Nyt minikvarter ved Laksegade (endelig) på vej

For mens Danske Bank veksler sine gamle kontorlokaler her til mere moderne versioner i Postbyen ved Hovedbanegården, er der pludselig frigjort mange kvadratmeter til ny anvendelse i det gamle bank-kvarter — og det har investorer ikke været sene til at opdage.

Idéen er, at gøre det gamle bankkvarter til en mere livlig del af byen fremfor en sovende fætter til Strøget og Kongens Nytorv.

Efter flere års snak og videresalg af 14 af kvarterets gamle ejendomme er mere af sløret nu løftet for, hvad vi kan vente os de kommende år.

Det sker, fordi politikerne på rådhuset for få år siden godkendte en plan for hele området — men fordi der er lavet ændringer i planerne op til byggestart, kræves der en dispensation fra den oprindelige plan. Og de opdaterede planer er nu blevet lagt frem.

Nye facader og tagterasser

Tæt mod Kongens Nytorvs metrostation skal stueetagen på hjørnet af Laksegade og Vingårdstræde fremover anvendes til publikumsorientede serviceerhverv.

Her vil den i dag tillukkede facade blive renoveret, så vinduerne vil blive ført ned til gadeniveau, og der vil blive etableret nye indgange i stueetagen. Med mørkt, gyldent metal vil de nye vinduesrammer blive afstemt med stueetagens natursten.

Ændringen skal hjælpe til med at åbne Laksegade-kvarteret ud mod Kongens Nytorv og trække flere mennesker ned i det lidt glemte område af byen. Og med den opdaterede facade og nye butik her lige ved siden af Magasin, kan man nok også forvente, at der vil blive skabt mere aktivitetet ud mod metroforpladsen.

I dag vender de fleste 180 grader rundt og går mod Kongens Nytorv, Magasin og Strøget, når de kommer op af metroen. Men fremover skal der være mere grund til at bevæge sig ned i de gamle, brostensbelagte sidegader omme bag Magasin.

Længere nede af Laksegade åbnes flere, lukkede kælderetager op med henblik på at etablere nye caféer og restauranter. Eksisterende terrasseværn rives ned og erstattes med mere elegante og spinkle værn i metal. Og nye solafskærmninger over vindueerne skal gøre sit for at sætte en ny, lidt mere farverig stemning i det lille kvarter.

Ved Laksegade 6 og 8 skal husene efter planen udbygges med nye tagterrasser i tre plan, der vil overdække et højt og smalt gårdrum, man i dag finder inde bagved — og heroppe vil der blive skabt god plads til udeservering med udsigt.

Her på hjørnet af Vingårdstræde og Laksegade vil hele tagstrukturen også blive ændret med en ny etage ud mod gården og den nye tagterrasse — og tagvinduer mod gaden.

Og dér hvor Laksegade slår et knæk, er en helt ny plads til byen i vente. I dag finder man her en lille, én-etages tilbygning i stueetagen, der rager ud i det brostensbelagte gaderum, som ellers er forbeholdt biler og har meget lidt plads til fodgængere.

Men i de nye planer rives tilbygningen ned, så man skaber mere plads i gaderummet — og samtidig forvises bilerne fra gaden. På den måde kan man få lavet et mere sammenhængende byrum med mere plads, og i bygningerne omkring pladsen bliver der i stueetagerne gjort plads til serviceerhverv med nye vindues- og indgangspartier.

Hele kvarteret får desuden bedre plads til udeservering, café og detailhandel langs både gaden og i gårdene — og et nyt hotel er også en del af planen.

Det er Malmö-tegnestuen Krook & Tjäder AB, der har tegnet de opdaterede linjer i kvarteret.

Fra britisk til tysk

Da projektet for et par år tilbage gik under navnet "Nordic Design Village", var planerne noget større og omfattede hele karéen mellem Bremerholm, Holmens Kanal og Kongens Nytorv.

Tilbage i 2017 solgte Danske Bank deres 14 bygninger i området til det britiske forsikringsselskab Standard Living Aberdeen.

Mens Danske Bank forberedte sin udflytning, lavede briterne en ny plan for det brostensbelagte kvarter. Planerne inkluderede at omlægge Laksegade og nabo-gaderne til gå- og sivegader, etablere butikker med fokus på nordisk design, indrette nye lejligheder i de gamle bankkontorer og renovere en af de anonyme 60'er-kontorbygninger ud mod Bremerholm.

Et stort parkeringshus i Asylgade skulle også rives ned til fordel for et nybyggeri, der passede med de historiske omgivelser — og flere grønne pladser og små genveje skulle give mere liv i de i dag temmeligt tomme gader.

Det var i den forbindelse, at Københavns Kommune vedtog en ny lokalplan for området — en lokalplan der indeholdt rammerne for omdannelsen til det nye mini-kvarter. Men derefter blev der stille om planerne, før de historiske bygninger i 2020 så blev videresolgt i en af Københavns største ejendomshandler nogensinde.

Køberen var det tyske pensionsselskab ÄVWL, der med blandt andre danske Thylander Gruppen overtog udviklingen af området — og som altså siden har justeret på 2017-visionerne.

I den nu reviderede version omfatter byggeplanerne indtil videre blot kvarterets østlige del, hvilket blandt andet betyder, at en planlagt smutvej fra blindgyden Banktorvet ved Bremerholm er sløjfet og at der — som det ser ud nu — ikke kommer til at ske større ændringer i kvarterets noget anonyme, nyere del bestående af kontorbyggerier og et P-hus.

Til kommunen oplyser en repræstentant fra projektet dog, at ambitionen fortsat er at skabe et nyt "eksklusivt gågade-kvarter", som det hele tiden har været meningen.

Hvad siger naboerne?

De kommende ændringer kræver ikke en ny lokalplan, men blot en dispensation fra det allerede vedtagede.

For at kunne give sådan en, skal Københavns Kommune høre de lokale, om de har nogen kommentarer — for derefter endeligt at tage stilling til, om dispensationen kan gives.

I den netop overståede høring har flere lokale udtrykt modstand mod flere serviceerhverv og butikker i en tid, hvor disse i forvejen har svært ved at tiltrække besøgende.

"Nu skal et af de sidste gamle havnekvarterer så ødelægges bl.a. med publikumsorienterede serviceerhverv, samtidig med at en betydelig del af naboforretningerne på 'Strøget' og sidegaderne står gabende tomme," lød en kommentar fra en nabo — indsendt til høringen.

Andre udtrykker bekymring for, om de nye tilbud vil medføre betydelige støjgener i de sene aften- og nattetimer.

Københavns Museum, som er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at bistå kommunen i forbindelse med anlægsprojekter, der "berører bevaringsværdier", noterer, at ejendommene ligger på arealer med meget stort arkæologisk potentiale.

Det drejer sig om gamle befæstningsvolde, gader og porte, der tidligere er udgravet ved to store arkæologiske undersøgelser forud for etablering af metrostationer på Kgs. Nytorv.

Museet ønsker derfor at blive kontaktet i god tid inden eventuel jordarbejde finder sted, for at "vurdere denne risiko nærmere", som de selv skriver.

Da byggeriet i Laksegade-kvarteret ikke vedrører væsentligt fundament-arbejde, ser det dog ikke ud til at hverken arkæologi eller lokalplan her og nu står i vejen for, at den længe annoncerede opdatering af Laksegade-kvarfteret nu snart kan gå i gang.