Historicismen er tilbage på Frederiksberg

Et tiltagende antal arkitekter og bygherrer er tilsyneladende begyndt at skamme sig lidt mindre over at lave nybyggerier, der lader sig inspirere af arkitekturen, som den så ud for mere end 100 år siden.

Er en neo-historicisme ved at snige sig ind af bagdøren i København?

På Rathsacksvej på Frederiksberg finder man i hvert fald et eksempel på en markant udskiftning af stilarter til fordel for det ældre.

Her blev i alt fem nye villaer opført i 1950'erne, efter at deres forgængere var blevet ødelagt under 2. verdenskrig. Formsproget var betydeligt mere enkelt — og mere moderne — end på de omkringliggende ældre, byggerier, der alle havde mere detaljering i arkitekturen.

I 1950'erne var de arkitetoniske strømninger modernistiske og tidligere tiders detaljering godt på vej ud til fordel for simplere former.   

Ét af de huse har en familie nu fået lov at rive ned til fordel for et nyt. Den afgående bygning ville ikke falde ved siden af i et forstadskvarter fra 1960'erne — men den nye rækker betydeligt længere tilbage i historien.

Væk skal parcelhus med saddeltag og ind skal en mere statelig villa med valmtag og en dobbelttrappe der leder op til hovedindgangen.

Tilladelse givet

Nybyggeriet er mere palæ end parcelhus med et formsprog der ikke er fremmed for mange af de villaer fra 1880'erne, der også ligger i kvarteret.

Det hele lyder måske som en indskiftning til fordel for noget meget mere frederiksbergsk og mere urbant på Rathsacksvej, der ligger tæt ved Frederiksberg Rådhus. Og på samme rådhus er man i hvert fald ikke kede af de nytilkomne former. 

I embedsværket lød konklusionen, at det nye byggeri har "høj arkitektonisk kvalitet og indpasser sig fint i det eksisterende område", og at "den nye villa med sin nutidige fortolkning af historien vil underbygge og bevare kvarterets villapræg med store fritliggende frederiksbergske villaer."

Dét var de lokale politikere enige i, og familien har derfor netop fået tilladelse til at fortsætte med sine byggeplaner.

Frederiksberg kan lide gammelt

Den nye byggeri skriver sig ind i en historie, som er blevet mere og mere udtalt de sidste par år:

Den historisk inspirerede arkitektur finder vej til flere og flere nybyggerier.

På et hjørne af Nordre Fasanvej nærmer et boligbyggeri med klassiske snit sig så småt byggestart.

På Gammel Kongevej er der allerede givet tilladelse til et bolig- og restaurantbyggeri med mere end en snært art deco over sig. 

På Åboulevard er der umiskendeligt historiske former på et kommende hjørnebyggeri ved HC Ørstedsvej.

Og sidste år stod et andet villabyggeri på Frederikberg klar i gevandter fra omkring år 1900.

Det er altså primært Frederiksberg, der har løftet den historistiske fakkel i byudviklingen her i 2020'erne. Men et af de bedst kendte eksempler på tendensen står faktisk i Københavns Kommune.

På Ny Østergade i Indre By finder man et pudset byggeri i fem etager, der nok har et strejf af noget moderne over sig, men som samtidig kiler sig diskret ind i den meget ældre by, som omgiver det. Byggeriet vandt sidste år Københavns Kommunes publikumspris som den bedste nye bygning i 2021. 

Fælles for alle byggerierne er, at de er placeret i ældre byområder, og at de på den ene eller anden måde tilpasser sig den omkringliggende by. 

I byens nyudviklede kvarterer finder man typisk fortsat mindre detaljering og flere rette linjer i nybyggerierne, end man gør, når der bygges nyt blandt det ældre. Men med den spirende trend kan det være, at dét når at ændre sig i takt med at byen breder sig i Nordhavn, på Refshaleøen, ved Kløvermarken og de mange andre områder, der er udset til mere byudvikling i de kommende år.   

Den nye, gamle villa på Frederiksberg er tegnet af Nodo Arkitekter.