I top-10 over investeringer — men stadig lang vej til en by med gader uden huller

En nylig opgørelse fra Dansk Industri viser nemlig, at hovedstadsområdet er det sted i landet, hvor der bliver brugt flest penge på at lappe huller i vejene — og til at anlægge nye institutioner og tiltag der skal beskytte byen mod oversvømmelse ved skybrud.

Dét var i hvert fald tilfældet i 2021, som opgørelsen dækker.

Her brugte kommunerne i hovedstadsområdet i gennemsnit 4.270 kr. på bygge- og anlægsinvesteringer pr. indbygger, hvilket er ca. 1.000 kroner mere end landsgennemsnittet.

Men hvor hovedstadsområdet generelt ligger højt, så er der stor forskel kommunerne i mellem. Eksempelvis brugte bundskraberen Dragør beskedne 1.560 kroner per indbygger, mens højdespringeren Albertlund spenderede hele 8.900 kroner.

Københavns Kommune ligger midt i hovedstadens byggefelt med en investering på 4.45o kroner per indbygger. Et beløb, der placerer København på en national 10. plads på listen over de kommuner, der bruger flest penge pr. indbygger på at opgradere og vedligeholde byens veje og bygninger.

Men alligevel har København et stort efterslæb — som man mærker i form af huller og lappet asfalt på gaderne — og som man fortsat vil tage lang tid at få indhentet.

Ned for blusset i 2023

Set i forhold til tidligere år har Københavns Kommune haft spenderbuksen på i både 2020 og 2021, hvor kommunen brugte op mod 29 procent mere på at bygge og renovere sammenlignet med årene 2017-2019.

Forklaringen er ifølge Dansk Industri, at regeringen i corona-året 2020 valgte at suspendere kommunernes anlægsloft, der begrænser, hvor meget anlægsarbejde kommunerne må sætte i gang hvert år. Det gjorde man for at holde hånden under den danske byggesektor, som man ellers frygtede kunne bløde arbejdspladser under pandemien.

Og dén mulighed benyttede Københavns Kommune sig altså af.

Selv om Københavns Kommune er den kommune i Danmark, der har flest penge på kistebunden pr. indbygger, skal vi ifølge Dansk Industri dog ikke regne med, at byggeaktiviteten fortsætter i helt samme tempo i de kommende år.

Tidligere på sommeren forhandlede KL & regeringen nemlig igen om anlægsloftet, og mens kommunerne ønskede mere luft til at komme i gang med nye projekter, var regeringen bange for at puste yderligere til inflationen. Og derfor blev loftet sænket med omkring 7% i forhold til 2022 under overskriften 'Kriseaftale'.

Dét sætter en begrænsning for, hvor mange penge Københavns Kommune må bruge på f.eks. nye skoler, broer, cykelstier og gågader — og huller i vejen.

Byggessektoren er dog nu ved at bremse sine aktiviteter hårdt op på grund af stigende omkostninger og inflationen, og hvis efterspørgslen på deres arbejde bliver reduceret i den private sketor, ja så er der mulighed for, at kommunernes anlægsloft igen vil blive løftet, så det offentlige i stedet kan udnytte kapaciteten og holde gang i hjulene.

Syv år forsinket

Selv om Københavns Kommune har brugt de to "gode" år — 2020 og 2021 — på at investere en del mere end landsgennemsnittet for at få bugt med de nedslidte veje, ja så burde de faktisk være nået langt længere.

Siden 2013 har København nemlig kæmpet med at indhente et massivt efterslæb på vedligehold og renovering af byens veje, cykelstier, fortove, broer, gadebelysning og lyskurve.

Sidste vej i kommunens store genopretningsprojekt skulle oprindeligt have været færdigrenoveret her ved årsskiftet 2022/23, men da det dels har knebet med at få sat penge nok af — og anlægsloftet siden lagde en dæmper på kommunens muligheder — stod Københavns Kommune i en situation, hvor man måtte erkende, at man ikke kunne komme i mål.

Derfor besluttede politikerne i 2018 først at udskyde deadine til 2027. Og siden da er målstregen blevet skubbet atter to år ud i fremtiden — nu til 2029.

Med andre ord er man nu ikke mindre end syv år forsinket i forhold til den oprindelige plan fra 2013.

60% har brug for renovering

Der er da også lidt at indhente, kan man se i en status for området fra sommeren 2021.

Her stod det blandt andet klart, at der var behov for at udskifte eller renovere mere end 40 procent af kommunens mere end 48.000 gadelygter — ligesom knap 30 procent af kommunens cykelstier har brug for at blive sat i stand.

Størst efterslæb er der dog på de 549 kilometer vej, der slynger sig gennem kommunen, og hvor hele 60 procent har brug for at blive renoveret senest i 2029.

Skal dén deadline overholdes betyder det, at der hvert år skal afsættes 579 millioner kroner til at genoprette byens veje og anlæg.

En del af pengene er dog allerede øremærket via forskellige budgetter og finansierede projekter. Men der skal stadig findes i hvert fald 65 millioner kroner i budgetforhandlingerne hvert år, hvis Københavns gadenet endelig skal være færdigopdateret ved udgangen af 2020'erne.

Og dét beløb er altså betinget af, at alle tidligere budgetter og projekter holder.