Lokaludvalg: Forny Christians­havns Torv

Her er plads til alle, men stemningen på pladsen kan godt vippe mod den højtråbende og utrygge side, spørger man de lokale i Christianshavns Lokaludvalg.

Pladsen er i dag domineret af stenflader, trafikstøj og travlhed fra både bus og metropassagerer — og får måske ikke det optimale ud af sine pittoreske omgivelser i form af historiske bygninger og Christianshavns Kanal.

Mens flere hjemløse ofte finder sig til rette under overdækningen ved busstoppestedet, virker pladsen ellers ikke som den store magnet for andre der ønsker at tage ophold — med mindre der afholdes koncert, demonstration eller loppemarked, som torvet også med mellemrum lægger areal til.

Lokaludvalget har længe ønsket, at torvet i højere grad skal være et roligt og naturligt mødested for alle christianshavnere — hvor der stadig er plads til at halse efter bussen, men også til at man sætter sig i solen og nyder det 400 år gamle torv, der lige fra Christianshavns fødsel i starten af 1600-tallet har været tænkt som bydelens centrale mødested.

Grønnere torv til ophold

Derfor har lokaludvalget over en længe periode været i dialog med Københavns Kommune om en fysisk omdannelse af den kendte plads, som de fleste københavnere har et forhold til.

Håbet er, at politikerne ved næste års budgetforhandling vil sende en pose penge christianshavnernes vej, så pladsens problemer kan blive udbedret.

Som bud på hvordan man kunne nyindrette pladsen, har den frivillige forening 'Torvenetværket' lavet et skitseforslag. Der har altså endnu ikke været en tegnestue eller præcise beregninger ind over idéerne, men forslaget giver et fingerpeg om de lokale ønsker.

Lokaludvalget ser især gerne et grønnere torv med bedre trafikafskærmning, mange flere muligheder for at sætte sig ned, bedre toiletforhold og mere lys. Som mange andre torve og pladser i København henlægger Christianshavns Torv om aftenen og natten i relativt mørke.

Man ønsker også at fjerne overdækningen på busstoppestedet og i stedet etablere et læskur og et nyt pissoir ved Christianshavns Kanal.

Endelig skal pladsen gøres langt mere grøn og indbydende, så flere i fremtiden får lyst til at tage ophold på den travle og støjende — men også ikoniske — christianshavner-plads lige her ved kanalen.

Sammen med Torvegade

De fysiske forandringer på pladsen bør ifølge de lokale hænge sammen med den kommende trafiksanering af hele Torvegade, som efter planen skal have bedre plads til cyklister og fodgængere.

Dermed sløjfes Torvegades busbaner, så biler og busser må deles om én bane i hver retning. Dét vil give plads til både bredere cykelstier og fortove — og vil markant ændre Torvegades fremtoning.

I første omgang blev arbejdet med Torvegade ellers blevet forbigået på årets budget. Men i forbindelse med den såkaldte 'overførselssag' i foråret, hvor Københavns Kommune overfører ubrugte midler fra året før til det indeværende år, lykkedes det de lokale politikere at finde 26,4 mio. kroner til gadeprojektet — penge der skal supplere 26 millioner fra statens side.

Da midlerne til Torvegade er blevet afsat under "anlæg i 2023-2028", kan der der dog godt gå nogle år, før man går i gang med gravemaskinerne.

Om torvet i samme forbindelse får en overhaling, bliver vi formentlig snart klogere på.

I de kommende uger vil repræsentanter for Socialforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen jævnligt besøge torvet, og i januar mødes de igen med lokaludvalget for at drøfte nye skridt i indsatsen. Lokaludvalget har en forventning om, at der senere bliver afsat penge til at udforme pladsen med udgangspunkt i udvalgets eget forslag.

Christianshavns Torvs historie går lige så langt tilbage som resten af bydelen anlagt af Christians d. 4. efter hollandsk kanalby-forbillede.

Hurtigt blev Christianshavns centrale plads hjemstavn for uønskede elementer i samfundet.

Både hjemløse børn, forbrydere og ’tyvagtige og løsagtige kvinder’ blev således samlet i bydelens gamle arresthus, som stod hvor funkisbygningen med kælenavnet 'Lagkagehuset' blev opført mange år senere.

I samme periode blev Knippelsbro og Torvegade udvidet, og torvet fik sit nuværende udtryk med de grønlanske skulpturer og endnu en funkisbygning mod syd, hvor man i dag finder en Super Brugsen.