Byudvikling på Refshaleøen må (formentlig) vente

Med sin rå, industrielle charme har halvøen plads til mange af de ting, det kan være svært at finde plads til andre steder i byen:

Madmarked, klatrehal, kunsthal og metal-festival kan nævnes i flæng.

Og — ikke mindst — en flot havudsigt på et bagtæppe af historiske industribygninger med de enorme B&W-haller i centrum.

Men i kulissen har byens hastige ekspansion åndet de kreative adspredelser i nakken. For her er planer om at opføre tusinder af nye lejligheder, kontorer og hvad der ellers hører til i et nybygget, københavnsk kvarter i 2020'erne.

Frygter man, at gentrificeringen snart dræber den sidste rest af den rå industrihavn, kan man dog nu muligvis ånde lettet op.

For selvom Refshaleøen før eller siden skal byudvikles, bliver det formentlig ikke lige nu og her.

Udvikles først fra om 12 år?

For få måneder siden lød meldingen ellers, at det "endelig" var blevet Refshaleøens tur.

I udkastet til Københavns Kommunes nye kommuneplan stod nemlig, at halvøen skulle opgraderes fra såkaldt 'perspektivområde' til et 'udviklingsområde', hvor byggekranerne kan begynde at rulle ind.

'Kommuneplanen' fastlægger de mere overordnede rammer for byens udvikling de kommende 12 år — herunder hvilke områder, der skal udvikles.

Derfor var det meget passende, at der sidste vinter blev afholdt en stor idékonkurrence for øen. Her blev der givet 75 bud på, hvordan det gamle industriområde — der engang husede skibsværftet B&W — kan videreudvikles i fremtiden.

Men i august vendte det hele på en tallerken.

Her besluttede et flertal i Københavns Kommunes vigtige Økonomiudvalg nemlig, at øen skal forblive et 'perspektivområde' i den kommende kommuneplan. Og dét betyder, at udviklingen nu først er udset til at begynde efter 2036.

Årsagen er, at der endnu mangler en fast aftale om at bygge metroens linje M5 og en østlig ringvej fra Nordhavn til Københavns Lufthavn i syd.

Selvom der både kommunalt og statsligt umiddelbart er politisk flertal for begge projekter, kan ingen være sikre på, at arbejdet rent faktisk går i gang, før der er taget endelige beslutninger.

Samtidig vurderes både M5 og en ny ringvej dog at være afgørende for, at både Refshaleøen og Lynetteholmen kan kobles på resten af byen rent trafikalt.

Og derfor vil Københavns Kommune altså nu skubbe planerne for førstnævnte helt frem til 2036.

Får måske ekstra chance

Her og nu ser Refshaleøen altså ud til at forblive et 'perspektivområde', der i yderligere mange år kan bruges til klatrehaller, madmarkeder og paintball. 

Kommuneplanen med dén status er allerede sendt i offentlig høring — det sidste skridt inden eventuelle justeringer og endelig vedtagelse.  

Men måske kan det nå at ændre sig i sidste øjeblik.

Kommuneplanen vedtages nemlig først endeligt den 12. december af de københavnske politikere, og skulle der komme aftaler på plads over de kommende måneder, kan man nå at ændre Refshaleøens status endnu en gang.

I så fald vil opstart på Refshaleøen ifølge aftalen i Økonomiudvalget blive sat til den såkaldte "2. planperiode", der starter i 2030.

Magasinet KBH erfarer, at udfordringen primært er økonomisk, og at de forskellige aktører — staten, kommunen, By & Havn og det private Refshaleøens Ejendomsselskab — ikke kan blive enige om, hvordan regningen for infrastruktur til øen skal fordeles.

Og når kommunen vælger foreløbigt at udskyde udviklingen af Refshaleøen, kan det også være fordi, man vil lægge pres på de øvrige parter til at betale en større del.

Konkurrence fortsætter ufortrødent

Alt imens der laves kommuneplaner, er Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn i fuld sving med at afholde konkurrencer om halvøens fremtidige udvikling.

I første fase blev der altså indsendt ikke færre end 75 idéer til en mulig fremtid — idéer der blev fremlagt i februar. 

Buddene skal tjene som inspiration til den konkurrence om en helhedsplan for øens udvikling, der allerede er sat i gang. 

Så udformningen af fremtidens Refshaleø fortsætter altså på papiret, mens grundejerne og landets politikere forsøger at blive enige om, hvem der skal betale for dens infrastruktur. 

Når man en dag når frem til start, vil hele Amagers nordøstkyst i en lang periode uden sammenligning være byens største byudviklingsprojekt — indtil hele strækket fra Amager Strandvej til Lynetteholm vil være vokset sammen henover Refshaleøen.

En udvikling af området øst for Kløvermarken — inklusive en metrostation på M5 — er nemlig også med i kommuneplanen.

Men her og nu burde der altså være god tid til at nyde beton-romantik, madmarked og metal-festival på Refshaleøen et godt stykke tid endnu.