Tilflytterne: Lige så trygt som Trondheim

Fakta

Kristin Stavli Pettersen
Kristin 27 år og kommer oprindelig fra Trondheim i Norge.

Som 19-årig flyttede hun til Vejle for at gå på højskole, og hvad der skulle have været fire måneder i Danmark er indtil videre blevet til otte år.

Kristin har læst medievidenskab på Syddansk Universitet, arbejdet som tv-tilrettelægger på DR i Århus, og flyttede for tre år siden til København.

Hun bor på Vesterbros charmerende Sundevedsgade, har en dansk kæreste og har ingen planer om at flytte tilbage til Norge.

Til hverdag arbejder hun som produktionskoordinator på TV Avisen.

Trondheim er Norges trediestørste by med 180.000 indbyggere. Hver sjette beboer er studerende, så selv om byen ligger omgivet af fjelde på Norges vestkyst, er der også liv i den mere end 1.000 år gamle by.

Fakta

TOP+FLOP

TOP

Byens specialbutikker

Særligt Nordre Frihavnsgade er et overflødighedshorn af lækre specialbutikker som Peter Beier Chokolade og Luksusgenbrug. Gammel Kongevej har også meget godt at byde på.

Vinyl Bar

Den har en perfekt beliggenhed lige ved søerne og serverer brunch til kun 75 kroner.

At cykle gennem byen

Det er den bedste og hurtigste måde at komme rundt på når vejret tillader det. Det giver en oplevelse af enorm frihed og er for mig indbegrebet af København.

FLOP

Vintervejret

København har en virkelig kedelig og trist vinter. November varer jo fire måneder!

KB-Hallen

Den er stor og sportshal-agtig, uden charme og med dårlig lyd. Som koncertsted siger den mig meget lidt, og der skal et virkelig godt band til at lokke mig derud. Jeg foretrækker de mindre scener.

Indgriben på Christiania

Jeg synes at indgrebene på Christinia er udtryk for misforstået problemløsning. Jeg tror at det har skabt mange flere problemer end det har løst.

Norske Kristin Staveli Pettersen har egentlig prøvet lidt mere af Danmark end de fleste danskere. Hun har gået på højskole i Vejle, studeret i Odense og været i praktik i Århus, inden hun for små tre år siden slog sig ned i København. Og det var først i hovedstaden at 27-årige Kristin virkelig følte sig hjemme.

”I Århus og Odense havde jeg aldrig følelsen af at være hjemme, men da jeg flyttede til København kom fornemmelsen med ét. Det var en meget overvældende følelse. Jeg var virkelig helt lykkelig,” siger hun.

Kristin søger efter ordene når hun skal beskrive hvad der gør København hjemlig. Det er noget med rumlighed. At der er højt til loftet. Men samtidig er det også en stor kvalitet at København ikke er en decideret storby.

”København er udråbt som Skandinaviens eneste storby, men jeg oplever mere byen som mange små forbundne landsbyer. København er ikke stor og uoverskuelig,” siger Kristin der oprindelig kommer fra Trondheim.

Selvom Kristin lever ud fra devisen om at man skal være til stede dér hvor man lægger sin hat, savner hun stadig sit norske ophav.

”Fjeldene, de hvide vintre, de små hyggelige bygder og måden lyset falder på langt oppe i Norge. Alle de der klichéagtige ting savner jeg,” siger Kristin og lyser op i et af hendes hyppige smil.

Køb på klods

Mange af hendes gamle norske venner harligesom hende selv forladt Trondheim, men når de mødes i hjembyen nogle gange om året, dyrker de landidyllen med store traditionelle fester på de gamle familiegårde i bygderne. Traditionerne er ligesom kommet i højere kurs efter hun er flyttet derfra.

Men Kristin føler nu også at hun har fundet en alternativ minibygd i København – nemlig på Vesterbros Sundevedsgade hvor hun har boet siden hun flyttede til hovedstaden.

”Den lokale take away bød mig efter et par uger i gaden velkommen. De havde regnet ud at jeg måtte være ny, siden jeg gik forbi hele tiden. Folk i opgangen passer også på hinanden, og i de lokale forretninger kan man købe på klods. Jeg føler virkelig at jeg har fundet nogle af de trygge kvaliteter som vi også dyrker når jeg er tilbage i Trondheim. Der er en varme i det,” siger Kristin.

