pixel

Refshaleøen skal have 'fleksible pavilloner'

Mens vi venter på udvikling af Refshaleøen, opstår nye pavilloner, der potentielt kan sprede sig til små 'landsbyer' på halvøen.

pavilloner effekt refshaleøen

I januar bliver vinderne af idékonkurrencen for Refshaleøens fremtid afsløret.

Her får vi blandt andet lov at se bud på, hvordan de eksisterende bygninger og øens "sjæl" kan leve videre og udbredes over resten af øen — og hvordan kreative miljøer og grønne områder kan vokse frem.

Processen med at udvikle øen kommer til at løbe over adskillige år, og sideløbende ønsker den ene af øens to store grundejere — Refshaleøens Ejendomsselskab — at benytte sig af en række midlertidige 'pavilloner', der skal bruges til f.eks. værksteder, udstillinger og kontorer.

For nylig blev vinderen af en konkurrence om udformingen af pavillonerne udpeget.

Kan skaleres op

De kommende pavilloner får et råt og værkstedslignende udtryk og bliver i første omgang opstillet på Beddingen, som er det vildtvoksede område tæt på madmarkedet Reffen.

I første omgang er der tale om et pilotprojekt med tre pavilloner, der skal give ejendomsselskabet nogle erfaringer med at håndtere de midlertidige lokaler.

Tanken er, at projektet senere kan skaleres op og udbredes til større dele af øen — f.eks. hvis der opleves stor efterspørgsel, eller hvis brugerne af Refshaleøens mange, ældre bygninger midlertidigt får brug for andre lokaler, mens bygningen bliver transformeret.

En del af planerne for Refshaleøen er netop, at hovedparten af de gamle industribygninger bevares, men at de ombygges til nye formål.

"Sammenbygget" stil

Bag det vindende design står arkitekterne hos Effekt. De har tidligere arbejdet meget med at bygge bæredygtigt, og dét fokus holder de omkring pavillonerne på Refshaleøen.  

Danmarks "Nationale strategi for bæredygtigt byggeri" definerer 12 kg CO2 pr. kvadratmeter pr. år som øvre grænse for, hvornår byggeri kan kaldes 'bæredygtigt'.  

I et nyligt eksperiment i Sydhavnen er Effekt dog nået ned på blot 4 kg CO2/m2/år, og på Refshaleøen forventer man at kunne presse tallet ned på 3,5.  

Den arkitektoniske inspiration kommer blandt andet fra de zig-zaggede, såkaldte shed-tage, som man typisk ser på lidt ældre fabriksbyggeri. Og så har Effekt bevidst tilstræbt et "sammenbygget" udtryk, som man også ser flere andre steder på Refshaleøen, hvor mange industribygninger over årene har fået nye tilbygninger.   

Pavillonerne er flytbare og kan dermed pilles ned og sættes op igen rundt omkring på Refshaleøen, efterhånden som områderne udvikles.

P.t. er det såkaldte projekteringsarbejde i gang, hvor detaljerne kommer på plads, og der bliver søgt om byggetilladelse hos Københavns Kommune.

Når dén er modtaget, kan arbejdet med at opføre de første tre pavilloner gå i gang. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling