Pris på strøm til krydstogt­skibe er 100% over budget

Siden blev de udskudt til udgangen af 2024, men heller ikke dén tidsplan ser nu ud til at holde.

Prisen på at etablere de nye anlæg viser sig nemlig nu at være så meget højere end budgetteret, at hele processen må starte forfra — og en stram deadline begynder nu at true ude i horisonten.

Som 2.-3.000 dieselbiler

Når krydstogtskibe i dag ankommer til Københavns, lader de deres dieselmotorer køre, mens de ligger ved kaj.

Det er nødvendigt, fordi skibene skal bruge strøm til alt fra lys og madlavning til opvarmning af swimmingpools og lyd på karaoke-anlæggene.

Og når skibene ikke kan trække strøm fra land — hvilket de ikke kan i dag — så må kaptajnen holde gang i de enorme dieselmaskiner, så de kan generere den nødvendige strøm.

Det lyder måske ikke så slemt, men blot et enkelt skib kan alene på dén konto producere ligeså meget dieselos som 2-3.000 personbiler — dieselos der ikke blot sendes ud i atmosfæren, men meget ofte også ind over København.

Derfor har der siden 2020 været planer om at bygge fem nye strømanlæg i København, så de store skibe i stedet blot kan sætte stikkontakten i: To på Langelinie og tre ved krydstogtterminalen i Nordhavn.

Samme år satte byens politikere 77 mio. kroner af til lånefinansiering af arbejdet, og efter en del forarbejde blev opgaven sendt i udbud af By & Havn — det 95% kommunalt-ejede selskab, der blandt andet administrerer byens havnearealer.

To firmaer har budt ind på opgaven, men buddene viser sig nu at være mere end dobbelt så høje, som der er sat penge af til. Og derfor har By & Havn måttet sige 'nej tak' til begge de firmaer, der gerne ville løse opgaven for dem.

Udbuddet er blevet annulleret, og man er næsten tilbage ved start.

Strøm-kattepine

Dét efterlader potentielt kommune og By & Havn i lidt af en kattepine.

Nye EU-regler kræver nemlig, at alle større krydstogthavne — herunder København — senest i december 2025 skal kunne tilbyde strøm til skibene fra de såkaldte landstrømanlæg.

EU bidrager selv med del-finansiering til de nye anlæg — i alt 60 mio. kroner til Danmark fordelt mellem projekter i Aarhus og København.

I forbindelse med offentliggørelsen af de alt for høje priser siger både kommune og By & Havn, at det endnu ikke vides, om det annullerede udbud vil skubbe yderligere til 2024-tidsplanen. Men det er nok svært at forestille sig, at det ikke kommer til at gøre det.

Kommune, By & Havn og dansk-svenske Copenhagen Malmø Port skal nu atter engang mødes om rundbordet for at diskutere mulighederne.

Det er blandt andet de stigende, globale priser, der har presset udbudsprisen — omend en difference mellem budget og indkomne tilbud på mere end 100% også indikerer, at man måske har haft lidt for optimisitske forventninger.

På grund af den store difference kan det eventuelt blive nødvendigt at reducere størrelsen af udbuddet — og dermed antallet af anlæg.

Alternativt skal der findes yderligere finansiering, men beløbene er store. De indkomne bud er ikke offentliggjort, men fordobler man 77 mio. kroner og et tilskud fra EU på omkring 40 mio. kroner, så lander man et pænt stykke over 200 mio. kroner.

Til sammenligning kostede det cirka 90 mio. kroner at bygge Lille Langebro — alt inklusive.

Så snart de tre parter er blevet enige om en anbefaling til den videre proces, vil de københavnske politikere igen blive inddraget i sagen — og Magasinet KBH vil opdatere.

Ingen pligt til strøm

Landstrømsanlæggene er i øvrigt ingen garanti for mindre forurening. Krydstogtskibene har nemlig ikke pligt til at trække strøm fra land, men kan fortsat generere deres egen — som regel billigere — strøm med diesel.

Dertil kommer, at kun godt halvdelen af alle krydstogtskibe forventes at have teknisk mulighed for at koble sig på landstrøm i 2025. Andelen er i dag under 30 procent.

Det er dog tænkeligt, at yderligere EU-regulering på området vil tvinge flere og flere skibe over på landstrømmen.