Konservative undrer sig: Hvorfor skal det være dyrere at bygge i København

Dét er der ikke i sig selv noget mærkeligt i — det er et projekt, der har været undervejs i årevis. 

Alligevel er den nye svømmehal en kilde til undren for Jacob Næsager, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Københavns borgerrepræsentation.

For hvordan er det muligt for Tårnby Kommune at bygge en ny svømmehal på en kommunal grund for godt 48.500 kroner pr. m², når et nogenlunde tilsvarende byggeprojekt i Københavns Kommune — svømmehallen på den kommende Arenakvarterets Skole i Ørestad — skal koste godt 10.000 kroner mere pr. m²?

For Jakob Næsager er det blot ét eksempel på, hvad han ser som et mønster: Kommunale byggerier i Københavns Kommune bliver meget ofte dyrere end tilsvarende projekter i andre kommuner — også selv om de ligger umiddelbart på den anden side af kommunegrænsen:

»Det er sjældent at byggerier i København ikke bliver mindst 20 procent dyrere, end de gør uden for København,« siger han.

Han har blandt andet observeret, at man får dobbelt så meget for pengene, når man bygger en idrætshal i Herning, og at skolebygninger i provinsen rask væk er halvt så dyre som de københavnske. 

»Jeg kan ikke finde ud af, om det er i forvaltningen, at de kræver en merpris for at arrangere byggeriet, for jeg tænker, at den entreprenør, der har bygget i Tårnby, kan lave nøjagtig samme projekt på en kommunal grund i København,« siger Jakob Næsager om svømmehalsprojektet.

Har København for mange penge?

Han medgiver, at der kan være gode grunde til, at et byggeri bliver dyrere i København end i andre kommuner:

»Somme tider har vi små grunde, der gør, at vi må bygge meget højt. Det kan være en del af forklaringen, men det er ikke nok forklaring på, at en skole i København koster 450 millioner, når den i provinsen koster 250 millioner,« siger han.

Men han har, som han udtrykker det, »en politisk mistanke om, at det er fordi, vi har for mange penge i Københavns Kommune — at der bliver stillet for mange krav om det ene og det andet og det tredje tillæg, når vi bygger, og at det altså er selvpålagte udgifter.

Som eksempel nævner han plejehjem, hvor de enkelte lejligheder får indlagt bygas, selvom det hører til sjældenhederne, at beboerne selv laver mad.

»Man kunne også have en mistanke om, at når der bliver lagt et risikotillæg på i København, så bliver det ædt op af bureaukrati i forvaltnignen,« siger han.

Et risikotillæg på 19 millioner kroner er netop en af Byggeri Københavns forklaringer på, at et københavnsk svømmehalsbyggeri skal være dyrere end et i Tårnby.

Byggeri København er den enhed i Københavns Kommune der formelt og praktisk er bygherre, når kommunen selv opfører nye bygninger — typisk skoler og idrætsanlæg.

Uanset hvad vil Jakob Næsager meget gerne til bunds i problematikken:

»Det er ekstremt frustrerende som københavnsk oppositionspolitiker, at en masse penge forsvinder et sted hen, uden at vi synes, at vi får værdi for dem,« siger han.

Første skridt mod at løse mysteriet var at bringe prisforskellen på svømmehalsbyggerier frem i lyset ved at spørge Byggeri København, om Københavns Kommune ville kunne bygge en svømmehal til same pris som Tårnby.

Svaret var som nævnt, at det skulle koste cirka 10.000 kroner mere pr. m² i København. 

Hvad næste skridt bliver er endnu uvist, men Jakob Næsager og de Konservative har tænkt sig at holde fast:

»Vi vil forfølge sagen,« siger han: »Vi synes simpelthen, at vi får for lidt for pengene i København.«