forbindelse med nyt bolig- og erhvervsbyggeri, fortæller Barfod:

»Der er nogle, hvis de alligevel bygger noget, som så også laver P-kældre. Men dét vi oplever er, at der er stor ledig kapacitet i området omkring Dantes Plads. Der er også P-anlæg nogle steder, som man lader være med at gennemføre — f.eks. i Ørestad. Og det man har oplevet — også med de pladser som kommunen f.eks. havde lejet ude på Østerbro — var, at der simpelthen ikke var interesse. Der var ikke nok beboere, der brugte dem, så efter noget tid, så stoppede man med den lejeaftale igen, for der var simpelthen ikke grundlag for det.«

Barfod kan kun komme i tanke om et enkelt sted, hvor der er et klart grundlag for, at kommunen stiller P-pladser i anlæg til rådighed for beboere med en beboerlicens:

»Det eneste sted jeg har hørt om, hvor der faktisk er et grundlag, dét er P-pladserne man har lejet i anlægget under Israels Plads. Men det man så kan konstatere er, at det primært bliver brugt til langtidsopbevaring af biler.«

Du nævnte Ørestad. Der er jo netop åbnet et nyt P-hus på trods af, at der er overkapacitet derude. Er der P-anlæg dér, der er fjernet fra planlægningen?

»Ja, det man drøfter er, om ét eller to af de planlagte P-anlæg derude i stedet skulle lave til f.eks. ungdomsboliger. Men det er By & Havn, du skal snakke med om det. Det er dem, der står for det.«

Magasinet KBH har forhørt sig hos By & Havn, der dog oplyser, at de ikke har kendskab til nogen sløjfning af planlagte P-huse i By & Havns områder i Ørestad.

Til gengæld har den private udvikler Solstra — der står for at udvikle området omkring Bella Center, også kendt som Bella Kvarter — på eget initiativ fået nedsat kravet om antallet af P-pladser i området, og har derfor kunnet "spare" ét til to P-huse ud af kvarteret. Dét oplyser By & Havn.  

Fjerne P-pladser på gaden

Enhedslisten ønsker at komme bilismen til livs. Er en måde at gøre det på for jer bare at fjerne overflade-parkeringspladser?

»Altså, vi mener, der fortsat skal være visse typer P-pladser: Handicap-pladser, f.eks. Det er naturligt, at der er nogen der har behov for at kunne parkere tæt på deres hjem for overhovedet at kunne komme omkring. Så har vi også brug for at have P-plader til håndværkere og til varelevering, og vi har brug for delebils-pladser, hvis vi skal have folk til at holde op med at have egen bil og i stedet for bruge delebiler. Så det vil der stadig være,« fortæller Barfod, der dog godt er klar over, at forandringer ikke sker over en nat:

»Der vil jo være en periode, før vi har fået mange flere over til at bruge kollektiv trafik og cykler og delebiler — og i den periode vil de stadig have deres biler for at kunne komme til og fra og arbejde. Men det vi arbejder på er at gøre det langt mere attrativt at bruge den kollektive trafik og cyklerne, blandt andet ved at det ikke bliver ligeså nemt at være bilejer, som det er nu.«

Der er jo både pisk og gulerod involveret, hvis man gerne vil reducere bilejerskab. Én ting er selvfølgelig, at man udbygger byens metro, selv om det viser sig i øjeblikket, at den ikke får flere bilister over i den offentlige transport — den stjæler bare fra cyklisterne og ikke bilisterne. Men skal der også være en pisk der begynder at fjerne nogle af de 126.200 P-pladser på gaden i dag — simpelthen for at gøre det mere besværligt at være bilejer i byen?

»Jamen, det er jo noget af det, vi gør. Løbende bliver der fjernet parkeringspladser i forskellige sammenhænge. Og vi prøver jo også at nedbringe antallet af nye P-pladser ved nye lokalplaner så meget som overhovedet muligt. Det er også noget af det, vi også skal diskutere i forhold til den kommende Kommuneplan — om vi der kan komme igennem med at sætte parkeringsnormen yderlige ned.«

Langsomt fald

Statistikken viser, at der rigtig nok forsvinder kommunale pladser fra gaderne i disse år, men også at det er i et meget lavt tempo. I 2015 var der 126.200 P-pladser på gaden i Københavns Kommune, og i 2021 var dét tal faldet med rundt regnet 1.000 — altså med mindre end én procent på seks år. Hvordan ser borgmesteren dén udvikling i fremtiden?

Hvor ser du København om fem år? Nu meldte Socialdemokratiet jo ud op til valget, at man ville fjerne en tredjedel af overflade-pladserne. Måske var det mest valgflæsk, men kunne I se for jer, at man fjernede en tredjedel af overfladepladserne?

»Det kunne vi i dén grad. Og dét, der nu er gennemført er, at der er kommet en pulje, hvor det er beboerne i gaderne, der selv kan melde ind, at vi godt kunne tænke os, at lave vores gade om til en grøn gade.«

Det er en lille pulje på 10 mio. kroner. Den kommer nok ikke til at ...

»Det som vi går til budgetforhandlingerne med er et ønske om at få den pulje gjort meget større. Og så er dét at fjerne P-pladser jo ikke nødvendigvis noget, der er afhængigt af særligt mange penge. Det koster ikke meget at nedlægge en P-plads. Det koster selvfølgelig noget, fordi kommunen så får dét mindre i parkeringsafgifter. Men ellers koster det ikke det store,« siger Barfod.

