pixel

Godkendelser til løbehjul bliver spredt på 11 udbydere

Et fragmenteret marked for leje af el-løbehjul er på vej.

Løbehjul elektrisk

Tilbage i juni 2019 besluttede Københavns Kommune, at man som forsøgsordning vil give ét-årige tilladelser til opstilling af el-løbehjul, cykler og andre mindre køretøjer til udlejning fra kommunens arealer.

Kommunen modtog efterfølgende ansøgninger fra i alt 11 udbydere, der tilsammen ønsker at opstille mere end 20.000 køretøjer til såkaldt mikromobilitiet.

Det er en hel del mere end de 6.400, kommunen ønsker at forsøge sig med — heraf er halvdelen løbehjul, og blot 200 af disse vil kunne blive opstillet i Middelalderbyen.

Men da alle ansøgerne kan leve op til kommunens kriterier for f.eks. bæreygtighed og tilgængelighed, ser kommunen sig ikke i stand til vælge nogen fra.

Derfor vil de 11 ansøgere alle blive tildelt hver deres bid af kagen på 6.400 — med hvad det kan medføre af både konkurrence og behov for, at byens brugere skriver sig op til mange forskellige udbydere.

Høring med 11

Man kan forestille sig, at de 11 ansøgere ikke alle er glade for et så fragmenteret marked, og dermed kun mulighed for at sætte et mindre antal køretøjer på gaden.

Ikke mindst derfor har Københavns Kommune indbudt dem alle til både et møde og til at indsende skriftlige kommentarer til afgørelsen.

Hvad der kommer ud af alt dette, vil stå klart på et tidspunkt efter den 6. januar 2020, hvor den lille høringsrunde slutter.

Uanset hvad skal alle udbydere sørge for, at opstillingen af deres køretøjer ikke må være til gene for trafik, færdsel og tilgængelighed.

Det bliver også leverandørernes ansvar, at løbehjul og cykler kun kan udlejes fra de områder, kommunen har givet tilladelse til.

Lever en udbyder ikke op til kravene, vil kommunen kunne tilbagekalde en tilladelse.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Nordvest
Overdækning af Helsingørmotorvejen til et grønt byrum, der byder velkommen til København.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling