'Byens Sjæl' blokerer for endnu et nybyggeri

Og nu er endnu et projekt blevet sendt til de evige byggepladser af samme grund.

Helt præcist er vi på Nordlandsgade — lige ved siden af Amagerbro Station.

Når man træder op på overfladen fra metroen i dybet, har man Amager Centeret foran sig — og næsten lige ved siden af: En stor, gul mur der tilsyneladende blokerer Nordlandsgades videre færd og er udsmykket med teksten 'Woman with 24 problems'.

Muren er bagsiden af et byggeri, som ejeren af hele grunden mellem Nordlandsgade og Hannovergade gerne ville rive ned for at bygge nyt — og for at skabe en bedre forbindelse mellem de to gader.

Men det får ejeren — Hannovergade 8 ApS — ikke lov til.

50 med 'sjæl'

I 2022 bad Københavns Kommune om forslag til, hvilke af byens byggerier — der ikke allerede havde høj bevaringsværdighed — som skulle med på en ny liste med navnet 'Byens Sjæl'.

Senere samme år offentliggjorde kommunen så den endelige liste med 50 bygninger, som ifølge et dommerpanel — bestående af blandt andre digteren Søren Ulrik Thomsen og manden bag 'Flying Tiger'-butikkerne, Lennart Lajboschitz — havde en særlig betydnining for Københavns sjæl. 

De 50 bygninger var af panelet kogt ned fra en bruttoliste på 218 nomineret af byens borgere på en dertil indrettet webside.

Og kort efter valgte et snævert politisk flertal, at placeringen på listen måtte betyde, at et ellers fremskredent boligprojekt på Wilders Plads tegnet af Lundgaard & Tranberg skulle have det røde kort. Den eksisterende, og noget forfaldne, halbygning måtte ikke rives ned, fordi den stod på listen over bygninger med 'sjæl'.

Og historien gentager sig altså nu på Amager.

§14 nedlagt

Ejeren af bygningerne mellem Hannovergade og Nordlandsgade ville rive to baghuse ned, så der i stedet kunne blive opført ungdomsboliger og lavet en forbedring af det gårdrum, der blandt andet bliver brugt af en af Københavns Kommunes egne fritidsklubber. Med kommunes egne ord er gårdrummet i dag "forsømt".

Men før nytår valgte et klart politisk flertal at afvise de planer. Kun De Radikale ønskede at lade planerne fortsætte.

I en bemærkning i forbindelse med afstemningen udtrykte partiet, at man var "åben for, at en dialog kunne give anledning til en ombygning eller tilbygning, der kunne gøre området mere åbent eller øge bygningens kvalitet."

Men det var de øvrige partier altså ikke. 

Også i sagen på Christianshavn beklagede De Radikale sig over, at et projekt måtte opgives, fordi et byggeri på listen over 'Byens Sjæl' ikke måtte rives ned. Christopher Røhl (R) sagde dengang:

»Den her sag viser i al sin enkelhed den fatale konsekvens i jagten på 'byens sjæl', der er endt med at blive en bevarelse af byens skal.«       

Nærværende medies redaktør erklærede sig enig i en kommentar, men facit i dag er altså, at også byggeriet på Amager skal have lov at stå.

Grundejeren ville lade både hovedbygning og mur ud mod Hannovergade stå og kun nedrive baghuse. Og projektet indeholdt også en ny forbindelse ud til Amagerbro Metrostation, dér hvor man i dag kun ser den gule mur — ligesom kunstværket på den ville blive genetableret et andet sted i byggeriet.

Men det var altså ikke nok for de københavnske politikere, der valgte at nedlægge et såkaldt §14-forbud mod en nedrivning.

Næste skridt er, at embedsværket laver en såkaldt 'bevarende lokalplan', der mere formelt sikrer byggeriernes eksistens på Jorden.

Hvad dét betyder for grundejerens lyst til at udvikle bygningerne, vides endnu ikke.  

På Wilders Plads betød beslutningen i 2022, at ejeren opgav alle planer for grunden, og den gamle bygning står p.t. hen og forfalder yderligere.

Ét år efter beslutningen — i november 2023 — sagde ejeren til Magasinet KBH, at "der fortsat arbejdes på at forstå konsekvenserne af Byens Sjæl".