Arkitekt og københavner: Vi kan ikke forsvare den måde, vi udvikler byen på i dag

»Sydhavnens Folkemøde har flere formål. Det vigtigste er at få stoppet byudviklingen i København — i hele Danmark faktisk — sådan som det foregår i dag. At få råbt op om, at vi hverken som demokratiske mennesker eller som arkitekter kan stå inde for det,« forklarer hun.

Rikke Rohr synes, den er gal flere steder: Det er pengene, der driver udviklingen. Det langsigtede perspektiv er fraværende. Borgerne bliver overhørt, arkitekterne har resigneret og politikerne træffer kortsigtede beslutninger på et alt for spinkelt grundlag.

Da Københavns byudvikling ramte Sydhavn, hvor hun selv bor, svarede hun igen ved at arrangere Sydhavnens Folkemøde.

Folkemødet skal være en platform for en konstruktiv dialog mellem borgere, arkitekter, politikere, bygherrer og ildsjæle, der leder frem til en byudvikling med ’byens bedste’ som ledestjerne. Trods det lokale navn er Sydhavnens Folkemøde for alle — og ambitionen er national.

»Vi skal mødes omkring alle de ting, vi synes er vigtige — naturen er vigtig, klimaet er vigtigt. Det synes de fleste efterhånden, og alligevel tager vi så mange beslutninger i de her år, der går i den helt anden retning,« siger hun.

Andre emner kan være kapitalfonden Blackstones opkøb af ejendomme i København, regeringens ghettopakker eller børneliv i byen, som optager mange københavnere såvel som danskere i hele landet. 

Borgere og fagpersoner bliver ikke hørt

Første gang Rikke Rohr kastede sig ind i kampen om Københavns byudvikling var i sagen om Slagtergårdene på Vesterbro.

Også her i magasinet fulgte vi sagen og bragte tegnestuen Primus Arkitekters vision om at omdanne Slagtergårdene til en 'byrumsmosaik' frem for at rive dem ned. Visionen fik positiv tilslutning med hele 96% af stemmerne. 

Men på trods af alternative forslag til lokalplanen, massiv folkelig modstand og at flere faglige råd og nævn talte for at bevare bygningerne, godkendte et politisk flertal i Københavns Borgerrepræsentation en lokalplan, der tillod den private grundejer at rive det hele ned og bygge nyt i stedet. 

»Jeg blev så bange for, hvor hurtigt man kan smadre den her by — og jeg blev også bange for den apati, der breder sig blandt os borgere. For hvis man engagerer sig så meget, og det ikke har nogen effekt, så gør vi det jo ikke næste gang,« siger Rikke Rohr.

Da politikerne på Københavns Rådhus så få måneder efter droppede planerne om at opføre Ørestad Fælled Kvarter på Amager Fælled — og i stedet vekslede Strandengen med tre andre fredede naturområder i København — kom byudviklingen buldrende til Stejlepladsen i Københavns Sydhavn.

Før var det nok mest lokale hundeluftere og naboerne i Fiskerihavnen, der kendte det tilgroede stykke natur ved Sydhavnstippen. Men pludselig blev fik krattet stor opmærksomhed blandt mange københavnere.

Selv er Rikke Rohr vokset op i Sydhavn, hvor hun også bor i dag i et hus, hun selv har bygget af genbrugsmaterialer — sådan som det er traditionen i den haveforening, hun bor i. Samme tilgang ønsker hun, at man udvikler Københavns bydele efter.

»Det er helt fint, at vi udvikler Sydhavnen. Det skal bare ske i respekt for det eksisterende, og man bør videreføre det, som er karakteristisk for det her område,« siger hun.

Sådan gik det ikke til på Stejlepladsen. Københavns Kommune gennemførte hverken analyser eller undersøgelser af områdets kulturelle eller miljømæssige kvaliteter, før politikerne besluttede, at der skulle bygges boliger for at spæde i kassen til metrobyggeriet.

Foreningen Fiskerihavnens Venner indsamlede mere end 17.000 underskrifter imod affredningen af Stejlepladsen, men lige lidt hjalp det.