Mens det er billigt at sløjfe P-pladser, er det naturligvis dyrere, hvis noget andet skal træde i deres sted i gaderne, og de helt bogstaveligt skal gøres grønne — f.eks. med ny gadebelægning, træer, anden beplantning og byrumsinventar. Så en større transformation af de kommende 'grønne bylivsgader' vil være afhængig af økonomisk prioritering på kommende budgetforhandlinger. 

»Det er håbet, at der er rigtig mange borgere, der nu får gang i at diskutere, hvordan kunne vi godt tænke os at vores gader skulle være, og dermed kommer med forslag, « siger Barfod og fortsætter:

»Og dét tror vi er én af de bedste måder at udvikle byen på — dét er, at det borgerne, som selv er engagerede, også hvis vi for alvor skal sikre, at der er folkelig opbakning til den grønne omstilling.«

Bottom-up / top-down

Tilhængere af flere cykler og grønne gader kunne måske frygte, at det ville blive en meget langsom proces, hvis beboerne selv skal sætte gadeomlægninger i værk i en bottom-up model.

Kunne borgmesteren forestille sig, at hendes forvaltning — og rådhuset mere generelt — også lavede en top-down løsning og sagde, at nu laver vi noget om på byen, og så kan det godt være, at det bliver lidt hårdt i en periode, men I bliver glade for det om et par år?

»Det gør vi jo også. Der er mange initiativer i gang. Vi er også i gang med at se på, hvordan vi får endnu flere både cykelgader og cykelruter, hvor cyklisterne har forrang. Og i den forbindelse kan man også fjerne parkeringspladser, så det er bestemt også noget af det, vi ser på rigtig mange steder. Altså hvad kan vi gøre for at få det igennem? Men det kræver jo også, at der er politisk flertal for det på rådhuset. Det er jo ikke nok, at jeg foreslår det.«

Dét du har sagt indtil videre, peger måske ikke umiddelbart på, at man kan fjerne hele 35.000 parkeringspladser inden udgangen af 2025, som Socialdemokratiet foreslog. Så ville der nok skulle noget mere på banen end ganske gradvise ændringer.

»Helt sikkert. Det jeg tænker er ikke ganske gradvist. Det er faktisk en lang række tiltag, der tilsammen kan fjerne rigtig meget. Det er jo ikke kun socialdemokraterne, der vil det, og i øvrigt så vil de jo have parkeringsanlæg i stedet for P-pladserne på gaden. Men altså: vi synes jo for eksempel godt om det forslag, som nogen arkitekter og byplanlæggere har været ude med — at man skal have 1/3 almindelige P-pladser i forhold til dét der er nu, så skal der være 1/3 til handicappladser, erhverv og delebiler og så videre, og så 1/3 der helt forsvinder.«

Men vi hører meget at den type snak. Man ser ikke rigtig forandringerne ude i byen, og antallet af kommunale P-pladser ændrer sig stort set ikke, kan vi se. Der er meget snak, men der sker næsten ingenting med dem.

»Ikke nok.«

Man kan forestille sig meget

Men hvorfor sker der ikke nok ifølge Barfod?

Det hele bunder i det store spørgsmål om at have politisk flertal. Efter kommunalvalget er opstået en situation, hvor den såkaldte grønne blok bestående af Ø, Å, F og B nu har politisk flertal — hvis man regner Radikale Venstre med i den.

Hele blokken har igennem flere år talt meget for en reduktion af bilismen. Så hvorfor kan Enhedslisten ikke få den politik igennem nu? Eventuelt med et flertal uden om Socialdemokratiet?

»Det er også noget af det, vi arbejder på. Men det kræver, at de andre partier, også er med på det. Og der noget af det, vi arbejder med i forhold til de kommende budgetforhandlinger.«

Kunne man forestille sig, at man der laver et budget udenom Socialdemokratiet? Altså hvis Ø, Å, F og B tilsammen kan blive enige om, hvad der skal stå i det?

»Man kan forestille sig mange ting. Man kan jo også forestille sig, at hvis der er et flertal for noget, at så går Socialdemokratiet også med på det.«

Hvad skal der så ske?

Men hvad kunne der rent konkret komme til at ske over de næste tre år — noget som virkelig ville ændre situationen bilmæssigt i København? Hvad kunne gøre den helt store forskel for jer?

»Der blev sidste år udarbejdet nogle mobilitetsanalyser: Hvad er det, vi kan gøre i forhold til klimaet? Og her blev der kun taget en lille del med ind i budgettet sidste år. Og der ligger her nogle tiltag som f.eks. trafikøer og grønne trafikveje, som vi går til budgetforhandlingerne med for at få en meget mere markant nedsættelse af CO2-udledningen og bilerne,« siger Barfod. 

Og der er travlt, mener borgmesteren:

»Hvis vi skal i mål med det ambitiøse mål om at gøre København CO2-neutral i 2025, så skal der virkelig en kæmpe indsats til. Og det er i høj grad trafikken, som vi skal ind og regulere på.«

Line Barfod vil dog ikke bare skubbe biltrafikken et andet sted hen:

»Det som vi så skal sikre os er, at vi har et samarbejde med omegnskommunere, så vi ikke bare skubber trafikken derud. Altså at vi får den ned i København, men så er der øget CO2-udledning i omegnen i stedet. Det er noget, vi snakker med dem om: Hvordan kan vi lave øget kollektiv trafik, øgede parkeringsanlæg ved stationer osv. Der er en udfordring i forhold til finansieringen af det, for vi må jo som udgangspunkt ikke finansiere noget uden for Københavns Kommune.«

Budgetforhandlingerne for 2023 starter efter sommerferien og er som regel afsluttet i begyndelsen af september.