Skab grøn og varieret by med 'stokke' på Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.
København har de seneste tiår bygget rigtigt mange nye karrébyggerier langs lange, lige gader.
Men når Refshaleøen snart skal udvikles, bør det være ganske anderledes, mener Jool Arkitekter.
For den lille, københavnske tegnestue kan man med stokbyggerier — fritstående, rektangulære byggerier — skabe mere af den urbane kompleksitet, som så mange af de nyudviklede byområder i København savner i dag.
Med stokkene kan man skabe både stimulerende variation og en mere inkluderende bydel.
Stokken er stedets form
Når man kigger på Refshaleøen i dag, er den allerede domineret af stokke, forklarer Jool.
Industribyggerier konstrueres sjældent som karréer, og der findes ikke en eneste af slagsen på Refshaleøen i dag. Øen er domineret af rektangulære byggerier, der enten står alene eller er bygget sammen som en slags sammensatte stokke.
Jool mener derfor, at det er oplagt at føre dette formsprog videre, når der skal placeres nye byggerier på øen — både når det skal foregå mellem eksisterende byggeri, og når der skal bygges på de arealer af Refshaleøen, der i dag er ubybyggede.
Med rektangulære byggefelter kan man integrere det nye og det gamle i en harmonisk enhed, selv om der vil være stor forskel på, hvilket formål byggerierne er opført med — fra ældre industribyggeri til nyt boligbyggeri.
Moderne, monotone karrébyggerier med to cykelskure og et sirligt udformet landskabsdesign i gården taler ikke Refshaleøens formsprog, siger Jool.
Ved at opgive karrébyggeriet og i stedet bygge varierede stokke, som ikke lægges i et stramt 90 graders grid, men vinkles på hinanden, kan man samtidig skabe den urbane kompleksitet, som man i så høj grad savner i mange af Københavns nye bydele — fra Ørestad til Sydhavn.
Uden karréer og uden et retvinklet gadenet, kan vi skabe den overraskende by, mener Jool — en by, som det er visuelt stimulerende at bevæge sig rundt i både til fods og på cykel, og som samtidig tillader adgang i bil.
Rundt om hvert hjørne skal være en kompleksitet og en overraskelse — og ikke endnu et langt, ubrudt kig ned ad en uendelig gade med stuelejligheder med nedrullede persienner.
Mange af stueetagerne kan i stedet bruges til f.eks. mindre kontorlokaler til start-ups og kreative virksomheder — et greb som man med succes har brugt andre steder, siger Jool. Det giver en helt anden forbindelse mellem byggeri og gade og skaber liv og aktivitet for både dem udenfor og dem indenfor.
Knæk, men rationelt
Jool har i deres skitser arbejdet med et gadenet, der, som de siger, giver stimulerende 'knæk' i landskabet, men samtidig opretholder rationelle vejforbindelser, så transport er effektiv og så der alle steder er adgang med bil.
Refshaleøen får efter planen sin egen metrostation og også sin egen cykelbro til det Indre København. Også derfor mener Jool, at Refshaleøen skal være en bydel med begrænset biltrafik — men samtidig ser tegnestuen for sig, at der alle steder er mulighed for adgang med bil, så der f.eks. kan leveres varer til butikker og beboere, og så håndværkere har mulighed for adgang med en varevogn.
Det varierede gadenet mellem stokkene opfordrer til ophold og blød trafik, siger Jool, men tillader samtidig bilen, når der er brug for den.
Et afgørende greb for tegnestuen er ikke at anlægge det enorme antal P-pladser, som der i øjeblikket bygges i P-huse og -kældre i f.eks. Nordhavn og Ørestad. Bydelen kunne alene baseres på P-pladser til delebiler og ærindekørsel, siger Jool. Dermed vil der være mulighed for privat kørsel, uden at byrummene og et stort antal matrikler overtages af bilen.
Vend vrangen på gården
Men hvis man alene bygger stokbyggerier, mister man så ikke noget, som mange københavnere i karrébyggerier er glade for: gårdmiljøet.
Jo, medgiver Jool. Men det er en feature, not a bug, siger de: Gårdmiljøer er dejlige, men de lukker sig pr. definition om sig selv.
I stedet vil Jool lægge "gårdmiljøet ud i byen". Det skal stadig være muligt at lade ungerne gynge løs eller sætte sig i en solplet med en bog. Men i stedet skal det ske i lommeparker, som drysses ud over området.
Med en næsten bilfri bydel — og aldrig mere end et par minutter til en lommepark — vil det være en næsten ligeså tilgængelig oplevelse, som at have gårdhaven omme i gården. Og samtidig vil alle de øvrige i bydelen få glæde af det grønne, besøgende såvel som beboere.
Kigger man i dag på et luftfoto af København, kan man se, at langt det meste af byens grønne gemmer sig inde i byens aflukkede gårdrum. København opleves i dag som en grå by, mener Jool. Det meste af det grønne er gemt væk. Lad os vende vrangen ud på gårdhaverne, så det grønne kommer ud, hvor alle får glæde af det på enhver tur rundt i byen, siger arkitekterne.
Jool ønsker sig altså ingen karréer og meget få lige gader på Refshaleøen — og i stedet vinklede stokke og komplekse byrum med overraskelser. Samtidig skal der være begrænset adgang til at eje bil, og gårdrum skal i stedet være grønne byrum for alle.
På den måde kan man undgå det forstadsagtige, som der er lavet så meget af i København de seneste 30 år, siger Jool, og i stedet skabe noget rigtig urbant, der samtidig er grønt og "venligt".
En god idé?
Den 26. januar får vi at se, hvilke forslag By & Havn og Refshaløens Ejendomsselskab har valgt at præmiere i deres idékonkurrence for netop Refshaleøen, der blev udskrevet i august.
Jool forklarer til Magasinet KBH, at man ikke kunne nå lave at lave sit eget forslag klar inden konkurrencens deadline, men at man alligevel satte sig om bordet for at konkretisere tankerne om en anden måde at udvikle by på, når kranerne om nogle år ruller til Refshaleøen. Og det er altså dem, der er præsenteret her.
—
Disclaimer: Magasinet KBHs redaktør, Anders Ojgaard, er en del af Jool Arkitekter.
Alle, fag- som lægfolk, er velkomne til at indsende visioner for byen til visioner@magasinetkbh.dk.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
En god idé? Ja, klart. Især i meget store projekter er det nødvendigt at prioritere variation og "tilfældighed", og det her er et godt koncept.
Men modeller med to-tre etager, som skabt med små træklodser på en stor bordplade, griber ikke mulighederne: Refshaleøen skal rumme omkring 15.000 m2,og den er reelt "bare" den første tredjedel af en stor by. Og med udsigt til langt højere huse savner jeg et tredimensionelt koncept. Netop i meget store projekter er der muligheder for at lege med netværksstrukturerne i flere niveauer, på en måde som almindelig byudvikling ikke har plads til.
Jeg tænker især på opholdsplateauer, gangstier og cykelstier, hen over veje og store flade bygninger til fx indendørs sport og butikker. Men også store legeskulpturer (tænk Amager Bakke), fjernkølingsrør med skulptureffekt som Cykelslangen, lommeparker i 6. sals højde, fortsæt selv.
I mindre skala kan man fx opleve det i Carlsbergbyen: pludselig er der "hul i jorden", hvor du ser ned i en børnehave og opdager, at den gangsti, du står på, er en balkon.
Tredimensionel byplanlægning: Det er en af de ting, jeg vil kigge efter, når Refshaleøen præsenterer resultatet af idekonkurrencen.