Tværtimod tvangsophævede Folketinget fredningen af Stejlepladsen og de to andre naturområder udenom Fredningsnævnet. Nævnets opgave er ellers at sikre, at fredningsarbejdet i Danmark sker på et fagligt grundlag og uden hensynstagen til økonomiske interesser. 

Sådan fik politikerne og udviklingsselskabet By & Havn loven i ryggen til at udvikle Stejlepladsen. Men Rikke Rohr mener ikke, at det er legitimt at køre borgerne over eller underkende de instanser, som skal sikre, at tingene går ordentligt for sig.

Det fik hende til samle lokale kræfter, og på to måneder bankede de et heldagsarrangement op med byudvikling på agendaen. Sydhavnens Folkemøde blev lagt på Stejlepladsen, og arrangørerne inviterede borgere, fageksperter, embedsmænd og politikere til debatter om blandt andet natur i byen og Sydhavns fremtid.

Den politiske beslutning om at affrede Stejlepladsen og de andre naturområder var samtidig blevet heftigt kritiseret af blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og flere arkitekter, så initiativet fik bevågenhed fra flere kanter. 

»Arkitekt Gitte Juul, som underviser på Arkitektskolen, valgte at alle 1. års eleverne skulle lave en siteanalyse af Stejlepladsen. Simpelthen gøre hele det arbejde, som Københavns Kommune ikke havde gjort — for så kan de heller ikke sige, at de ikke ved det. Og hun sørgede endda for, at det ligger offentligt tilgængeligt, så kommunen kan også bruge det nu,« siger Rikke Rohr.

Protesterne og debatterne fik formentlig også sat sit præg på konkurrencen om helhedsplanen for Stejlepladsen. Tre tegnestuer blev inviteret til at komme med forslag, og førstepladsen gik til Christensen og Co Arkitekters forslag, som nytolkede områdets karakter med mindre boligklynger, selvbyggeri og en udpræget grøn og blå profil. 

Godt et halvt år efter folkemødet blev afholdt, honorerede Akademisk Arkitektforenings København-afdeling Sydhavnens Folkemøde med initiativprisen Årets Lille Arne. Juryen roste initiativet for at skabe et håb for en mere demokratisk struktur for byudviklingen i fremtiden — og for at give en ny betydning til arkitekters rolle i de processer. 

Lokal scene, nationale problemer

Anerkendelsen fra fagmiljøet betyder noget for Rikke Rohr. Som arkitekt savner hun, at arkitektstanden står sammen og stiller sig op for fagligheden, og hun oplever, at problemet med udemokratiske byudviklingsprocesser er mere udbredt end enkeltstående sager. Det er strukturelt.

»Vores faglighed og vurderinger bliver hele tiden underkendt, hvis det ikke kan betale sig — eller hvis ejendomsmægleren kommer og siger 'de her planløsninger sælger bedre,' så bliver det dem, som bygherren vil have,« siger hun og fortsætter:

»Det giver politikerne og borgerne en falsk tryghed, hvis de tror, at der altid er arkitekter bag det byggede. Arkitekter har fået mindre og mindre indflydelse de sidste år. Meget af det Arkitekturoprøret kritiserer, kan vi som arkitekter heller ikke forsvare. Det er det, der er problemet — der er ikke nogen faglighed til stede, men det er samtidig ikke tydeligt for offentligheden, at det forholder sig sådan.«

Sydhavnens Folkemøde skal give borgerne, politikerne og embedsmændene den indsigt, der gør, at man kan tage bedre beslutninger.

»Folkemødet skal være et sted, hvor alle kommer og bliver oplyste. Folkeoplysning i flere retninger — borgere oplyser politikere om, hvad de ønsker sig, politikere oplyser om råderummet, og fagpersoner oplyser om, hvad man kan gøre — og hvad man gør i udlandet,« siger hun.

