Skal Amagers ældste højhus alligevel bevares?

50 års vind, slud og sne har sat betonen under pres, og ejendommen er ikke længere sikker at bo i.

"Det er om at nyde synet af højhuset ved Peder Lykke Centeret, før det er for sent". Sådan skrev vi her på Magasinet KBH tilbage i 2011 — omend der også dengang utivlsomt var forskellige holdninger til, hvor meget nydelse synet reelt bidrog med.

Men her 13 år senere er Amagers første højhus fra 1971 stadig ikke revet ned. Og bliver det måske slet ikke, selvom det længe var planen.

Makeover med udestuer

Boligselskabet Domea København, som ejer bygningen, mener i hvert fald nu, at den godt kan reddes. Men det kommer måske som en ærgrelse for nogle.

For der er formentlig ikke mange københavnere, der er hovedkuls forelsket i det modernistiske betonbyggeri, der i 50 år har kastet lange skygger over det centrale Amager — de seneste to år med skodder for vinduerne og uden beboere i ejendommen.

At renovere bygningen, som mange måske ønsker langt væk, er hverken nemt eller billigt. Men det kan godt lade sig gøre, viser nye undersøgelser fra ingeniørvirksomheden Sweco.

Domea Københavns nye forslag går ud på at bevare råhuset og pille de beskadigede, ydre dele af betonkonstruktionen ned. På den måde kan man spare ressourcer og CO2-aftryk i forhold til at rive ned og bygge nyt. Og samtidig bevares historien om Amagers ældste højhus. Men det kan nemt blive dyrere end at bygge nyt.

Skal Peder Lykke Centeret bevares, bliver det ifølge den nuværende plan i en noget mere opdateret form. Tanken er, at give hele molevitten en moderne makeover og nyindrette huset til byens evigt efterspurgte ungdomsboliger.

Aart Architects og Tegnestuen Lokal har sammen tegnet et forslag, hvor bygningens grundelementer bevares, mens hele facaden og altangangene udskiftes og ersattes af trappetårn, udestuer og fællesarealer.

Bliver det til noget, vil byggeriet fremstå slankere og med større vinduer end i dag.

Samtidig ombygges de gennemsnitligt 58 m² store familieboliger til 47 m² ungdomsboliger. Og med lyse trædetaljer, svaletrapper og beton, der er slebet på den helt rigtige måde, bliver det hele bare lidt mere lækkert at se på.

Boligselskabet er derfor nu i dialog med Københavns Kommune og Landsbyggefonden om, hvordan en mulig ombygning af Peder Lykke-højhuset kan realiseres.

Kan grimme huse være kulturarv?

Men bør et modernistisk betontårn, som de færreste nok finder attraktivt, overhovedet blive stående — selv i nye klæder?

Eller ville det nordlige Amager være kønnere uden den grå, høje bygning, som blev opført to år før Amagers næste rekordhaver, Radisson Blu Hotel på Amager Boulevard — et andet modernistisk betontårn, som mange sikkert også gerne så forsvinde fra byens skyline?

Sikkert er det, at de senere års diskussioner om behovet for mere klima- og miljøbevidst byggeri nu begynder at spille ind i den slags overvejelser.

Men derudover er det også et spørgsmål til diskussion, om alt vi bevarer behøver at være "pænt".

Sagsbehandleren for ejendommen i Københavns Kommune er arkitekt og hedder Bengt Kaldeén, og i en artikel i brancemediet Byrumsmonitor fortæller han, at sager som den her kan få arkitektstanden til at rive sig i håret, for "der er ingen fortilfælde for, hvad vi gør med den slags bygninger, og hvordan vi renoverer senmodernistiske bygninger fra 70'erne".

Med andre ord: Der findes ikke en konsensus omkring, hvad der egentlig er bedst at gøre.

Husene fra den tid, som mange nok finder kedelige og grimme, rummer også en kulturarv, som i fremtiden kan fortælle om en særlig epoke i historien, hvor velfærdssamfundet boomede og tilgangen til nybyggeri var meget praktisk og lidt "maskinel".

Men er den historie vigtig at fortælle? Også hvis den gør vores by grimmere?

Er i gårs grimhed dagens skønhed?

I artiklen udtrykker Kaldeén ikke direkte opbakning til det nye forslag, men efterlyser i stedet en ny plan, der tager mere hensyn til husets oprindelige udtryk og historie, så det ikke bare "bliver endnu et glastårn", som han udtrykker det.

Med andre ord: Skal huset bevares, bør det være i en indpakning der ligner den originale, så det historiske ikke går tabt. Tænker Kaldeén altså.

Vi skal ikke meget længere tilbage end 1980'erne, før man rev den ene 1800-tals ejendom på Nørrebro og Vesterbro ned efter den anden — huse som i dag uden tvivl var blevet bevaret og restaureret.

Måske den "rå charme" i Urbanplanen, Høje Gladsaxe og Brøndby Strand en dag på samme vis vil fremstå mere attraktiv, end den for mange gør i dag? Måske ikke?

Her og nu er intet besluttet på Peter Lykkes Vej. Hverken om bygningen skal rives ned, ombygges eller blive stående lidt endnu, mens man tænker videre.

Skal transformationen af højhuset ske, kræver det politisk opbakning på rådhuset. Og finansieringen skal også falde på plads.