Glem Lynetteholm — her er alle de andre projekter på Københavns 2021-budget

Men selvom delaftalen om den kunstige ø Lynetteholm var budgetaftalens ubestridte hovedperson, er der en stribe andre byudviklingsrelaterede budgetposter, som også fortjener en stund i rampelyset.

Skal boulevarderne graves ned?

Næstmest virak skabte nyheden om, at der nu afsættes 4,5 millioner kroner over de kommende tre år til at lave foranalyse af en nedgravning af H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden. 

Det er en gammel drøm at få fjernet den ottesporede hovedtrafikåre, der strækker sig fra Langebro til Bispeengbuen, fra jordoverfladen. Et forslag fra 2017 erstatter f.eks. asfalt og kolonner af gennemkørende biler med bælter af træer og anden grøn vegetation, brede cykelstier og fortove — og så en enkelt tosporet vej til de firehjulede.

Og det bliver ved drømmen lidt endnu. Én svale gør ingen sommer, og en foranalyse er ingen garanti for, at et formentlig milliarddyrt projekt nogensinde bliver til noget. Men vi følger naturligvis sagen tæt her på Magasinet KBH.

Bilerne ud af Middelalderbyen

En anden gammel drøm, der til gengæld er rykket noget nærmere en virkeliggørelse, er fredeliggørelsen af Middelalderbyen. 

Politikerne blev enige om at fortsætte projektet om at skabe mindre biltrafik i Københavns gamle bydel, og i den forbindelse afsatte de i alt ni millioner kroner til en stribe delprojekter.

Heraf skal fem millioner kroner gå til konkrete forsøg med bilfri byrum, tre millioner til en byrums- og trafikplan og en million til analyser af de erhvervsmæssige konsekvenser. Vi har tidligere beskrevet disse delprojekter i flere detaljer. 

Som en del af byrums- og trafikplanen skal det blandt andet undersøges, om man kan bruge nummerpladegenkendelse til at håndhæve undtagelser fra eventuelle kørselsforbud i Middelalderbyen.

Langebro skal renoveres

Det var mere eller mindre en bunden opgave for politikerne at finde penge til en hårdt tiltrængt renovering af Langebro, der har lidt voldsom skade, ved at vand er sevet ind i broens beton.

Politikerne afsatte 258 millioner kroner mellem 2021 og 2025 til at få sat skik på den ikoniske københavnerbro.

Millioner til cykler

I alt 75 millioner kroner i budgettet for 2021 går til bedre forhold for cyklister rundt omkring i byen. 

En stor del af pengene skal bruges på sikre skolevejen for cyklende børn ved en lang række københavnske skoler, men der er også afsat beløb til cykelstier på Farumruten og Refshaleruten samt til indsamling af efterladte cykler rundt om i byen.

Ud over de 75 millioner, skal der bruges 800.000 kroner på en foranalyse af en grøn gang- og cykelrute fra Nørrebro til Utterslev Mose via den kommende Nordvestpassage og Rentemestervej.

Kæmpelån til Vandkulturhus på Papirøen

Sidste år kom det frem, at byggeriet af det kommende kæmpebadeland på Papirøen ville blive både forsinket og dyrere end planlagt. 

Det har fået politikerne til at yde et lån på hele 200 millioner, der skal sikre “fremdrift” i byggeriet af det ambitiøse vandkulturhus, der er tegnet af den japanske tegnestue Kengo Kuma i samarbejde med danske Cornelius+Vöge.

Det var oprindeligt planen, at de første badegæster skulle have boltret sig i det nye badeland i slutningen af 2021. Nu tyder alt på, at dørene først bliver slået op i 2024.

Det grønne tilbehør

Selv om overborgmester Frank Jensen (S) og andre politikere praler en del af deres grønne ambitioner for byen, må man konstatere, at københavnere med håb om en fysisk grønnere by trak et af de korteste strå med 2021-budgettet.

Teknik- og Miljøforvaltningen havde for eksempel lagt op til, at der skulle bruges 64,3 millioner kroner på at plante træer, så man kunne nå det kommunale målsætning om 100.000 nye træer frem til 2025.

I sidste ende blev der dog kun afsat to millioner.

På samme måde havde forvaltningen udpeget en hel stribe projekter inden for indsatsområdet “Fra gråt til grønt”, der skal sikre mere vegetation i kvarterer, som er domineret af fliser og asfalt.

Her blev der afsat godt 21 millioner kroner til et nyt grønt byrum i Folehavekvarteret og 4,2 millioner til begrønning og belysning af Sundbyøster Plads … og dét var dét.

Til gengæld bliver der fundet 1,7 millioner til at plante flere frugttræer og -buske i parker og på kirkegårde og i alt 600.000 kr. til flere blomstrende urter og buske samt fuglekrat under byens gadetræer og i parker og naturområder.

Endelig blev der afsat i alt 2,1 millioner kroner til at udvikle en biodiversitetsstrategi og i forlængelse heraf i alt fem millioner kroner til at støtte borgerdrevne initiativer, der “fremmer bynatur, naturoplevelser og mere naturglæde”.

Lykkeposen

Og så er der lige de små tilbageværende godbidder, som hverken kan puttes ned i en kasse eller er helt store nok til at blive sat op på en piedestal, men som stadig fortjener at blive nævnt i forbifarten:

Byens vandhunde kan se frem til mindst én og måske to nye badezoner i Københavns Havn i 2021. 1,6 millioner kroner er afsat til dette formål.

Dieselsosende krydstogtsskibe skal have mulighed for at koble sig på et mere miljøvenligt strømanlæg, når de ligger til kaj ved både Langelinie og i Nordhavn. Der blev afsat to millioner til projektering og udbud og reserveret 77 millioner kroner som lånefinansiering til selve etableringen af landstrømsanlæggene.

Det tidligere bymuseum på Vesterbrogade 59 er nu endelig taget af markedet og skal efter alt at dømme omdannes til et hus for akustisk musik. Politikerne har fundet 18,6 millioner kr. til at fritkøbe det smukke gamle palæ og 4,5 millioner til sætte gang i omdannelsen fra museum til musikhus og til at lave midlertidige aktiviteter i huset.

Og endelig besluttede politikerne, at man næste år — når de ubrugte midler fra 2020’s kommunale budget skal fordeles — vil finde penge til at renovere Østre Kapel på Vestre Kirkegård. Kapellet bliver brugt til forestillinger og kulturelle aktiviteter af Sydhavn Teater, men trænger til en overhaling.