Overfyldte metrotog må efterlade passager

Presset på metroen stiger år for år, og en ny opgørelse viser, at der i sidste kvartal var mere end 1.000 afgange, hvor et tog på de oprindelige strækninger — M1 og M2 — måtte køre videre uden at få alle ventende passagerer med ombord.

I gennemsnit må 25 passagerer blive stående på perronen, når et fyldt tog afgår fra stationen. De ramte stationer er særligt Amagerbro, Christianshavn, Islands Brygge, DR Byen, Nørreport og Kongens Nytorv.

Særligt i myldretiden om morgenen risikerer passagerer at skulle vente på næste tog.

På M1 er næsten hver tiende tog på Nørreport i retning mod Vestamager så fyldt i de travle timer mellem kl. 7 og 9, at passagerer må efterlades.

Og på M2 på stationen Amagerbro i retning mod Vanløse gælder det ifølge notatet fra Københavns Kommune og Metroselskabet godt 4% af afgangene.  

Løsningerne nu og her

Men hvad er udsigterne til at slippe for at skulle klemme sig sammen i metrotoget i myldretiden? Og til at kapaciteten kan matche efterspørgslen på alle tidspunkter af døgnet?

Der er ingen aktuelle planer om at hyre nye 'passenger pushers' til at klemme flere ind gennem dørene, som f.eks. i Tokyo. 

I stedet er svaret todelt — fordelt på den korte og den lange bane.

Meldingen fra Metroselskabet i det nye notat lyder, at selskabet — indtil videre — selv forventer at kunne løse problemerne. Det sker dels ved at indsætte flere tog, og dels ved at ændre på layoutet inde i toget, så der bliver plads til flere passagerer.

Siden 2017 er antallet af tog øget fra 30 til 34 på M1/M2 for at få hyppigere togafgange. Og i de kommende år vil antallet stige yderligere stige til 36.

Derudover er også en ’sædeoptimering’ i gang, som skal give plads til flere passagerer. Dén startede allerede i 2020 med en test i tre vognsæt og fortsætter i de kommende år. 

I det nye layout forsvinder noget af 'hyggen' ved at kunne sidde over for hinanden i små båse, og man sidder i stedet langs togets vægge. Men løsningen giver plads til flere stående. 

Ifølge Metroselskabet vil der med de forskellige tiltag om 10 år være plads til 32% flere passagerer på M1 og M2 de end der var i 2017.

Problemer forude

Men i 2035 stopper festen. Herefter vurderer selskabet, at det ikke længere er muligt for selskabet selv at justere og rokere sig frem til løsningerne. Det nuværende metronet vil simpelthen ramme loftet over, hvor mange passagerer det kan rumme.

På længere sigt går Metroselskabets eget løsningsforslag især på længere tog, som dog har sine helt egne udfordringer med ombygning af stationer. I dag består et metrotog af tre vogne, og en udvidelse til fire vil kunne løse mange problemer, mange år ud i fremtiden.

Men skal man have plads til fire vogne i stedet for tre, skal mange stationer bygges om — hvilket vil være et årelangt og millarddyrt arbejde. Ikke mindst derfor er denne løsning stadig på visions-stadiet, selv om Metroselskabet for fem år siden ønskede, at ombygningerne allerede blev sat i gang her i 2025.

Den anden løsning er simpelthen at lave flere metrolinjer. For med flere linjer spredes brugen af metroen også ud på flere tog.

Dét gælder særligt med hensyn til den vigtige øst-vest forbindelse under Inderhavnen. 

I dag er der kun ét rør til tog under vandet — mellem Kongens Nytorv og Christianshavn — som derfor er blevet til lidt af en flaskehals.

Hvis stat og kommune senere i år beslutter at sætte gang i anlægget af en ny linje M5 mellem Københavns Hovedbanegård og Refshaleøen — og senere Lynetteholm — så vil metroen få endnu en forbindelse under havnen til at lette presset.

Den planlagte åbningsdato for dén forbindelse ligger omkring år 2035 — altså samme år som Metroselskabet siger, at man ikke længere kan nøjes med justeringer for at følge med efterspørgslen.  

Men alt imens vi venter på den videre udbygning af både infrastruktur og nye bydele, må man altså nok også vænne sig til et metronet, som ikke altid kan følge helt med efterspørgslen.