Hun har generelt tabt sit hjerte til Københavns tre brokvarterer som hun bruger lige meget. Hun elsker især de små specialbutikker og særegne cafeer. Indre By kommer hun til gengæld ikke i med mindre hun har et ærinde.

”Jeg føler mig fremmedgjort dér. Det er noget med stemningen. Det føles crowded på en dårlig måde. Og så er der meget stille og dødt om natten. Det bryder jeg mig ikke om,” siger Kristin der til daglig arbejder som produktionskoordinator på TV Avisen.

Aldrig i Norge

Da Kristin for otte år siden besluttede at flytte til Danmark, var det de frigjorte danske højskoler der lokkede hende til Vejle. Hun havde forinden undersøgt mulighederne i Norge og blev forbavset over hvor regulerede skolerne var.

”Med de regler der blev lagt for dagen, fik jeg fornemmelsen af at man nærmest ville blive overvåget. Den mentalitet passede mig slet ikke,” siger Kristin der derfor pakkede sin kuffert og rejste til Jylland hvor hun hurtigt blev oplært i de danske værdier.

”Man starter med højskolesangbogen, fejrer mortensaften, og så bliver man ellers introduceret for alle de danske traditioner. Det er en sand danskerskole,” griner Kristin.

Højskolen blev også mødet med den danske kultur som Kristin generelt mener er langt mere frigjort end den norske.

”Da jeg startede på højskolen, blev der holdt en kæmpe fest hvor forstanderen stod i baren og serverede vin. Det var dejlig uformelt og ville aldrig have fundet sted i Norge,” siger Kristin. Hun opdagede hurtigt at der var en helt anden alkoholkultur i Danmark.

”Man kan købe sin øl hvor man vil, når man vil – og drikke den hvor man vil. I Norge skal man købe alkohol på Vinmonopolet, og der er generelt mange reguleringer som danskerne vil opfatte som frihedsberøvende.

I dag kan jeg se at den afslappede alkoholkultur afspejler en udbredt mentalitet i Danmark hvor den personlige frihed bliver sat virkelig højt,” siger Kristin og fortsætter:

”I Danmark skal du have ret til at bestemme selv. Godt nok har vi fået en rygelov, ligesom Christiania bliver lukket mere og mere ned, men det at Christiania overhovedet eksisterede, siger det hele. Det er så fantastisk at staten ikke moraliserer befolkningens valg,” siger Kristin.

Stive er søde

Selv om Kristin mener at der kan være problemer for andre folk, så føler hun sig selv meget velkommen i København.

”Der er vist knyttet nogle gode konnotationer til det at være norsk, for man bliver taget virkelig godt imod. Især når folk er stive, bliver de enormt søde. Jeg har hørt de første 100 historier om skiferier i Norge og dyre agurker. Omvendt er jeg glad for at jeg ikke er svensker i København. De har det vist lidt hårdere,” siger Kristin. På et punkt har Kristin dog oplevet at danskerne har berøringsangst, nemlig over for hendes norske sprog.

”Folk slår hurtigt over til engelsk hvis ikke man taler perfekt dansk. Så selv om norsk og dansk ligger meget tæt op og ned ad hinanden, er danskernes tolerancetærskel ret lav på det punkt. Jeg morede mig virkelig også første gang jeg så en bornholmer blive tekstet på tv hvor der nærmest kun må tales rigsdansk. Det ville man aldrig have set i Norge. Der er vi vant til mange flere dialekter,” siger Kristin.

Hvor hendes egen integration trods alt er gået smertefrit, ser Kristin mere forskrækket på integrationen i hovedstadens skoler.

”Det er en farlig udvikling der er i gang. Flere og flere begynder at putte deres børn i privatskole fordi de ikke vil sætte deres børn på folkeskole i de belastede områder i byen. Det er virkelig skræmmende at der begynder at komme en første- og andenklasses folkeskole, og at folk bliver opdelt i lag afhængigt af hvem der har ressourcestærke forældre,” siger Kristin der mener at det er et af de områder som burde ligge højt på den politiske dagsorden i København.