Børsens genopbygning "starter snart"

I dag er der ryddet op, og resterne af den 400 år gamle bygning er pakket ind i et stort "telt" — klar til at blive genopbygget

Selve byggearbejdet er ikke gået i gang endnu, men det er forberedelserne til det omfattende arbejde, der vil løbe over flere år.

Hele Børsens ydre vil blive genopført efter den plan for restaurering, der som bekendt var langt fremme, da branden brød ud og pludselig gjorde arbejdet langt mere omfattende.

Målet er igen at bringe den klassiske renæssance-bygning tilbage til det oprindelige udtryk på Christian d. 4.'s tid.

Dét betyder blandt andet, at et nyt kobbertag skal lægges på hele bygningen — men altså først når bygningens nedbrændte krop er genopført.

Og det arbejde starter ifølge Dansk Erhverv "snart".

Østsvensk skovfyr er bedst

Børsens måske vigtigste bygningsmateriale er træ.

Såvel etageadskillelser som tagkonstruktionen var lavet i træ — og i genopbygnignen går man ikke på kompromis og anvender en sending trykimprægnerede bjælker fra Silvan.

Fra Dansk Erhverv — som ejer Børsen og står bag genopførelsen — lyder det i et svar til Magasinet KBH, at træet skal have den helt rigtige dimension og kvalitet.

Mere præcist drejer det sig om skovfyr i kvaliteten C24, som er den mest benyttede type dansk tømmer. Men samtidig skal årringene sidde ganske tæt, og den slags træ hænger — så at sige — ikke på træerne herhjemme.

Det gør det til gengæld i det østlige Sverige. Og det var da også herfra, at det oprindelige træ blev leveret til byggeriet tilbage i 1600-tallet. Her er klimaet tilpas koldt til, at fyrretræ vokser langsomt — men også varmt nok til, at træerne bliver store nok.

I august kunne TV2 fortælle, at Dansk Erhverv manglede knap 1.000 træer af den hele rigtige type for at kunne sætte gang i byggeriet. Og at det ikke var helt nemt at finde dem.

Lars Ohlsen fra Dansk Erhverv uddyber nu til Magasinet KBH, at man først kan vurdere træets kvalitet, når træerne i det østsvenske er fældet og årringene efterfølgende er inspiceret. Og derfor skal man reelt fælde mange flere end de 886 træer i den rigtige størrelse, som byggeplanerne kræver.

Organisationen fortæller også, at denne del af arbejdet "går fremad", men at man endnu ikke er mål med de mange træer.

En komplikation er, at skovfyr kun bør fældes i en periode om vinteren, hvor træernes fugtprocent er lavest, så de hurtigt kan tørre. Derfor består øvelsen i øjeblikket af at udpege tilpas mange potentielle kandidater blandt de svenske træer, indgå aftaler med skovejerne og nå at fælde alle træerne inden for et kort tidsrum, så al træet er klar til brug i det nye år.

Selvom meget nyt træ og mange nye mursten vil blive kørt til Slotsholmen i den kommende tid, er planen også at anvende elementer fra den nedbrændte del til at genopføre Børsen.

Og derfor er man p.t. også i gang med at rense ødelagte mursten og omsmelte gamle jerndele.

Finansiering på plads

Ifølge Dansk Erhverv er finansieringen af det store arbejde allerede på plads — det kom frem tilbage i juni.

Dengang ville man dog ikke fortælle, hvor de mange penge kom fra. Og Lars Ohlsen ønsker for nuværende fortsat ikke at gå i detaljer med dén side af sagen.

Han fortæller dog, at man inden nytår vil løfte mere af sløret for både økonomiens sammensætning og lægge en mere konkret tidsplan for arbejdet frem.

Tidligere har der floreret forlydener om, at bygningen vil kunne rejses igen på fem år — den tid det har taget at at udføre 90% af arbejdet med genopførelsen af Notre Dame i Paris.

Men Lars Ohlsen tør ikke allerede nu sige noget om en tidsplan for Børsen i København.

Han vil dog godt melde ud, at man forventer "snart" at starte på fase 2 af i alt 42 faser — den fase som består af selve byggestarten på den del, der er brændt.

El, olie eller tobak?

Mens der arbejdes for at få sat gang i genopbygningen, har politiet netop afsluttet deres efterforskning af årsagen til branden.

Konklusionen er, at der ikke er noget der tyder på, at en kriminel handling ligger bag — men også at det derudover er vanskeligt at konkludere noget.

Det er dog ikke helt utænkeligt, at vi senere alligevel finder ud af, hvad årsagen til branden var.

Det er dyrt at genopføre Børsen, og forsikringsselskaber har en stærk interesse i at begrænse deres risiko, lyder det fra Jens Kastvig, der er brandrådgiver hos IDA:

»Og det kommer til at afspejle forsikringspræminen direkte, så derfor er de meget interesserede i at finde ud af, hvorfor og hvad der er sket,« siger Kastvig til brancehmediet Byrummonitor.

Ifølge brandrådgiveren er det ikke utænkeligt, at de eksterne efterforskere har andre værktøjer end politiet har — og derfor måske kan nå andre konklusoiner.

Selv forestiller Kastvig sig, at branden er opstået som følge af elektricitet, linolie, varmebehandling eller tobaksrygning.

Og området omkring?

Den tragiske hændelse kan måske i sidste ende også vendes til noget positivt.

Dansk Erhverv ejer både Børsen og den rampe, der vender ud mod Christiansborg Slotsplads.

Men det øvrige areal rundt om Børsen tilhører Københavns Kommune, og nu hvor intet alligevel er som før, kan det også blive en lejlighed til at gentænke hele området, der i dag er domineret af biler — kørende såvel som parkerede.

Daværende overborgmester Sophie Hæstorp Andersen meldte efter branden ud, at Københavns Kommune gerne vil se på en ny indretning af byrummene omkring Børsen, når nu den 400 år gamle bygning skal genopføres.

I dén forbindelse havde hun en dialog med Paris' borgmester, Anne Hidalgo, da Frankrigs hovedstad benytter Notre Dames genopbygning til også at indrette grønne og bilfrie byrum omkring den gamle katedral.

Tilbage i 1600-tallet var Børsens omgivelser da også noget mere fredfyldte. Her var ingen seks-spors bilvej eller parkeringspladser.

Til gengæld var der en kanal, dér hvor Slotsholmsgade i dag byder på asfalt og et utal af parkeringspladser. Og ældre fotografier og tegninger viser betydeligt flere træer langs Børsen, end man finder i dag.

Kunne blå og grønne elementer måske tænkes igen at flytte ind, nu hvor det hele alligevel skal bygges om?

Det mener i hvert fald tegnestuen JRDV, der i sommer luftede tanken om en nyindrettet plads foran Børsen og Christiansborg — med inspiration fra den cirkulære voldgrav rundt om Københavns Slot, som lå på stedet, før det første Christiansborg blev rejst.

Fra Dansk Erhverv lyder det i dag, at man er "i løbende dialog med Københavns Kommune og alle andre relevante myndigheder" om mulige ændringer af de tilstødende byrum — dog uden at blive mere konkret.

Man vil dog godt fortælle, at man selv har "en række ønsker og idéer" til, hvordan arealet omring bygningen skal se ud i fremtiden.

Hvad Dansk Erhverv og Københavns Kommunes dialoger ender med, har vi til gode at se. I første omgang afventer vi den endelige tidsplan for renoveringen af Børsen, som altså skulle komme i december.