Amager-projekt skal binde storby sammen med villakvarter

Byens indre karrébebyggelse forsvinder, mens mindre villahuse og spredte boligblokke breder sig. Hvad der ikke ændrer sig, er trafikken, der stadig buldrer derudad.

Her, lige overfor hjørnet mod Sundholmsgade, er et nyt byggeri på trapperne — et byggeri som afslører lidt af, hvordan man i Københavns Kommune med jævne mellemrum strides om, hvor meget politik der skal gå i arkitektur.

Nybyggeriet på Englandsvej — mindre end 200 meter fra Amagerbrogade — skal indfinde sig på en i dag lidt rodet grund, der med både etageejendomme og villaer rundt om en fælles gård, nærmest markerer selve den geografiske overgang fra tæt og sammenhængende storby til mere spredt og tilfældig forstad.

I alt vil der blive opført 39 ungdomsboliger fordelt på to separate byggerier.

Organisk og småt med café

Det første består af to sammenhængende bygninger på fire og tre etager, der skaber en mere glidende overgang fra en af grundens eksisterende etageejendomme ned mod en større, to-etagers villa på den anden side af vejen. Som rigtig mange andre byggerier i København i disse år får det nye byggeri en skalmur af rødbrunlig tegl. 

Det andet byggeri bliver et mindre, to-etagers byhus med tag-etage — ligeledes i rødbrunlig tegl med grønt gesimsbånd og grønne vinduesrammer. 

Begge byggerier får plads til serviceerhverv i stuen, så Amagerbrogades butiksliv kan blive trukket lidt længere ned ad Englandsvej. Næsten lige ved siden af ligger både en Kvickly, en benzintank og flere take-away restauranter.

Dertil kommer en lille, ét-etagers bygning, der skal lukke en del af det hjørne der vender op mod Amagerbrogade. Den vil få plads til erhverv — f.eks. en lille café — på blot 30 m² og vil efter planen blive enten organisk formet, trekantet eller en polygon med mindst fem sider, så den henvender sig til hele hjørnepladsen.

To må ned

Det er tegnestuen Lants Arkitekter, der har tegnet dobbelt-huset mod Englandsvej, mens Over Byen står for den lille etageejendom på hjørnet.

For at gøre plads til det nye må to eksisterende, et-etagers huse fra henholdsvis 1850 og 1870 rives ned. Trods deres alder er de begge vurderet til ikke at være bevaringsværdige med beskedne værdier på den såkaldte SAVE-skala på 6 og 7.

Normalt klassificeres en bygnings bevaringsværdighed på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er mest bevaringsværdig. Ved udsigt til nedrivning lægger mange kommuner "spærregrænsen" mellem 3 og 4 — det vil sige kategorierne 1-3 aldrig får tilladelse til nedrivning — mens andre indimellem også inkluderer kategori 4 som et byggeri, der skal blive stående.

Når hele projektet er overstået, vil nybyggerier og de eksisterende etageejendomme på Englandsvej dele baggård med to to-etagers villaer på på den trekantede grund.

Upopulært lokalt

Ser man på de høringssvar, Københavns Kommune modtog fra Amager Vest Lokaludvalg og en lokal grundejerforening, tyder det på, at der er utilfredshed med projektet hos naboerne. 

Begge parter deltog i en følgegruppe under lokalplanens udarbejdelse med det mål, at villakvarteret bevarede sit unikke særpræg, når nu der kom en anelse mere storby til området. 

Spørger man dem, er forslaget for højt og ikke tilpasset området arkitektonisk. Og derudover mener de ikke, at grunden egner sig til ungdomsboliger.

Dén kritik var kommunens forvaltningen dog ikke enig i. De mener, at ungdomsboliger på denne side af Englandsvej er en mangelvare — modsat på vejens anden side, hvor man blandt andet finder det almene boligkvarter Urbanplanen.

Derudover mener de, at det nye byggeri indpasser sig stedets egenart og tilmed vil lægge en dæmper på trafikstøjen i baggården.

Mere variation og noget andet end rødbrun, tak

I sidste ende lå magten hos politikerne, og de valgte — minus SF, Enhedslisten og Alternativet — at sige god for projektet. Med andre ord sneg projektet sig akkurat igennem med stemmerne 6 mod 5.

