pixel

1.000 nye ladestandere på vej til gaderne

For første gang har Københavns Kommune selv kunne bestille nye ladestandere til byens gader — dét kan sætte gang i den grønne omstilling.

elbil, parkering, opladning

Københavns bestand af el-biler vokser. Det samme gør behovet for at oplade dem.

I 2025 vurderes behovet for ladepunkter at være vokset til 4.200 ladestik fordelt på 2.100 standere — hvilket er fem gange så mange som de 414 standere, man kunne finde på offentlige veje i København i 2021.

Men nu har kommunen indhentet lidt af behovet med sit første udbud af ladere til godt 1.000 elkøretøjspladser.

Dermed kan byen se frem til et gevaldigt hop i muligheden for at oplade elbiler på gaden — noget som uden tvivl kan være med til at skubbe på omstillingen fra fossile brændstoffer til elbiler.

Tre vindere af el-udbud

Syv udbydere bød ind med tilbud til Københavns Kommune om at hjælpe med at opsætte de mange ladepunkter, og til sidst stod operatørerne Clever, OK og E.ON Drive tilbage som de tre vindere.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil nu gå i dialog med de tre vindere for nærmere at placere de nye ladestandere, der — efterhånden som de bliver rullet ud — vil blive plottet ind på kommunens kort over ladestandere i København.

Allerede nu er det dog besluttet, hvor stor en andel de enkelte bydele får tildelt:

1.000 nye ladepladser i ét hug er en del mere, end vi er vant til i København.

Til sammenligning har det kommunale selskab By & Havn i alt blot 154 ladestandere stående i deres 12 P-huse — dog med planer om at installere yderligere 649 frem mod 2026.

I parkeringskælderen under Kronløbsøen — som med 1.100 pladser er det største af selskabets parkeringsanlæg — var blot fire procent af pladserne reserveret til elbiler, da kælderen åbnede sidste år.

Første udbud med ny lov

Når der pludselig kan tages et så stort hop fremad i nye faciliteter til elbiler, skylds det særligt en lovændring sidste forår.

Her blev det med den såkaldte AFI-lov besluttet, at kommunerne fremover selv skulle have mulighed for at lave udbud og medfinansiere ladestandere til brug for alle borgere.

Førhen kunne landets kommuner kun finansiere opsætning af ladestandere til egne køretøjer, mens opgaven med at sikre strøm til byens mange privatejede biler alene måtte overlades til de private leverandører.

Og med endnu relativt få elbiler på gaderne, er det ikke altid en god forretning for en privat aktør at satse stort på at rulle nye el-ladere ud i tusindevis. Ikke mindst derfor er det gået relativt langsomt med omstillingen.

Derfor så mange også frem til lovændringen, der har rødder i EU, og som ifølge Københavns Kommune kan sætte fart på udrulningen af strøm til elbiler i hovedstaden.

Her og nu omfatter Københavns Kommunes første bestilling af nye ladepladser altså opladning til 1.000 elkøretøjer fordelt over hele byen — hvilket dog blot er første skridt mod de 4.200 nye ladestik kommunen har sat sig som mål i ”Handlingsplan for ladeinfrastruktur 2022-2025”.

Også dét tal forventes dog snart at være for lidt. Således regner man med, at behovet for offentligt tilgængelige opladere vil stige til det dobbelte allerede i 2030. Dét svarer til mere end ti gange antallet i dag.

Vi har med andre ord langt fra set den sidste kommunale ordre om flere bilopladere i byen.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

klaus.norgaard.andersen
Er der nogen af de 1000 ladestandere der er hurtigladere?
Anders Rohweder klaus.norgaard.andersen

Det er der nok, og ellers bliver det et miks af

“Tre typer ladestandere:

Byladere kan lade med 11/22 kW

Hurtigladere kan lade med 50 kW

Lynladere kan lade med 150-300 kW

Husk, at det er størrelsen på bilens batteri, der afgør, hvor hurtigt bilen lader op. “
David Busk
Jeg har ikke helt forstået de her ladestandere. Betaler man som bilist for at få strøm, eller er det gratis? Og i så fald, hvorfor giver kommunen bilisterne gratis strøm?
Anders Rohweder David Busk

Oh no, David. Clever skal have deres investeringer hjem. Du betaler kontant el. via Clever fastpris abb. ude i byen. Har du ikke et abb. koster lyn/hurtig ladning 3-5 gange så meget som hjemmeladning. Tid er penge. Også når det gælder hurtig strøm på farten.

