København får mere rengøring efter beskidt natteliv

Det københavnske natteliv efterlader ofte affald til de lokale beboere. 

Men nu vil Københavns Kommune forsøge at gøre noget mere ved problemet.

Ved den seneste 'overførselsessag' — hvor byens politikere fordeler ubrugte midler fra sidste år — er der afsat 2,6 millioner kroner til ekstra rengøring ved såkaldte 'hotspots' i det københavnske natteliv i resten af 2025.  

Beslutningen er taget på baggrund af en undersøgelse, som Københavns Kommune gennemførte i 2024. Her blev der set nærmere på det københavnske restaurations- og natteliv — inklusive de gener, det skaber.  

Undersøgelsen viste, at affald er den gene, som flest københavnere oplever fra nattelivet. Og især beboerne tæt på steder med udeservering er berørt. 

I Indre by oplever mere end halvdelen af beboerne affald i gaderne efter nattelivet som en gene — og fire ud af 10 sågar at de må navigere uden om urin og opkast i gaderne, når nattens liv er blevet til dagen derpå.

Som et forsøg på at løse problemet har Københavns Kommune nu bestilt ekstra rengøring. I alt seks teams á to medarbejdere skal nu gøre rent mellem kl. 22 og 06 tre nætter om ugen — torsdag til søndag — i de hårdest belastede områder. 

Foreløbigt er der tale om et pilotprojekt, der er finansieret med 2,6 mio. kroner resten af året.

Skal projektet fortsætte udover 2025, står det til fremover at koste københavnerne knap 8 millioner kroner om året. 

Beskidt lavpunkt

Det er ikke første gang, at de københavnske politikere forsøger at gøre noget ved affaldet i byens gader. 

I 2007 toppede affaldsproblematikken — med et decideret lavpunkt — da turistorganisationen Wonderful Copenhagen lavede en undersøgelse blandt turister i Norden og Baltikum.

Den viste, hvordan turisterne rangerede København som mere beskidt end både Riga og Reykjavik — og alle de 9 øvrige byer i Norden og Baltikum, der var med i undersøgelsen.

Fem år senere — i 2012 — besluttede politikerne sig for, at man gennem en kampagne ville gøre København til "den reneste hovedstad i Europa" i 2015.

Det var dengang man begyndte at skrive "Ren kærlighed til KBH" på skraldespandene og sætte farvestrålende folie på dem, så folk skulle begynde at bruge dem mere.

Men selv med fodspor på vejen, der viste vejen hen til skraldspande, var det tydeligvis langt fra nok. I hvert fald opgav Københavns Kommune i 2015 sin egen målsætning igen.

Og her 10 år senere er der altså fortsat markante problemer med særligt skrald fra nattelivet.

Færre skal lade vandet i porten

Ved siden af forsøget med at holde gaderne friere for pizzabakker og knuste flasker i weekenden, afsatte politikerne også midler til at forsøge at dæmme op for urinen.

Tre midlertidige toiletter vil blive indkøbt og få tildelt driftsmidler, så de kan bruges "efter behov", som det hedder i det såkaldte 'budgetnotat', som beslutningerne er truffet på baggrund af.

De forventes klar til juni, men om de vil være nok til at løse problemerne med tis i gaden, som fx 29% oplever på Vesterbro — og altså næsten 40% i Indre By — er måske tvivlsomt. 

Politikerne kunne have afsat flere penge til en renere by, men tre initiativer fik ikke midler til at blive til virkelighed. 

Blandt andet vil der ikke blive monteret askebægre på flere af byens skraldespande, så nattelivets gæster i højere grad kan skåne asfalten.

Og man kunne heller ikke blive enige om en hensigtserklæring om senere på året at afsætte finansiering til at udvikle en model for generelt at holde fortovene i belastede områder renere.   

I mellemtiden kan byen trøste sig med, at ikke alle københavnere synes, at affald efter nattefest er et problem. 

To ud af tre københavnere mente i undersøgelsen fra sidste år, at gener fra nattelivet er et vilkår ved at bo i byen.