Siden folkemødet blev afholdt, har hun været rundt i landet, og hun oplever, at lokale i Århus, på Bornholm og i Køge kæmper med samme problemer. Derfor drømmer hun om, at Sydhavnens Folkemøde bliver et landsdækkende forum.

»Man bliver hurtigt tørret af som en 'lokal borger', men hvis vi snakker sammen på tværs af Danmark, så kan vi pege på, hvad der fungerer, og hvad vi ikke vil have. Sydhavnens Folkemøde skal egentlig bare vise best practice,« siger Rikke Rohr og fortsætter:

"Jeg håber, det kan sætte en bølge i gang over hele Danmark, for det er et nationalt problem. Det er det samme, lokale indbyggere oplever alle steder. Når de engagerer sig og skriver høringssvar — så glider det bare ned af brættet. Nogle af dem siger, at det er som om, at kommunen ikke ved, hvad de skal gøre med svarerne. Kommunen skal jo lave høringsrunde, men beslutningen er ofte allerede taget.« 

Hvordan er Sydhavnens Folkemøde anderledes end kommunens borgermøder?

»Flere deltagere sagde, at de ikke kan huske, de har oplevet den her stemning siden 1970´erne — den her respekt, åbenhed og tolerance. At alle stemmer var lige vigtige. Så jeg håber, at det er noget, vi kan eksportere — at en lokal frivillig fårepassers holdning er ligeså vigtig som stadsarkitektens. At vi alle har vigtig viden, og at vi alle kan lære noget af hinanden,« siger Rikke Rohr og fortsætter:

»Det er dét, jeg synes er vigtigt — at alle bliver sat på samme niveau. Derfor er det også vigtigt, at alle holdninger bliver repræsenteret — også private bygherrer.« 

Fra Københavns Sydhavn til Rio de Janeiro

I år bliver Sydhavnens Folkemøde igen afholdt på Stejlepladsen, som har vand til tre sider og er 'en fantastisk lokation'.

»Mange beskrev folkemødet sidste år som en magisk aften, så vi lægger det dér igen. Både for at give folk den oplevelse, mens de kan få den, men også for at vi kan vise, hvad kommunen (Københavns Kommune, red.) er i gang med at ødelægge,« siger Rikke Rohr.

Kærligheden til Sydhavn er ikke til at tage fejl af, men Sydhavnens Folkemøde er for alle — lokale, københavnere og interesserede fra andre landsdele.

I Københavns Sydhavn findes ifølge Rikke Rohr alle problemstillinger indenfor byudvikling, og derfor kan bydelen bruges som scene for generelle problemstillinger — for eksempel den stigende ulighed i byerne, boligpriserne i København, naturen i byen og børnelivet i byen. 

Programmet er ikke fastlagt endnu. Man behøver ikke bo i København for at byde ind, og flere har allerede grebet chancen og budt ind med forslag til debatter — blandt andet en byplanlægger fra Albertslund Kommune og en professor fra Roskilde Universitet.

»Allerede sidste år var der folk fra hele København, og faktisk mange arkitekter og byplanlæggere,« siger hun og fortæller, at der i år kommer besøg fra Sydamerika.

I år er Brasiliens hovedstad Rio de Janeiro udpeget som såkaldt UNESCO Arkitekturhovedstad, og København har vundet værtskabet i 2023. Brasilianerne har måttet udskyde fejringen til næste år på grund af corona-virussen, men sender allerede i år en delegation til Sydhavnens Folkemøde 2020 for at blive inspireret til, hvordan de kan udvikle deres eget folkemøde.

Indtil videre kan Sydhavnens Folkemøde blive afholdt live, men måske vil corona-situationen få indvirkning på hvor mange, der kan deltage i debatterne. Men debatterne kan lægges ud digitalt, og Rikke Rohr ser det som en mulighed for at fange borgere i hele Danmark. 

»Måske kan vi live-streame og have en åben sms/twitter kanal, hvor folk kan stille spørgsmål, så det på den måde kan blive et offentligt rum. Det betyder, at man ligeså godt kan følge med fra Hirtshals som fra Sydhavn,« siger hun.