Kommune/regeringen har en interesse i, at fremme den grønne omstilling ved at sende disse ladestationer/standere i udbud. Clever der pt. Har den bedste dækning på landsplan, har lige vundet et udbud i Københavns kommune om over tusind nye standere sammen med to andre konkurrenter. (Eon og OK).
Anders Rohweder
De er meget Scandi-smukke de lade(tank)stationer, Cobe, men hvorfor græs på taget ift. solceller? Bøvlet bureakrati. Lovgivning?
Sigurd Larsen
Sjovt nok står mange p-pladser med lader tomme. De tilbageværende pladser er der mangel på. En elbil kræver både ladeplads OG p-plads når den er færdig med at lade. Jeg tænker at problemerne løses på længere sigt, når licenser til fossilbiler stiger. Dem uden mange penge sælger deres biler og dem med mange penge køber elbiler. Grøn omstilling i rød kommune?
Pia Larsen Sigurd Larsen
Du har helt ret. Det oplever vi også i vores område. Vi kan ikke finde parkering. Et kæmpe problem. Det er som om politikere ikke forstår, at man som borger i Kbh kan have lige så meget behov for en bil som andre. Nej. Ikke til at færdes i København. Men til at passe job, besøge familie, transportere varer. Lige som alle andre borgere. Tror ikke på elbiler som fremtidens løsning.
Sigurd Larsen Pia Larsen
Vi kører udelukkende ud af byen til sommerhus, udflugter, besøg og sport mv. Stort set aldrig rundt i byen. Vi har kørt delebil i mange år, men til vores kørselsmønster var det ikke smart, økonomisk set. Så hvor meget vil man betale for en garanteret delebils-p-plads og en (lidt bedre) samvittighed? Elbiler er godt ift. partikler, men skidt på så mange andre parametre. Og elbil + delebil i København er foruden problem med 2 p-pladser til 1 bil, jo mindst lige så meget tjenester som skaber mere trafik og trængsel, end det er fx LetsGo hvor medlemmer med grønt fokus formentlig gør alt de kan, for at undgå at køre i bil, når andre måder at komme frem og tilbage på er reelt mulige.
Pia Larsen Sigurd Larsen

Københavnere kører bare ikke bil…i København. Vi cykler, tager metro, bus, går.

Hørte lige franziska Clausen sige, at vi “får ikke folk fra Østerbro ud af biler og ind i tog frivilligt. Jo vi gør. Vi er der allerede. Vi bruger bil til noget andet. Jeg bruger den til job i Frederikssund, to steder langt uden for byen. Til at transportere mine tre børnebørn når vi skal på tur. Til at besøge mine venner i forstæderne og familie i Jylland. Vennerne er for gamle og dårligt gående til at besøge mig. De kan ikke bruge det offentlige, eftersom det skal gås en del. De kan ikke finde p plads nær mig. Kbh bliver en by for de unge med stærke ben.
mdp553_4126
På det store billede til artiklen kan jeg se, at det er placeret på fortovet - det er jeg ikke tilfreds med. Det kan virke småt, men med tusindvis af disse over hele byen vil det have en stor indvirkning på byens rum.
mdp553_4126
Dette er en positiv udvikling, men kun hvis den nye infrastruktur ikke placeres på vores allerede overfyldte fortov. Infrastruktur til ebiler bør kun tage plads, der allerede kun bruges af biler!

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Nordvest
Overdækning af Helsingørmotorvejen til et grønt byrum, der byder velkommen til København.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling