Nyt Frederiksberg-byggeri skal være klassisk

De to-etagers villaer er siden ombygget og rummer i dag boliger øverst og en café og taco-biks nederst. Men om ikke alt for længe skal du formentlig finde din quesadilla et andet sted end her.

Quadrata Ejendomsinvest — som har købt de to, gamle huse — har nemlig besluttet at lade dem nedrive og i stedet at opføre et 3.120 m² stort erhvervs- og boligbyggeri.

Klassisk Frederiksberg

Det er tegnestuen Praksis, der står bag udformningen af det nye byggeri, men indtil videre må vi nøjes med et par ikke så detaljerede plantegninger.

Det nye hus følger den eksisterende karréstruktur for området og viderefører træk fra nabohusene. 

Derfor vil man på klassisk Frederiksberg'sk vis finde en tredeling med en markeret base, en bygningskrop og et tag samt en tydelig hjørnemarkering i det nye byggeri.

Langs Nyelandsvej trækkes facaden en anelse tilbage — både for at flugte med nabohuset og for at give fodgængere lidt ekstra albuerum.

Her vil et grønt bælte med forhaver pryde gaden, og danne en kantzone mellem by og bygning, ligesom der er på nabobygningerne.

Bag facaden vil en grøn gård tilbyde beboerne fred og ro, hvilket de også kan finde på de sydvestvendte altaner, der pryder bagsiden af byggeriet.

Bygningshøjden vil falde en anelse fra hjørnet og ned ad de to gader. Øverst bliver der plads til mindre, tilbagetrukne tagterrasser med udsigt over den grønne hospitalsgrund, der snart bliver en omfattende byggeplads, når et helt nyt bykvarter gradvist skal opføres her over det næste årti.

I stueetagen bliver der som i dag plads til udadvendt erhverv med mulighed for kontorer i op til anden etage. De 31 boliger — heraf seks almene — får plads på de øvrige fem etager.

Arkitektonisk løft

I projektmaterialet fremgår det, at det har været vigtigt både at skabe moderne og attraktive blandede boliger og samtidig have øje for den historiske sammenhæng på stedet.

Målsætningen er "et arkitektonisk og bymæssigt løft af et lidt slidt hjørne i byen" — samt fra udviklers side formentlig også at generere et afkast på investeringen. 

Som inspiration til det kommende udtryk nævnes blandt andet udfyldningen af Tietgens Ærgelse ved Marmorkirken og nybyggeriet på Ny Østergade 30 — som Praksis Arkitekter ligeledes stod bag.

Begge byggerier er generelt blevet taget vel imod af både arkitektur-entusiaster og almindelige københavnere — og blev netop udarbejdet med ønsket om at flette sig ind i fortiden uden at forfalde til kitchet historicisme.

Sidstnævnte vandt Københavns Kommunes Publikumsprisen i 2022 for 'årets nybyggeri'. 

Til listen over mulige inspirationer kunne man måske tilføje en stribe øvrige nybyggerier, der de kommende år vil skyde op rundt omkring på Frederiksberg.

Det gælder for eksempel Tegnestuen Lokals kommende boligbyggeri på Gammel Kongevej og Nordre Fasanvej, Over Byen Arkitekters bidrag til H.C. Ørstedsvej og endelig Kjær Architectures skolebyggeri på en lille sidevej til Gl. Kongevej. 

Fælles for dem alle, er at de fletter sig ind imellem eksisterende etageejendomme, skaber et moderne modstykke til de klassiske omgivelser og — ikke mindst — erstatter et par godt 100 år gamle byggerier fra dengang Frederiksberg stadig var en forstad karakteriseret af lav villabebyggelse.

Bevaringsværdigt — bare ikke nok

Tilbage på Nordre Fasanvej har de to mindre byggerier — der her må lade livet hvis lokalplanen endeligt vedtages — umiddelbart en høj bevaringsværdi som følge af deres knap 100 år lange historie. 

Normalt klassificerer Kulturstyrelsen en bygnings bevaringsværdighed på SAVE-skalaen fra 1 til 9, hvor 1 er mest bevaringsværdig.

Ved udsigt til nedrivning ligger mange kommuner "spærregrænsen" mellem 3 og 4, mens andre indimellem også inkluderer kategori 4 som et byggeri, der skal blive stående.

De to villaer på Nordre Fasanvej lander lige på en SAVE 4 og udforsker altså den hårdfine balance.

Frederiksberg Kommune har dog vurderet husenes nuværende stand til at være for dårlig til, at det kan betale sig at renovere. Et tidligere projektforslag, hvor husene blev stående og udbygget med to etager i baggården, blev droppet for nogle år tilbage. 

Samtidig vurderer Frederiksberg Kommune, at der i dette tilfælde er tale om et byggeri, der vil kunne give området et løft. 

Går alt denne gang efter planen, kan en færdig lokalplan vedtages politisk næste forår — hvorefter projektet vil kunne gå i jorden, når de mere formelle byggetilladelser er på plads.

Bag Quadrata Invest, der altså finansierer byggeriet, står blandt andet den 61-årige Jesper Balser, der blev milliardær via sit medejerskab af software-firmaet Navision, som i 2002 blev solgt til Microsoft. Han bor i dag i en forstad til London.