Sådan samler man en hel gade om grønt projekt

Så hvordan i alverden kan det lade sig gøre at samle ikke bare de nærmeste naboer, men beboerne i en hel gade om at føre et kompliceret transformeringsprojekt ud i livet — et projekt, der også involverer dialog og samarbejde med kommunen og al den ventetid og bureaukrati, det involverer.

Dét spørgsmål har trængt sig på hos flere redaktionsmedlemmer på Magasinet KBH, når vi har læst om først 81 og siden 10 københavnske gaders kapløb om at blive ‘grøn bylivsgade’. 

Hvis der er én, der kan svare på det, så er det Rune Buchdal Nielsen. Han arbejder som fuldmægtig i Miljøstyrelsen, men privat bor han i Thorsgade på Nørrebro og har været initiativtager og lokal tovholder på et af de tre bylivsgade-projekter, der i sidste ende blev udvalgt af kommunen.

»Nu kommer jeg jo fra Nordvestjylland, og der snakker man med hinanden. Og det kan jeg også godt lide at gøre, selvom jeg nu bor i en stor by,« siger Rune Buchdal Nielsen med smil i stemmen, da vi fanger ham over telefonen.

Det betød dog ikke, at Rune Buchdal Nielsen var rundt og stemme dørklokker i hele kvarteret. Men tæt på.

Fra idé til benarbejde

Da han havde læst om kommunens bylivsgade-projekt — og idéen om at hans gade skulle deltage siden havde rodfæstet sig — var hans første skridt at få klargjort, hvordan han så projektet for sig; hvad visionen var.

På dén måde havde han en klar idé at præsentere for naboerne, så projektet ikke endte med at strande på grund af for mange modsatrettede ideer..

Projektet, som vi tidligere har beskrevet her på Magasinet KBH, gik i grove træk ud på at omdanne en asfalttrekant på hjørnet af Ydunsgade og Thorsgade til en lille lommepark, eller ‘grøn ø’, som Rune Buchdal Nielsen kalder det. Øen skulle blandt andet have æbletræer, en runesten og andre referencer til nordisk mytologi — med henvisning til gadenavnene i kvarteret.

Næste skridt var at få idéen ud til naboerne:

»Jeg gik simpelthen rundt til alle opgange i Thorsgade og Ydunsgade og smed en flyer om projektet i alle postkasser. Og så hængte jeg en lille beskrivelse op på deres opslagstavle, hvor de kunne skrive under, hvis de ville støtte op om projektet.«

Den enkle fremgangsmåde gav pote. Næsten 300 naboer skrev under, og omkring 100 af dem meldte sig ind i den Facebook-borgergruppe, der efterfølgende blev brugt til at kommunikere om forløbet.  

Derefter blev der dannet en arbejdsgruppe, der i samarbejde med kommunen skulle arbejde videre med det indsendte forslag, og stille og roligt kom projektet på skinner..

Godt samarbejde med kommunen

Undervejs blev lokale virksomheder og organisationer også involveret og spurgt til råds, og der blev blandt andet arrangeret et oplæg af folk fra Lejre Museum for at få input til de mytologiske vinkler på projektet.

Derudover stod kommunen til rådighed med hjælp til de ting, som arbejdsgruppen ikke selv kunne gøre.

»De har for eksempel målt gennemstrømningen af trafik i gaderne for at finde ud af, om det vil give det mening, at vi lukker eller ensretter vejen, hvilket var et stort ønske,« fortæller Rune Buchdal Nielsen, som generelt har haft en oplevelse af, at samarbejdet med kommunen gik langt mere glat end man kunne have frygtet:

»Der var måske nok nogle lidt lange svartider indimellem, men nu arbejder jeg jo selv i det offentlige, så det forstår jeg godt. Men ellers har det været et virkelig godt samarbejde, og jeg har oplevet stor hjælpsomhed og åbenhed for vores feedback og i forhold til, hvad de kunne gøre bedre næste gang.«

En klar og positiv historie

Overordnet set er det færdige oplæg, som nu venter på at blive en realitet, meget lig det, som Rune Buchdal Nielsen så for sig, allerede før han gik og delte flyere ud.

Det har dog fået langt mere dybde og lokal forankring. Og han er ikke i tvivl om, at det er lykkedes at nå i mål og blive et af de tre udvalget projekter, fordi der har været initiativ og en god og engageret arbejdsgruppe.

Det har været ekstremt vigtigt, at interesserede i arbejdsgruppen undervejs har bidraget med idéer og løsning af opgaver, så alle har kunnet få ejerskab over projektet. Men skal han give ét godt råd til de københavnere, der måske kunne tænke sig, at deres gade skal blive en del af den næste gruppe af bylivsgader, så er det at forsøge at få styr på den helt grundlæggende idé, før man går ud og samler støtte blandt naboerne.

»Jeg tror, det har været meget vigtigt, at vi havde en klar historie, en positiv historie, som levede op til kommunens målsætninger, og som ikke stak i for mange retninger,« siger Rune Buchdal Nielsen.

De tre udvalgte bylivsgade-projekter står lige nu i venteposition, men skal efter planen etableres i løbet af i år. 

Derudover er der på 'Budget 2024' afsat 13,5 millioner kroner til, at yderligere seks københavnske gader vil kunne få den grønne og fredelige makeover, som beboerne går og drømmer om. Skal man tro Rune Buchdal Nielsen begynder det bare med en god idé — og så selvfølgelig en masse benarbejde.