Hvordan skal ny version af udbrændt Vanløse-ejendom se ud?

Det tog omkring to døgn at få branden slukket fuldstændig, og de 130 lejligheder fordelt på 16 opgange blev så raserede af flammerne, at hele ejendommen efterfølgende måtte rives ned. Over 100 familier mistede deres hjem.

Der er snart gået to år, siden 'Grøndalsbo' på hjørnet af Godthåbsvej og Grøndals Parkvej — lige på grænsen mellem Frederiksberg og Vanløse — brændte ned.

I den mellemliggende periode besluttede de nu hjemløse beboere med stort flertal, at de ønskede at få genopført deres tidligere hjem fremfor at få erstatning.

Og i starten af januar i år blev det offentliggjort, at entreprenørfirmaet CG Jensen har fået til opgave at stå for genopførelsen af ejendommen, og at man forventer, at byggeriet kan gå i gang dette efterår.

Dén nyhed afstedkom et helt simpelt spørgsmål fra en læser af Magasinet KBH:

Hvordan kommer det nye byggeri på brandtomten til at se ud?

Spørgsmålet kan reelt besvares lige så simpelt: Det kommer til at se ud, som det gjorde før branden.

1938-kopi

Grøndalsbo består af ejerboliger, og derfor er beboerne selv bygherrer på den kommende genopbygning.

Og ejerne har ønsket, at den nye bebyggelse bliver en 1:1 version af den gamle — med samme antal lejligheder i samme størrelser. Dét oplyser Københavns Kommune til Magasinet KBH.

Som led i dén øvelse vil Grøndalsbo blive genopført med samme bygningskrop og arkitektoniske udtryk, som da det oprindelige byggeri stod færdigt i 1938.

Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke. For mens den nye ejendom efter planen vil komme til at ligne sin forgænger på en prik udadtil, er det en lidt anden historie indenfor.

Der er i dag nogle helt andre krav til isolering og teknik end for 86 år siden, og da de ydre rammer ligger fast, vil der uundgåeligt blive lidt mindre plads indenfor. Det fylder simpelthen lidt mere at få plads til det hele i mure og vægge anno 2024.

Beboerne vil derfor ikke flytte ind i fuldstændig identiske lejligheder, når genopbygningen er overstået. 

Magasinet KBH har fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune fået tilsendt de plan- og facadetegninger, der ledsager denne artikel. 

Der er dog endnu ikke er blevet indsendt en decideret ansøgning om byggetilladelse, og derfor kan planerne nå at blive justeret, inden man går i jorden i Vanløse.

Entreprenørfirmaet CG Jensen forventer som sagt, at byggeriet kan gå i gang til efteråret, og hvis alt går efter planen, kan de hjemløse beboere om godt to år flytte ind en 2026-kopi af 1938-byggeriet.

Det er tidligere blevet anslaet, at genopførelsen af ejendommen vil koste mellem 200 og 300 millioner kroner.

Fejl på fejl forårsagede brand

TV-billederne fra branden i Vanløse var rædselsvækkende at se på — ikke mindst for dem, der selv bor i lejlighed. Branden bredte sig med sådan en hast, at det nærmest virkede som et mirakel, at ingen døde eller kom alvorligt til skade.

Efterfølgende viste det sig, at blandt andet et tilfælde af alvorlig byggesjusk havde givet ilden frit spil i ejendommen.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) foretog i forsommeren 2022 en undersøgelse af branden, der blandt andet viste, at bygningen ikke opfyldte betingelserne i byggetillladelsen fra 1937.

Der var således ikke lavet brandmæssige adskillelser på loftet i den karré ud mod Grøndals Parkvej, hvor branden i første omgang opstod. Derudover fandt DBI blandt andet en brandvæg, der ikke var intakt, og fejlene medførte, at branden kunne brede sig til karréen ud mod Godhåbsvej, så hele hjørneejendommen blev raseret.

DBI vurderede, at branden kunne være begrænset til en eller to opgange, hvis ejendommens brandsikring havde været i orden.

Dén konklusion sendte en mindre panikbølge gennem det danske lejlighedslandskab. Hundredevis af bolig-, ejer- og andelsforeninger fra især København, men også resten af landet, henvendte sig i det første år efter branden til DBI for at få undersøgt, om deres egne brandsikringer var i orden.

I marts 2023 kunne DBI meddele, at ikke mindre end hver tredje undersøgte ejendom havde større eller mindre fejl i brandsikkerheden.