De tre venstrefløjspartier pegede i stedet på en anden løsning. Her skulle højden reduceres og det grønne få mere plads — og ikke mindst ville partierne have en facadeudformning med flere detaljer og sammenhæng med villakvarterne:

"Vi ønsker, at der i højere grad kommer et facadeudtryk, som passer til de omkringliggende bygninger — dvs. flere facadedetaljer og variation i farver — samt vinduer, der stilistisk passer til de omkringliggende etageejendomme og villaer," sagde partierne samstemmende i forbindelse med afstemningen.

Det blev det altså ikke til noget i denne omgang, men uenigheden om byggeriets udformning er en indikation af en tiltagende problematik på rådhuset:

Hvor meget skal politikerne blande sig i byens arkitektur? 

Har politikerne arkitektonisk magt?

Ensformighed i nye byggerier er et kritikpunkt, som politikerne i Teknik- og Miljøudvalget ofte må høre.

Alligevel sker det relativt sjældent, at et politisk flertal aktivt forsøger at påvirke det arkitektoniske udtryk, når en lokalplan skal vedtages — selvom de sådan set godt kunne gøre det.

De 11 politikere i Teknik- og Miljøudvalget har reelt det sidste ord i store byggesager og skal også godkende Københavns Kommunes arkitekturpolitik, der udstikker de generelle retningslinjer for byens udtryk.

Derudover har Center for Byudvikling — der ligger under Økonomiforvaltningen — også en central rolle i mange arkitektoniske beslutninger.

Men ofte har ejendomsudviklerne og investorerne — foruden byens eget udviklingsselskab By & Havn — en lidt for stor indflydelse på byens fremtid, har kritikken længe lydt.

Politikerne har dog ofte erklæret sig uvillige til at gøre deres indflydelse gældende over for byggeinvestorer med gode idéer.

»Vi er jo rene lægmænd,« har det eksempelvis lydt fra Socialdemokratiets Lars Weiss, der kortvarigt sad som byens overborgmester.

»Tilgangen hos [Teknik- og Miljøudvalget] er, at vi kan få råd fra stadsarkitekten, men at der ellers sidder nogle professionelle arkitekter på projektet, og så skal det ikke være lægmændene, politikerne, der er overdommere på det. Som hovedregel beskæftiger vi os ikke så meget med det arkitektoniske udtryk på bygningerne, med mindre det ligger i en speciel kontekst«, sagde han videre i en tidligere udtalelse til Magasinet KBH.

De professionelle arkitekter på projekterne er dog betalt af de investorer der er bygherrer på dem, og derfor opererer arkitekterne helt inden for de rammer, som de får udstukket af investorerne. Blandt andet derfor bliver der med mellemrum fremsat ønske om, at kommunerne — og ikke mindst politikerne i dem — påtager sig en mere aktiv rolle, når det kommer til udformningen af de byggerier, der danner rammerne om livet i byen.     

Alternativet vil have mere variation

Den senere tid er der begyndt at komme lidt flere proaktive eksempler på, at politisk indblanding i lokalplansforslag påvirker et byggeprojekt arkitektonisk.

Det så man blandt andet i Nordhavn, hvor den danske tegnestue BIG måtte se deres oprindelige forslag til et nyt hovedkontor nedstemt. Det var simpelthen for grimt til at blive bygget, lød dommen først fra Teknik- og Miljøudvalget, der dog efterfølgende alligevel godkendte projektet med et par ganske små justeringer.

Andre steder, som i Nordvests Provstegadekvarter, har man netop godkendt beskyttende planer, der udnævner flere bygninger som bevaringsværdige for at beskytte kvarterets sjæl mod al for meget ensartet nybyggeri. 

Særligt partiet Alternativet — som altså også ønskede mere variation på Englandsvej — har de sidste par år eksplicit arbejdet for mindre monotoni i det københavnske nybyggeri. Da udviklingen af Jernbanebyen i 2020 blev skrevet ind i den nye Kommuneplan, samlede partiet opbakning til, at det i planen blev indskrevet, at det gamle godsbaneterræn skal udvikles "med særligt fokus på fastlæggelse af mindre byggefelter med henblik på bl.a. byggefællesskaber af hensyn til ønsket om differentieret bebyggelse."

Om dét også ender med at blive en realitet, vil vi kunne observere over de kommende år. Og hvorvidt bygherrer fortsat skal have næsten frit slag — eller politikere bør tage en mere pro-aktiv rolle i byens udvikling — er med sikkerhed en debat, der ikke er slut.

Tilbage på Englandsvej har ungdomsboligprojektet i al fald fået politikernes velsignelse og vil inden længe kunne gå i jorden — med mindre noget yderst uventet sker.