Lukning af Langebro kan give store besparelser — og udgifter

Langebro, siger du? Ja, det kan vi ikke rigtig benægte. Men billedet viser også noget andet.

Det viser et stort sort hul, som Københavns Kommune gennem de seneste år har forsøgt at fylde med millioner og atter millioner af kroner. Og som man har udsigt til at skulle fortsætte med at fylde med endnu flere millioner i de kommende år.

Den igangværende renovering af den fredede bro står lige nu til at koste op til 700 millioner kroner, før den (forhåbentlig) er afsluttet i 2029. Det svarer til mere end 1.250 skattekroner fra hver eneste voksne københavner og er et beløb der ellers ville kunne bekoste både nye cykelbroer over havnen, nye byrum og renovering af hele kvarterer.

Men hvad nu, hvis man med et relativt simpelt greb kunne gøre det sort hul mindre og dermed spare en stor del af det beløb?

Tilbage i december foreslog Amager Vest Lokaludvalg, at kommunen skulle undersøge muligheden for at lukke Langebros broklapper permanent.

På den måde kan man nemlig spare en stor del af de 315-415 millioner kroner, det vil koste at reparere den over 70 år gamle bros nedslidte lukkemekanismer, lød det fra lokaludvalget. Og samtidig vil man kunne frigøre plads i broens indre, som for eksempel vil kunne benyttes til kulturelle formål.

Nu har embedsværket i Københavns Kommune udarbejdet en ‘umiddelbar vurdering’ af, om sådan et projekt rent faktisk kan føres ud i livet.

Millioner kan spares

Teknik- og Miljøforvaltningen skriver i et notat, at en omdannelse af Langebro til en ikke-oplukkelig bro umiddelbart er teknisk mulig.

Omdannelsen er dog så omfattende og vanskelig, at den med et slag på tasken vil løbe op i 120-220 millioner kroner, blandt andet fordi de eksisterende kontravægte skal fjernes, og fordi man er nødt til at forstærke brokonstruktion.

I forhold til de estimerede omkostninger for en renovering af lukkemekanismerne vil det dog stadig give en umiddelbar besparelse et sted mellem 95 og 295 millioner kroner. Og dertil kommer de tre millioner kroner i drift af klapbroen, som kommunen efterfølgende vil spare hvert eneste år.

Økonomisk risiko

Ifølge notatet har Langebro kun været åbnet i gennemsnit 220 gange om året de seneste tre år — svarende til mellem fire og fem gange om ugen. Og halvdelen af disse er rent faktisk 'serviceåbninger', der skal til for at holde broen funktionsdygtig.

Trods denne relativt begrænsede brug af broklapperne er der dog ifølge forvaltningen en stor økononomisk risiko forbundet med at lukke ned for dem.

Langebro har i lukket tilstand en frihøjde på kun syv meter, og dermed vil mange større både ikke længere kunne sejle ind i havneløbet mellem Langebro og ikke-oplukkelige Sjællandsbroen.

Det vil for eksempel gælde større arbejdspramme, men også nogle af de omkring 70 husbåde, som for øjeblikket ligger ved kaj i Sydhavnen.

En husbåd skal ifølge lovgivningen hives op på land mindst hvert 10. år for at blive vedligeholdt — og dette vil blive væsentligt sværere, hvis Langebro ikke længere kan åbnes.

Det kommunale udviklingsselskab By & Havn har oplyst til Teknik- og Miljøforvaltningen, at man med en lukning af broklapperne vil være nødt til at anlægge et bolværk et sted i den inderste del af havneløbet, hvor store kraner kan løfte husbåde eller entreprenørudstyr op på land.

Etableringen af sådan et bolværk kan ikke blot føre til 'betydelige omkostninger', men kan også betyde, at man er nødt til at ekspropriere et areal langs havneløbet.

Samtidig kan kommunen blive nødt til at skulle betale de ekstra udgifter, som for eksempel en husbådejer vil få, når vedkommende ikke længere blot kan sejle til et værft for at få lavet sit ti-årlige eftersyn.

Forvaltningen har ikke lavet et estimat af, hvor store disse mulige afledte udgifter potentielt kan blive.

Det statlige Trafikstyrelsen har dog ikke særlige bemærkninger til en lukning af Langebro og påpeger blot, at man vil skulle godkende nogle ændringer i havnens reglement.

Hvis politikerne i Teknik- og Miljøudvalget — trods de økonomiske ubekendte — ønsker at gå videre med idéen om at lukke Langebro, kræver det, at embedsværket får udarbejdet en decideret foranalyse, der går mere i detaljer med konsekvenserne.

I så tilfælde skal der afsættes penge til analysen allerede ved forhandlingerne om den såkaldte 'Overførselssag 2024-2025', hvor politikerne fordeler ubrugte midler fra året før. De forhandlinger finder sted først på foråret.

Halvt så dyrt som ny bro

Langebro blev opført tilbage i 1954 og fredet i 2009. I 2012 blev ejerskabet og driften overtaget af Københavns Kommune fra By & Havn — og bare otte år senere stod det klart, at broen havde brug for både akutte og mere langsigtede reparationer, hvis den skulle overleve.

Til at begynde med blev der bevilget 43 millioner kroner til blot til stoppe den indsivning af vand, som truede selve broens betonkonstruktion.

Derefter gik man i gang med fase 2 af renoveringen, som anslås at løbe op i omkring 260 millioner kroner. Denne fase inkluderer blandt andet renovering af vejbaner og murværk, og planen er, at denne del af arbejdet bliver afsluttet senere i år.

Men i sensommeren 2024 viste det sig så, at der også er behov for en fase 3 i renoveringsarbejdet — og at det vil blive den dyreste af dem alle.

Broens lukkemekanismer er i så dårlig stand, at det vil koste 315-415 millioner at reparere dem.

Dermed vil den samlede pris for renoveringen af Langebro kunne løbe op over 700 millioner kroner.

Det er dog stadig mindre end halvdelen af de 1,5 milliarder, som det ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen vil koste at bygge en helt ny bro, der kan håndtere den anseelige biltrafik.

Cykler og gående er i dag overvejende flyttet over til Lille Langebro, efter den åbnede i sommeren 2019. Regningen her lød blot på 90 millioner kroner.