Nyt hjørne­byggeri på Frederiksberg skal være lysere og lavere

Men måske er mætningspunktet for dunkelrøde facadebeklædninger nu ved at være nået?

På Frederiksberg har de i hvert fald fået nok.

En af de mest synlige ændringer af et kommende nybyggeri på hjørnet af Nordre Fasanvej og Nyelandsvej er nemlig en markant nedtoning fra førnævnte mørkerøde teglsten til en mere beige eller sandfarvet, pudset facade.

Det fremgår af den lokalplan for det kommende byggeri, som blev fremlagt for politikerne i Frederiksberg Kommune i sidste uge.

Inspiration fra det eksisterende

Som tidligere beskrevet skal det nye boligbyggeri erstatte to bevaringsværdige, men nedslidte villaer, som har ligget på hjørnet siden 1929.

Den nye ejendom er tegnet af Praksis Arkitekter, der tidligere har stået bag det stærkt roste nybyggeri på Ny Østergade 30 i Indre By.

Ligesom i Ny Østergade forsøger tegnestuen også her på Frederiksberg at benytte sig af greb fra byens ældre arkitektur for at indpasse nybyggeriet i gadebilledet.

På listen over designvalg finder man dekorationer omkring vinduerne, en tydelig markering af overgangen fra stueetagen til de mellemliggende etager og en tageetage, der henter inspiration fra klassiske mansardtage. Og så selvfølgelig facadebeklædningen med de røde mursten, som der er en lang tradition for at bruge i Danmark.

De historiske tiltag var dog i sidste ende ikke nok for de kræsne frederiksbergere. Byggeplanerne har i forårets løb været i offentlig høring, og de mange input fra borgerne i nærområdet har ført til en stribe ændringer af byggeriets planlagte udseende.

Stor indflydelse

Ét ønske, som gik igen i mange af høringssvarene, går dog ikke i opfyldelse: De to eksisterende villaer på hjørnet vil ikke blive bevaret.

Villaerne, der begge er ombygget i 50’erne, vurderes til at være i så dårlig stand, at et nybyggeri vil give større værdi til byen — hvilket er et af kommunens kriterier for at give tilladelse til at nedrive bevaringsværdige bygninger.

Nogle af de borgere, der har indgivet høringssvar, påpeger da også netop villaernes dårlige stand og giver udtryk for, at en ny bygning på hjørnet reelt vil give området et løft.

Andre af borgernes indvendinger og forslag er imidlertid endt med at have stor indflydelse på byggeplanerne.

Som tidligere nævnt vil den nye hjørnebygning komme til at fremstå lysere og lettere end oprindelig planlagt. Nej tak til flere af de "tunge", mørkerøde mursten fra beboere i området.

En mere skrå taghældning skal skabe bedre harmoni mellem nybyggeriet og nabobygningerne, og idéen om at etablere altaner på byggeriets vestlige gavl bliver droppet af frygt for, at de vil ende som udkigsposter, hvorfra man kan glo lige ind i naboejendommmens lejligheder.

Derudover er der i det nye forslag skåret en etage af bygningens vestlige fløj ud mod Nyelandsvej. Det skal sikre, at overgangen til de lavere nabobygninger bliver mere harmonisk.

Væk med en hel etage

De ovenstående ændringer var dog ikke helt nok for politikerne i udvalget, der mener, at nybyggeriet stadig er for bastant i forhold til naboejendommene.

Så i stedet for at godkende de justerede byggeplaner sendte de dem tilbage til forvaltningen med ønsket om et nyt forslag, hvor der er skåret en etage af hele byggeriet — og ikke kun den vestlige fløj. Om det lykkes embedsfolk og arkitekter at finde en tilfredsstillende løsning på dét benspænd, vil vi vide mere om i løbet af nogle måneder.

Oprindelige idéer lever videre

Ser vi bort fra de nylige og kommende ændringer, ligger en række ting fortsat fast i forhold til det nye hjørnebyggeri:

Idéen om at lade bygningen indpasse sig i facadestrukturerne i de to gader, den vender ud mod, lever videre. Mod den mere hovedgadeagtige Nordre Fasanvej vil facaden således skarpt følge fortovskanten, mens den mod roligere Nyelandsvej er trukket tilbage, så der er plads til en grøn ‘forhave’, hvilket karakteriserer de øvrige byggerier på gaden.

Bygningens afskårede hjørne, der skaber lidt ekstra fortovsplads til eventuel udeservering, fik ros fra flere sider i forbindelse med høringen, og det bevares naturligvis også. Det er også fortsat planen, at byggeriet skal have en fælles gårdhave, hvorfra der bliver adgang til opgange og fællesfaciliteter.

Kommende beboere med bil, kan parkere kareten i en parkeringskælder under bygningen. Adgangen vil foregå via en bilelevator, som sparer en del plads i forhold til en klassisk nedkørselsrampe.

Og så er også fortsat planen, at bygningen — når den en dag står færdig — skal rumme Frederiksbergs første seniorbofællesskab.

Grunden ejes og udvikles af Quadrata Ejendomsinvest, der i ejerkredsen har den 62-årige Jesper Balser, der blev milliardær via sit medejerskab af software-firmaet Navision, som i 2002 blev solgt til Microsoft.