Ny plan for kvarter ved Værnedamsvej med nybyggeri og åbne gårdrum
Efter lokale beboeres afvisning af et tidligere forslag til storstilet byggeprojekt på Den Franske Skoles område er bygherren nu klar med et forslag, der næsten går i den stik modsatte retning.
Nogle gange hjælper det faktisk at brokke sig. Det ved de om nogen på Værnedamsvej. Beboerne i den frankofile restaurant- og shoppinggade på grænsen mellem Frederiksberg C og Vesterbro har inden for et lille årti afværget hele to udviklingsprojekter, der efter deres mening ville ændre fundamentalt på gadens ånd.
I 2014 fik protester fra gadens beboere og erhvervsdrivende Frederiksberg og Københavns kommuner til at skrinlægge planer om at omlægge Værnedamsvej til en sive- eller gågade, der skulle komme den ofte kaotiske, men også karakteristiske trafiksituation i gaden til livs.
Og i slutningen af 2018 nedstemte medlemmerne af By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune så et forslag om højt og tæt nybyggeri på Den Franske Skoles hidtidige område efter voldsomme protester fra blandt andet borgergruppen Bæredygtigt Frederiksberg.
De slipper dog ikke for forandringer i den traditionsglade gade. Den Franske Skole, Lycée Français Prins Henrik, flytter, uanset hvad, til en ny adresse i og omkring Landbohøjskolens gamle Veterinærinstitut i 2021 og efterlader dermed et tomrum midt på Værnedamsvej.
Mere åbent — færre og lavere bygninger
Det, der skal udfylde tomrummet, kommer dog næppe til at afføde protester i samme omfang som forslaget fra 2018. Det fremgår af forslaget til en ny lokalplan for området, som By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune drøftede på sit seneste møde, at borgerne gennem hele processen er blevet taget med på råd.
I det nye projekt vil den åbne karakter, som skolens område har i dag, i langt højere grad blive bevaret, og der vil komme færre og lavere nye bygninger.
Den Franske Skoles hidtidige, primære ansigt udadtil — den gamle skolebygning på Værnedamsvej 13B, der blev opført til Schneekloths Skole tilbage i 1856 — skal bevares og renoveres. Til gengæld nedrives bygningens baghus, der ikke er bevaringsværdigt og har stueetage under terræn. Det bliver erstattet af et moderne baghus.
Det nye baghus følger forløbet af den hidtidige passage ind til skolegården, som skal give bløde trafikanter adgang til det nye boligområde. Passagen er i projektmaterialet blevet navngivet "Smøgen".
Bygherren forestiller sig, at der kan indrettes hotel fra anden sal og op i den gamle skolebygning og dens nye baghus, mens der i de nederste etager ud mod Værnedamsvej og Smøgen kan etableres butikker eller spisested.
Det nye baghus i røde tegl får referencer til både den gamle skolebygning og ældre industriarkitektur med et gentaget gavlmotiv ud mod smøgen og med en tilbagetrukket facade, der danner en høj arkade med søjler rundt langs bygningen i stue- og førstesalsplan.
Boliger i bevaringsværdige skolebygninger
Efter Smøgen kommer det nye boligområdes første åbne uderum, "Skolegården", hvor der etableres et åbent gårdmiljø med belægning i rød tegl omkring eksisterende og nye træer. Der opstilles også bænke og etableres grønne bede.
I "Skolegården" ligger en gammel skolebygning i historicistisk stil, der blev opført i 1885 af arkitekt Phillip Smidth. Denne bygning skal bevares, men ombygges til boliger.
De primære forandringer udadtil bliver et nyt, en meter højere tag, der giver plads til et ventilationsanlæg, samt strategisk placerede altaner til nogle af lejlighederne. I stueetagen, der i dag er delvis under terræn, skal der etableres lejligheder med udgang til egen forhave.
Nord for den gamle skolebygning — på højre side, når man kommer fra Værnedamsvej — etableres en såkaldt urtehave ved siden af en ny bygning med to byhuse i to til tre etagers højde. Byhusene bygges med inspiration fra de værkstedshuse, der tidligere var en uundgåelig del af baggårdsmiljøerne på Vesterbro og Frederiksberg.
Længere inde i gårdmiljøet finder man endnu en skolebygning i historicistisk stil, der ligeledes er opført af Phillip Smidth i 1885. Denne bygning, der har den formelle adresse Frederiksberg Allé 22, er i dag forbundet med sin nabobygning med en gangbro og forsynet med en tilbygning fra 1972. Både gangbro og tilbygning må lade livet i forbindelse med projektet.
Også Frederiksberg Allé 22 bliver bevaret og ombygget til boliger. Bygningen bliver blandt andet forsynet med nye vinduer i gavlene, altaner til nogle af lejligheder og nyt, højere tag med en stejlere hældning. Altsammen vil ifølge bygherren blive udført med respekt for den oprindelige arkitektur.
Bilfrit område
I rummet mellem de to skolebygninger anlægges en skyggefuld og frodig indre gård, der i projektmaterialet har fået navnet "Den Grønne Have".
I projektområdets vestligste ende anlægges endnu et grønt gårdrum med navnet "Solgården". Her bygges yderligere to byhuse på tre etager samt en bilelevator til et underjordisk parkeringshus med mindst 63 parkeringspladser. Biler får adgang til området via den lange smalle passage fra Frederiksberg Allé, hvoraf man også i dag kan få adgang til Den Franske Skoles gård. Resten af projektområdet bliver bilfrit.
Det planlagte hotel ud mod Værnedamsvej bliver med det nye baghus cirka 1.400 etagemeter større end det eksisterende byggeri — i alt 3.166 m2.
Der vil blive indrettet i alt 42 boliger i de eksisterende og nye bygninger i baggården. Boligernes størrelser vil spænde fra 80 til 240 m2 — med et samlet etageareal på godt 5.500 m2.
Når projektet står færdigt, vil der samlet set være cirka 60 m2 mere ubebygget areal i gårdrummet, end der er i dag. Man har med andre ord valgt at gå i den stik modsatte retning af det meget tætte og høje byggeprojekt, der blev forkastet i 2018. Samtidig har kommunen, klog af skade, nedsat en følgegruppe bestående af lokale interessenter, der skal følge projektet, helt frem til det står færdigt.
Borgerinput har i forvejen haft indflydelse på det foreliggende projekts højde og tæthed samt gårdrummenes planlagte indretning.
By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune vil behandle lokalplanforslaget på et snarligt møde. Der er indtil videre planlagt offentlig høring fra 1. juli til 9. september.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!