Forbud mod knallerter på cykelstien? Det er kompliceret ...

Det spørgsmål har mange cyklister formentlig stillet sig selv, når de endnu engang er blevet overhalet af en brølende og osende knallert med en lyseblå køletaske på bagagebæreren.

Og til manges overraskelse og fortrydelse er svaret ‘ja’.

Mens de store, registreringspligtige 45-knallerter skal holde sig på kørebanen sammen med motorcykler og biler, er det fuldt lovligt — ja, faktisk lovpligtigt — for de mindre knallerter med tophastigheder på 30 km/t at køre på cykelstien.

Totalforbud ikke muligt

Dét faktum har i de seneste år ført til en løbende, offentlig debat om, hvorfor man dog ikke kan få knallerterne forvist fuldstændig fra de i forvejen trange cykelstier i hovedstadsområdet?

Og svaret er, groft sagt, at de også skal have lov at være her. 

Et totalforbud er ganske enkelt ikke muligt med den nuværende færdselslov. 

En kommune kan ganske vist vælge at lukke visse strækninger for knallerter, men det kan føre til en hel vifte af nye udfordringer.

For eksempel skal der være en alternativ rute tilgængelig for knallerterne, hvis de er forment adgang fra en specifik cykelsti. 

Som udgangspunkt kan det faktisk godt være kørebanen, men her risikerer man til gengæld, at de skaber kaos og trafikpropper, fordi de kun kan køre 30 km/t. 

På et mere lavpraktisk plan kan et lokalt knallertforbud føre til, at man køber sig fattig i skilte og forstyrrer bybilledet.

“Knallert forbudt”-skiltningen skal nemlig gentages, hver eneste gang en cykelsti med forbud m0d knallerter krydser en sidevej — og dem er der mange af i byen.

Skilte for 200.000 kr.

Det har man senest måttet sande på Frederiksberg, hvor Enhedslisten, SF, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet tidligere på året foreslog, at man indførte et generelt forbud mod knallerter på kommunens cykelstier. 

Der er i forvejen forbud mod knallertkørsel på den frederiksbergske del af den grønne cykelrute.

Partierne endte dog før sommerferien med at trække forslaget tilbage, efter at embedsværket i kommunen blandt andet påpegede, at man med den nuværende lovgivning ville skulle opstille så mange “Knallert forbudt”-skilte, at det alene på Gammel Kongevej ville koste 200.000 kroner.

De fire partier vil nu i stedet tale med deres respektive trafikordførere på Christiansborg og få dem til at arbejde for en ændring af den nationale færdselslovgivning, lyder det.

Også i Københavns Kommune har debatten om knallerter på cykelstien ført til forsøg på politisk handling. I november sidste år drøftede politikerne i Teknik- og Miljøudvalget således et forslag fra Enhedslisten om at forbyde knallerter på kommunens supercykelstier, herunder den grønne cykelrute. 

Forslaget blev dog skudt til hjørne, da et flertal ville have undersøgt, om man ved et forbud kunne differentiere mellem el- og brændstofdrevne knallerter.

Problemet med at sende 30 km/t-knallerterne ud blandt de lidt hurtigere kørende biler på gaden er i øvrigt ved at blive mindsket, da Københavns Kommune er ved at udrulle en sænkning af hastigheden i byen til enten 40 eller 30 km/t — afhængigt at hvor i byen man befinder sig.

Takeaway = mere knallertkørsel

Når man ser på debatten i helikopterperspektiv, er det ret tydeligt, at den for alvor er blusset op efter leveringstjenesten Wolts sejrrige indtog på det danske marked i 2017.

Knallerter er et yndet transportmiddel blandt Wolts bude, og for borgere i områder med mange takeawaysteder eller stor befolkningstæthed, har der været en oplevelse af, at knallerter pludselig fyldte uforholdsmæssigt meget i gadebilledet — og på cykelstierne.

At det ikke er ren indbildning blev bekræftet af en trafikoptælling, som Københavns Kommune foretog sidste år.

Optællingen viste en kraftig stigning i antallet af knallerter ved Bryggebroen og Dronning Louises Bro siden Wolts lancering i Danmark — og også at knallerttrafikken steg omkring middag og især omkring aftensmadstid.

Samtidig er knallertrafikken dog faldet andre steder i byen. Og helt overordnet er der 55 procent færre, der ejer en knallert i dag end tilbage i 2007. Knallertrafikken er dog i samme periode kun faldet med 25 procent.

Wolt understregede i en artikel i Politiken sidste år, at de enkelte Wolt-bude ikke er ansat af virksomheden men er selvstændige erhvervsdrivende. Og derfor har Wolt ingen direkte indflydelse på, hvilket transportmiddel budene vælger at bruge. 

Virksomheden har dog sat gang i tiltag, der skal få budene til at vælge mere miljøvenlige løsninger, lød det.

Der er som nævnt allerede forbud mod knallertkørsel på den grønne cykelrute i Frederiksberg Kommune. I Københavns Kommune gælder det samme på Søruten langs Søerne.