pixel

Krøyers Plads konkursramt

Halvandet år er gået siden der sidst var nyt. I al stilhed er en byens mest attrative pladser blevet ramt af konkurs

kbh magasin

Projekt nummer tre var kørt i stilling. Tankerne var mange – interessante butikker og restauranter mikset med boliger. Et byggeri i øjenhøjde med københavnerne skulle genopstå som Fugl Fønix af asken fra hollandske Erick van Egeraats omdiskuterede tårnhuse og det danske trekløver-alternativ.

Krøyers Plads år for år
Fakta

Krøyers Plads år for år

Dengang i 1800-tallet

Krøyers Plads bliver opkaldt efter skibskaptajn Hans Krøyer der i 1802 køber grunden. Indtil da havde området været en del af det gamle skibsværft Bjørns Holm.

1998
Statens nydannede boligselskab Freja Ejendomme overtager Krøyers Plads der ligger øde hen efter handelsselskabet Den Kgl. Grønlandske Handel har forladt området. Planen er at omdanne det tidligere erhvervsområde til et attraktivt bolig- og serviceområde.

Juli 2001
luftkastellet.jpg
Strandbaren Luftkastellet indtager de gamle pakskure på Krøyers Plads med 117 ton sand importeret fra Råbjerg Mile og løssluppen feststemning. Aftalen er midlertidig leje da området skal udvikles til boligbebyggelse.

Februar 2003
egeraats.jpg
Fem arkitektfirmaer bliver indbudt til en idékonkurrence for Krøyers Plads. Hollandske Erick van Egeraat vinder med sit forslag om seks bygninger i op til 55 meters højde der er tænkt som en moderne fortolkning af Christianshavns historiske tårne.

Foråret 2004
Ejendomsselskabet NCC køber Krøyers Plads af Freja Ejendomme med henblik på at opføre Egeraats projekt.

2004
Erick van Egeraats projekt starter en række af folkeprotester med debatindlæg,
underskriftsindsamling, demonstration og oprettelse af gruppen Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse. Især de lokale er imod at der bliver bygget højt på Krøyers Plads.

September 2004
Luftkastellet lukker.

Februar 2005
Lokalplanen for Egeraats projekt bliver vedtaget i Bygge- og Teknikudvalget, og er hermed klar til at blive sendt til endelig behandling i Borgerrepræsentationen.

Marts 2005
Borgerrepræsentationen nedstemmer Egeraats projekt. En række politikere udtaler at deres beslutning skyldes den
folkelige modstand.

Juni 2005
NCC indgår samarbejde med det danske stjernetrekløver BIG, Henning Larsen Architects og Kim Utzon Arkitekter med henblik på at udvikle en ny plan for Krøyers Plads.

August 2005
NCC sælger Krøyers Plads til en af verdens største kapitalfonde, amerikanske The Carlyle Group. NCC fortsætter dog som rådgiver på projektet.

Maj 2006
kroeyers_plads6.jpg
Det danske arkitekttrekløver præsenterer
en treenighed bestående af et byggeri fra hver tegnestue.

Efteråret 2006
Byens nyligt udskiftede politikere er ikke pjattede med trekløverets forslag, og det når aldrig videre i processen. Samtidig har byens nye teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam, en svaghed for Egeraats gamle projekt som han bringer på banen igen. Carlyle lukker dog definitivt luften ud af den drøm.

Maj 2009
Efter lang tids tavshed udtaler Carlyle at de er i dialog med Københavns
Kommune om at udvikle et nyt, mere low profile projekt til Krøyers Plads. Det tredje projekt er dermed under opsejling.

Foråret 2010
Carlyle erklærer anpartsselskabet som ejer Krøyers Plads konkurs.

Efteråret 2010
img_0652.jpg
Konkursboet Krøyers Plads gøres op, og flere mulige købere har allerede meldt deres interesse. Indtil videre ligger pladsen dog stadig brak.

Sidenhen: Larmende stilhed. Endnu engang. Det eneste der er skudt i højden er mælkebøtterne. Poul Cohrt, formand for Christianshavns Lokaludvalg, er ikke i tvivl: Det er trist med tomheden på Krøyers Plads. Noget bør ske. Og gerne snart.

“Det er jo spild af god plads! Kommunen burde købe grunden og lave et byggeri der modsvarer de lokale behov som en sportshal, et kollegie eller et blandet byggeri med både ungdoms- og ældreboliger.”

Ny ejer giver op

Og hvad så nu? KBH spurgte ejendomsdirektør i The Carlyle Group, Anders Hörnqvist, der stod bag Krøyers Plads take 3.

”Lad os være ærlige: Krøyers Plads har været en lang og sej proces for os,” siger Anders Hörnqvist og fortsætter:

”Vi har virkelig prøvet alt. Talt med de mange involverede. Holdt talrige møder med blandt andre Københavns Kommune. I sidste ende må vi bare konstatere at enderne ikke kan nå sammen for os. Vi kan ikke få de tilladelser vi gerne vil have og desuden er der et stort lån som skal forrentes. Det vil tage årevis at sikre en rimelig økonomi i projektet – det hænger slet og ret bare ikke sammen.”

Konkurs og nye planer

Så Carlyle valgte i foråret at klappe kassen i og erklære deres anpartsselskab bag grunden for konkurs. Planerne for Krøyers Plads er derfor rykket helt tilbage til start, og der er nu indsat en kurator der tager sig af konkursbehandlingen.

På vandrørene høres der dog opløftende meldinger på grundens fremtid – interessen for at overtage skulle være stor, og allerede i slutningen af oktober burde en helt ny ejer være på plads. Kort tid efter vil der sandsynligvis være nyt at fortælle om de evige planer for Krøyers Plads.

Take 4 – på KBH venter vi spændt på en lykkelig udgang.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling