Skal København have en ny bro i syd — eller i nord?
Placering og landing af 'Enghavebroen' er politisk vedtaget — men samtidig trækker flertal lige nu mod en anden bro.
Først på måneden lå det klar til politikerne: Det endelige udspil til placering og princip for en ny bro over havnen — syd for Bryggebroen.
Og i sidste uge blev forslaget ikke overraskende godkendt af de 11 politikere, der udgør rådhusets Teknik- og Miljøudvalg.
Dermed er planlægningen af 'Enghavebroen', som vi indtil videre har døbt den, nået frem til det afgørende sidste skridt — et skridt som det dog kan vise sig udfordrende at tage:
Finansieringen.
Placering er ikke penge
Politisk var der i sidste uge bred enighed om, hvor den nye bro over Inderhavnen bør ligge.
På trods af, at flere beboere omkring Enghave Brygge har arbejdet for at få broen placeret længere mod syd, var der ikke meget politisk opbakning til dén idé.
Kun Konservative stemte for sit eget forslag om at flytte broen sydpå, og derfor faldt forslaget med stemmerne 2-9.
Dermed er broens placering — fra Sirius-tårnene på Islands Brygge til den lille, kunstige ø Lyngholm på Enghave Brygge — lagt fast.
Men det er økonomien ikke.
Overslaget på regningen for den nye bro lyder på knap 250 millioner kroner.
Beløb i den størrelsesorden skal som regel findes til rådhusets årlige budgetforhandlinger, som hvert år finder sted efter sommerferien — og som udmunder i et politisk vedtaget budget i starten af september.
Med sidste uges vedtagelse af udformningen af Enghavebroen blev det samtidig vedtaget, at finansieringen af den nye bro skal forhandles til de kommende budgetforhandlinger i august.
For én ting er at blive enige og placering og form. En anden er at afsætte penge til arbejdet.
Lynetteholm kom 'i vejen'
Broen mellem Lyngholm og Islands Brygge har på sin vis været undervejs, lige siden den blev indtegnet i lokalplanen for området i 2014 — altså i 11 år.
Den største udfordring er lige nu, at tanken om en anden bro over havnen i mellemtiden har meldt sin ankomst i den københavnske byudvikling.
I oktober 2018 fremlagde stat og kommune nemlig sine planer om, at København skulle have en ny ø: Lynetteholm.
På dette tidspunkt havde Københavns Kommune i mere end et år arbejdet på en screening af mulighederne for en ny, nordlig bro over havnen tæt ved Kastellet — en bro der skulle forlænge gå- og cykelforbindelsen 'Havneringen' langs havnens vand og skabe en bedre forbindelse til Refshaleøen.
Det kunne måske dengang lyde som en unødvendig luksus i forhold til i stedet at bruge pengene på en ny bro i syd, hvor der både var opstået mange nye boligområder og var pres på Bryggebroens kapacitet.
Men med planerne om Lynetteholm kom en cykelbro til Refshaleøen pludselig til at spille en mere central rolle — som led i en ny forbindelse for den bløde trafik mellem netop Lynetteholm og det Indre København.
Så hvilken bro skal man nu prioritere her i 2025: 'Refshalebroen' i nord (tidligere kaldt 'Toldbodbroen')? Eller 'Enghavebroen' i syd?
Vind blæser mod nord
Dét spørgsmål skal reelt besvares meget snart, da staten har en særlig cykelpulje, som landets kommuner kan søge støtte fra.
Københavns Kommune kan få 40% af de 250 mio. kroner til Enghavebroen betalt af staten, hvis Christiansborg godkender en ansøgning om det.
Men det er mere end tvivlsomt, om staten vil støtte både en bro i nord og en bro i syd. Og endnu mere tvivlsomt at Københavns Kommune på kort sigt kan indpasse midler til begge broer i sin egen anlægsramme.
Og derfor valgte de københavnske politikere i sidste uge også, at embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen ikke med det samme skulle søge den såkaldte 'Nationale Cykelpulje' om de cirka 98 mio. kroner, som man potentielt vil kunne få i støtte til Enghavebroen.
I stedet skal politikerne på et nyt møde onsdag den 19. marts stemme om, hvorvidt der skal søges penge til broen fra puljen på Christiansborg — et møde der er sat i stand alene for at afklare dette spørgsmål.
Embedsværket indstiller, at man gør det, og dermed prioriterer at få sat gang i Enghavebroen. Men de politiske vinde blæser ikke i dén retning.
Først og fremmest Refshalebro?
Venstre og Konservative har begge klart meldt ud, at man generelt slet ikke støtter en bro på den valgte placering — ikke mindst på grund af lokale protester på Enghave Brygge-siden.
Radikale og Enhedslisten er dog begge positive og ønsker at prioritere broen, da den både vil knytte den sydlige del af byen bedre sammen over vandet, og samtidig vil kunne aflaste den hårdt pressede Bryggebroen.
Som mellemregning ville Enghavebroen dermed vinde med stemmerne 20-13 i den samlede Borgerrepræsentation, hvor der sidder 55 medlemmer.
I forbindelse med beslutningen i sidste uge meldte Socialdemokratiet og SF dog samlet ud, at "der først og fremmest [skal] sikres en forbindelse til og fra Refshaleøen, som kan understøtte den fremtidige udvikling i området".
Og dermed vender regnskabet pludselig. Hvis S og SF ikke vil prioritere Enghavebroen, så vil der i den samlede Borgerrepræsentation være 29 stemmer imod, at man søger den Nationale Cykelpulje om støtte til Enghavebroen.
Det vil i praksis betyde, at man fra politisk side "parkerer" Enghavebroen på ubestemt tid. For hvis man her i foråret ikke vil søge staten om støtte til Enghavebroen, så vil man med stor sikkerhed heller ikke prioritere kommunale midler til samme bro, når der efter sommerferien skal lægges budget for 2026.
Magasinet KBH følger sagen.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
kommentarer