Nu som Lego: Hippe københavnere
Hvordan ville det mest modebevidste København klæde sig, hvis vi alle var Lego-figurer?
Stramt denim-sæt, tjek. Viltert fuldskæg, tjek. Meget grøn fixiecykel, tjek. Legos københavner-hipster-figurer ville blende lige ind i byens gadebillede, hvis de var cirka 45 gange større.
Det er den britiske avis The Guardian, der i anledning af Copenhagen Fashion Week har fået Lego med på idéen om at designe en flok moderigtige hipsters fra København.
How Lego imagines Danish hipsters dress - in pictures http://t.co/A0eTq3Fp2p pic.twitter.com/uNew9D3Ahq
— The Guardian (@guardian) 28. januar 2015
"Danes do monochrome in a big way," forklarer Tara Wike, design manager hos Lego, til Guardians korrespondent i Skandinavien Helen Russell.
Derfor holder Legos københavner-chics det enkelt i sort, hvid og grå; toppet med designerbriller og lange, løse frisurer. Mens de hippe Lego-dudes fra Kbhvn kører klassiske jakker, stribede tshirts og naturligvis casual stylet ansigtshår – masser af casual stylet ansigtshår.
Se selv alle de københavnske Lego Hipsters hos The Guardian
Tegningen øverst er af Melissa Kojima og ikke relateret til de nye figurer.