Fuglereden får lov at stå — og får et nabotorv

Dét spørgsmål har bølget frem og tilbage siden foråret 2020, hvor ejeren af Café Fuglereden bad om tilladelse til at rive bygningen ned for at kunne udvikle et større kompleks af ungdomsboliger. Efter flere års tovtrækkeri ser der nu ud til at være fundet et kompromis, som alle verserende parter kan leve med.

Kort fortalt får et af Nordvests sidste brune værtshuse — der har ligget på hjørnet af Frederikssundsvej og Provstevej siden 1886 — lov til at blive.

På nabogrunden, Provstevej 1, hvor der i dag ligger en værkstedsbygning, vil der blive opført en ny fem-etagers bygnining, der kommer til at rumme 10 lejligheder af forskellig størrelse. Mellem den nye bygning og Café Fuglereden vil der blive lavet et lille grønt torv, der bliver offentligt tilgængeligt. 

Glade miner hele vejen rundt

Egentlig var det et helt andet — og større — projekt, der var på vej til at blive præsenteret for politikerne i Teknik- og Miljøudvalget tidligere på året. Men i 11. time trak grundejeren stikket til sit projektforslag nummer to, der ligesom den første udgave ville rive Fuglereden ned, for at skabe så meget plads som muligt til det nye byggeri med ungdomsboliger.

Nu lød ejerens besked i stedet, at man var klar til at lave et projekt, der levede op til den nye lokalplan for området omkring Provstevej, der var undervejs.

Dén ville indeholde bestemmelser om, at Fuglereden på Frederikssundsvej 70 nu var erklæret bevaringsværdig. Samtidig skulle nye ejendomme i området nu indeholde boliger med minium 50 m² at bo på — et faktum der i praksis ville gøre det umuligt at indrette 'ungdomsboliger', der netop er defineret ved, at de er opført med færre kvadratmeters boligareal, end hvad Københavns Kommune ellers sætter krav om.

Det hele har nu resulteret i ejerens tredje skitseforslag der indeholder 10 større lejligheder og et lille torv. Og det er et forslag som embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen er mere positivt stemt overfor.  

Det samme er Bispebjerg Lokaludvalg, der i et brev stilet mod politikerne i Teknik- og Mijøudvalget udtrykker stor tilfredshed med det nye projekt, som grundejerens arkitekt præsenterede på et lokaludvalgsmøde i august. Således skriver formand, Alex Heick: 

»[Vi] bakker enstemmigt op om de gode intentioner i dette skitseforslag. Vi håber, at denne langstrakte sag nu snart kan finde en løsning, hvor både nabolaget og bygherre kan være tilfredse med dens udfald. Tak for at lytte til os og bakke op om vores bekymringer for at bevare den lokale identitet i udviklingen af området.«

På samme vis har Facebook-gruppen 'Bevar Fuglereden', der er drevet af lokale beboere, armene over hovedet. 

»Tak for den store opbakning, 2½ års kampagne. Over 2.500 underskrifter. En ny lokalplan, en reddet bygning. Det er konklusionen. Det er en sejr! Hvis vi står sammen, så kan vi forandre verden,« lyder det fra administratorerne bag siden, som tilføjer, at det må fejres med »en kold hos Denniz« (ejeren af Café Fuglereden, red.).  

2 1/2 års tovtrækkeri

Og det er sandt at sige en langstrakt proces og kamp, der nu bliver sat et punktum for. 

I foråret 2020 anmodede grundejeren første gang om at få tilladelse til at rive Café Fuglereden ned, så han kunne inddrage hjørnegrunden i sine planer for at udvikle Provstevej 1, hvor der i dag ligger en værkstedsbygning. 

Planen var at lave 40 ungdomsboliger i én stor bygning, der skulle lukke et hjørne i en karré, som aldrig er blevet afsluttet, men er afbrudt flere steder af åbninger og små enfamlies-villaer.   

Men protesterne væltede ind fra lokalområdet, der både var imod nedrivningen og opførslen af ungdomsboliger i en del af byen, der hungrer efter familieboliger. Politikerne stemte også enstemmigt imod det nye projekt og toppede afvisningen med et paragraf 14-forbud mod nedrivning af Fuglereden — en slags kommunal håndbremse, som kan sætte et projekt i bero i op til et år. 

Grundejeren klagede dog til Planklagenævnet og fik medhold — blandt andet, fordi Teknik- og Miljøforvaltningen havde nølet med sagsbehandlingen. 

Politikerne kunne dermed ikke forhindre nedrivingen, men stillede i stedet krav om, at den lange facade blev brudt op, så den blev mindre ensformig, ligesom de nægtede at dispensere for lokalplanens krav om, at nye boliger i området skal være minimum 50 m². 

Bygherre røg således tilbage til tegnebrættet med sin arkitekt, og var i foråret på vej med et justeret projekt, hvor bygningen nu var én etage lavere, boligantallet reduceret til 29, facaden mere varieret — men boligstørrelsen stadig ikke over 50 m². Det var et projekt, der ikke just imponerede i kommentarsporet på Magasinet KBH's Facebook-side, hvor Mikkel Kure blandt andet skrev:

»Det er så trist. Og et perfekt billede på ALT, der er galt med byplanlægning i Danmark. Gid Københavns Kommune ville arbejde for at gøre byen smukkere i stedet for konstant at give tilladelse til at bygge den grimmere.«

Teknik- og Miljøforvaltningen havde dog allerede forberedt deres anbefaling til politikerne om endnu et afslag, og inden de folkevalgte kunne føje spot til bygherrens skade på deres næste møde, valgte han altså helt at trække stikket og i stedet at udvikle et nyt projekt til området.

Grønt og mere luft

Hvor forårsudgaven af projektet på Provestevej 1 strakte sig over 1250 m², så begrænser det nuværende projekt sig til 860 m², der altså kommer til at rumme 10 lejligheder med to til fire værelser. 

Lejlighederne får en fælles tagterasse, et fællesrum og fælles uderealer i terræn. Derudover kommer der nu luft rundt om ejendommen, der blandt andet skal bruges til at etablere et lille, grøn plads, der vil være tilgængelig for alle.

Det er således et helt anderledes byggeri, der nu formentlig er på vej op i Nordvest. Fodaftrykket er betydeligt mindre, og facadeforløbet ned langs Provstegade bliver ikke et 50 meter langt, ubrudt stykke. 

Det betyder dog også, at man nu ikke længere får lukket hjørnet i karrén — men de lokale vil formentlig glæde sig over, at områdets lidt mere kaotiske, "hullede" gadebillede med store spring i højderne, der allerede er fremtrædende, nu bliver videreført.

De foreløbige tegninger viser fortsat et betonbyggeri med en rødbrun skalmur — noget som efterhånden er blevet metervaren i det 21. århundredes udbygning af København — men forvaltningen er stadig i dialog med bygherren om detaljerne.

Umiddelbart er vejen dog banen for det kommende projekt, der ikke kræver en dispensation for den nye, bevarende lokalplan for Provestevej, der i mellemtiden er blevet godkendt af Borgerrepræsentationen. 

Byggetilladelsen til det nye projekt burde derfor snart være på vej.