Bro-fjender går i retten
De kommende Opera-broer, der skal gøre det nemt at komme tørskoet over havneløbet fra Nyhavn til Holmen via Christianshavn, er nu igen kommet i knibe. Denne gang skal sagen for retten.
En alliance af lystsejlere, lodsejere og boligforeningen Lejerbo mener nemlig, at broerne vil spolere sejlermiljøet i Christianshavns Kanal, og er meget imod at skulle afgive kært ejede kvadratmeter.
Derfor går de rettens vej for at få omstødt Naturklagenævnets afgørelse, som gav grønt lys for broerne, selv om området er fredet.