Udvidelse af Refshalevej sættes i gang med analyse
Nu indledes arbejdet med at ruste turen til Refshaleøen til mere trafik i fremtiden.
Refshalevej var engang et temmeligt øde stræk mellem Refshaleøen og resten af byen, men de tider er for længst forbi.
I dag flokkes københavnere og turister på den smalle vejstribe for at nå ud til byens nye attraktioner som Amager Bakke og madmarkedet Reffen.
Fortov og cykelsti er her ikke meget af, og presset bliver bestemt ikke mindre, når byudviklingen engang når længere ud til Københavns nordøstlige del.
Derfor har det i et par år været planlagt at give den smalle og hårdt pressede vej en opgradering i form af fortove og cykelstier på en kritisk strækning.
Og det arbejde er nu formelt sat i gang med igangsættelsen af en 'miljøkonsekvens-vurdering', som Sund & Bælt skal stå for.
Et besværligt sted
Refshalevej starter faktisk som en sidegade til Prinsessegade lige ved siden af Christiania. Og derfra følger den Christianshavns Vold ud til Refshaleøen, hvor den slår et stort cirkelslag rundt om halvøen. Næsten al asfalteret vej på Refshaleøen er 'Refshalevej', der er adskillige kilometer lang, hvis man tæller det hele med.
Men det er særligt det stykke der kobler Christianshavn på Refshaleøen, der volder trafikale hovedbrud. Her er simpelthen ikke plads nok.
Strækket går fra stedet, hvor Refshalevej fletter sig sammen Amager-vejen Forlandet og fortsætter langs vandet i Minebådsgraven, før den slutter godt 600 meter mod nord ved parkeringsarealet på Refshaleøen.
I dag er her akkurat plads til en kørebane til biler i hver retning, men pladsen for cykler og gående er overordentlig knap.
Og uden problemer bliver det nok ikke at få skabt plads til både biler og mere trygge cyklister og fodgængere på stedet.
Refshalevej passerer nemlig blandt andet bebyggelsen på Qvintus Bastion med kun få centimeter mellem vej og huse — og lige på den anden side af vejen flyder vandet i Minebådsgraven, der er en del af Københavns gamle voldgrav.
Vejen er desuden anlagt ovenpå det fredede fortidsminde — Christianshavns Vold — så før projektet kan realiseres, vil der være behov for vedtagelse af en ny anlægslov.
Det er ikke mindst derfor, at der nu er iværksat en miljøkonsekvens-vurdering af noget på papiret så simpelt som en vejudvidelse:
Det historiske sted kan næsten ikke undgå at blive ændret, hvis man vil have udvidet kapaciteten og skabe adskilte fortove, cykelstier og vejbaner, sådan som der er mange andre steder i byen.
Flere projekter skal løfte trafikken
Udover den større ombygning af Refshalevej har Københavns Kommune vedtaget andre delprojekter, der skal gøre gå- og cykelturen til Refshaleøen lidt sikrere i fremtiden.
Blandt andet skal netop krydset hvor Forlandet møde Refshalevej udvides og ombygges med et nyt signalanlæg.
Og der også sat penge af til, at man allerede i en nær fremtid kan skabe en ny gangsti og en afmærket cykelbane mens man venter på den større udbygning af vejen.
Med udsigt til mange flere boliger i et område, der i dag ikke hænger godt sammen med resten af byen, bliver der dog snart behov for flere trafikforbindelser. Refshalevej kan langtfra dække behovet for blød trafik til Refshaleøen og — på sigt — Lynetteholm.
Derfor er kommunen også (igen) i færd med at undersøge muligheden for en ny bro — eller færgefart — mellem Østerbro og Refshaleøen, der som supplement til Refshalevej skal være en ny gang- og cykelforbindelse til det gamle København.
Men her og nu skal det altså undersøges nærmere, hvordan en udvidelse af Refshalevej kan se ud.
Her i september afholder Sund & Bælt en idéfase, hvor alle interesserede kan komme med forslag til emner, de synes bør have en plads i undersøgelsen.
Miljøkonsekvensvurderingen gennemføres frem til næste år og skal siden blive til en miljøkonsekvensrapport, der skal danne grundlag for en politisk beslutning om, præcis hvad der skal ske.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
I 2070 er der ca. 50.000 beboere og lige så mange arbejdspladser nord for den her flaskehals. Det går jo ikke - og derfor fremgår det også af nyeste udkast til Kommuneplan 2024 (KP24), at man vil realisere den gamle plan om at føre Forlandet øst om Margretheholm og hen over lystbådehavnen - til Refshaleøen, Lynetteholm og nedkørslen til tunnelen, Østlig Ringvej.
(Den vejføring har jeg set på en tegning fra 1968, og du kan se den reserverede korridor i landskabet som en stor blød bue på et luftfoto. Den var en del af planen om Søringen, som skulle fuldendes med en havnetunnel under B&W og over til Nordhavn.)
(Og måske kommer der også en metro i det spor. Eller en rengøringsmetro, et "teknikspor". Spændende.)
Den positive vision: Området, som artiklen handler om, bliver til starten på en superlækker, bred supercykelsti gennem Refshaleøen, Lynetteholm og Nordhavn. I forlængelse af den fine nye cykelsti på Raffinaderivej og stien ned gennem Østamager. Og gennem en by, der er anlagt visionært som en cykelby med et primært netværk til blød trafik. DERFOR bør man droppe det her projekt og gøre hvadsomhelst for at trafikdæmpe og regulere strækningen, indtil den nye vej mod nordøst er klar. Og den skal til gengæld fremskyndes.
I 2070 er det her sted "landsbyens gadekær" for hele Østhavnen. Smukt og grønt og velholdt, et sted man går aftentur med kæresten eller holder pause på vej hjem, helt uden biltrafik. Med siddeplatforme ude i vandet mellem siv og svaner.
Det andet argument er historien. Området omkring Minebådsgraven er Christianshavns svar på Kastellet: det er den anden ende af fæstningsringen. Meget mere hærget af asfaltering, og meget mere forsømt af gartnere mfl., men frem til 1870 var det simpelthen spidsen af København, det yderste forsvarsværk mod fjendtlige skibe. (I 1870 begyndte hr. B & hr. W at anlægge Refshaleøen.) Den ydre voldgrav og den ydre vold er bevaret lidt længere mod syd. Her kan man tydeligt se, hvordan bilismen har fået lov til at smadre den yderste ende af det historiske voldanlæg.
Gå ind på Quinti Lynette og op på spidsen af volden: herfra forstår man min synsvinkel.
Og det tredje argument er lokalt: det er lidt synd for Margretheholmerne, at de får en bilvej, en måske-metro og nogen store 24 meter kontorejendomme som supplement til den nye jordtransportvej på østsiden. Også derfor skal vestsiden være grøn og fredelig.
Jeg kunne ønske mig at trække den bløde trafik ind på græsset, øst for Quinti Lynette, og overlade den nuværende vej til bilerne. Men det er nok ikke så nemt. En anden mulighed kunne være et retningsskiftende lyssignal. Måske har TMF bedre ideer.
Men der er ingen rigtig gode løsninger, og det er derfor man lige så godt kan bygge den nye vej så hurtigt som muligt. Når den er bygget, er det her projekt helt overflødigt.
Please. Læs alle de smukke ord i kommuneplanen - og respekter dem i planlægningen!
(Den plan, der foreligger, er vild. Man vil bruge 30 mill. på forundersøgelser (!) og 100 mill. på at udvide de 600 m vej (!). Med spunsvægge ud i voldgraven mv. De penge kunne spares. Der er asfalt nok til en cykelsti.)