To-cifret milliardtab for Metro­selskabet i 2021

Selvom det er 10 millioner flere passagerer end i 2020, så er det langt fra det tal, som selskabet selv havde regnet med.

Metroselskabet havde ifølge regnskabet for 2021 budgetteret med et samlet passagertal på næsten 137 millioner, men opnåede altså kun at fragte cirka halvdelen fra A til B sidste år. Ligesom i 2020, var det pandemien, der fik færre til at rejse med offentlig transport  og dermed også metroen.

Dét kan ses på Metroselskabets samlede driftsindtægter, hvor resultatet for 2021 landede på godt 1,6 milliarder kroner — et fald på cirka 7 procent sammenlignet med 2020-resultatet, der lød på 1,7 milliarder kroner.

Metroselskabet forklarer, at faldet skyldes en kombination af to ting:

For det første faldt metroens såkaldte takstindtægter med knap 60 millioner kroner. Takstindtægterne udbetales fra 'taktfællesskabet', hvor alle hovedstadens trafikudbydere fordeler de fælles billetindtægter baseret på antallet af passagerer i busser, tog og metro.

For det andet faldt de direkte driftsindtægter naturligvis også med det faldende passagertal. Her manglede 62 millioner kroner i kassen ved enden af året.

Staten har dog kompenseret selskabet for tabene.

Kigger man på Metroselskabets omkostninger for 2021, lød den samlede regning på 1,37 millarder kroner. Det er et lille fald i forhold til 2020, hvor selskabets udgifter beløb sig til 1,41 millarder.

Men selvom omsætningen for 2021 var højere end driftsomkostningerne, kører Metroselskabet ud af 2021 med et markant rødt minus. Sidste års samlede finansielle resultat tager et lodret dyk nedad med et underskud på hele 11,7 millarder kroner.

Det er selskabets nedskrivninger, der i 2020 lød på minus 638 millioner kroner, som er vokset til voldsomme 12,2 millarder i 2021. 

Ingen særlig billetmodel mere

Den store forskel i nedskrivninger skyldes ifølge Metroselskabet, at den såkaldte 'dobbeltfaktormodel' blev ophævet 1. januar 2021.

Modellen blev indført i 2005 og var en slags ekstra statstilskud til metroens anlægsarbejde. Ved at metroen fik udbetalt et større beløb i takstindtægter — på bekostning af DSB — blev der tilføjet en fast og sikker indtægskilde til selskabet.

Nu er modellen væk, og dét betyder, at Metroselskabet fremadrettet vil tjene mellem 278 og 384 millioner kroner mindre årligt. Det svarer til en samlet indtægtsreduktion på næsten 15 milliarder kroner for perioden 2021-2060. 

For at kompensere for det dramatiske indtægtsfald har Staten foretaget et kapitalindskud på det manglende beløb — et indskud der nu vil blive indbetalt løbende frem mod 2060.

Det er altså mest rent regnskabsteknisk, at metroens bundlinje for 2021 ser katastrofal ud. Staten går ind og kompenserer for tabet af indtægter, som den selv også tidligere var leverandør af — blot i en mere indirekte konstruktion.

Kæmper for at få passagerer tilbage

Metroselskabets største opgave for 2022 og fremover bliver at få flere passagerer tilbage til de førerløse tog.  Selskabet holder stadig fast i at nå 181 millioner passagerer i 2028 — et mål, der blev sat før coronapandemien satte gang i to års passagerflugt fra metroen.

Derudover vil 2022 byde på to nye tog, der skal sættes ind på strækningerne M1 og M2 og som skal øge kapaciteten på begge.

Desuden vil man i år også påbegynde en såkaldt miljøkonsekvensvurdering af en mulig metrolinje til det kommende Lynetteholmen — nemlig den kommende linje M5.

Metroselskabet ejes i fællesskab af staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Hele Metroselskabets årsrapport for 2021 kan findes her.