pixel

Denne vej til Made in Copenhagen

Nye turistture bytter slotte og havfrue-magneter ud med ægte københavnsk kvalitetskram.

kbh magasin

Får du gæster til byen denne sommer, så prøv at sende dem på en guidet sightseeing til københavnske kvalitetsvarer, som alternativ til den åbne dobbeltdækker med præ-indtalt lydspor.

CPHmade Tours er turistture (indfødte er nu også velkomne), hvor seværdighederne er byens mindre produktionsvirksomheder, og hvor de hjembragte souvenirs rent faktisk er made in Copenhagen.

Tourguiden er netværket CPHmade, der har håndplukket besøgsstederne blandt sine 75 medlemmer, der lokalt i København fremstiller alt fra karameller til klassisk møbelkunst .

Udover en daglig tur i Indre By, arrangerer CPHmade over 20 forskellige månedlige rundture efter hver sit særlige område eller tema.

Det kan være Amager (motorcykler, håndlavede ski og papiræsker), Frederiksberg (designlamper, lædervarer og kaffe) og Jægersborggade (søde sager og keramik). Eller våde varer (Mikkeller, Jacobsen og Coffee Collective), møbler (Rud. Rasmussen, LLLP og Griffen Shop) og luksus (Pia Christensen, P. Hertz og Thorseng Lærche’s Modesalon).

Alle turene er på engelsk og dansk, varer et par timer, og koster fra 150 kroner, at komme med på.

Klik her for at finde og booke en tur for dig

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling