No-go til nyt Nordhavn?
De grandiose planer om at omdanne Nordhavnen til en pulserende bydel er i voldsom skrumpefare. Et forslag til en ny anlægslov fra Transportministeriet truer nemlig med at skære Nordhavns-drømmene ned til blot 5-10 procent af det planlagte.
Københavns Kommune vil have 40.000 beboere, 40.000 arbejdspladser og en vindmøllepark i en ny bæredygtig kanalby. Men kan risikere at måtte nøjes med en ny krydstogtterminal, en ny containerterminal og et rekreativt område. Til stor tilfredshed for bystyret hos naboerne i Gentofte Kommune.