pixel

Ny lov kan give flere elbiler

Elbilisterne må kæmpe hårdere og hårdere om pladserne ved ladestanderne. Hidtil har lovgivning holdt kommunerne fra at kunne finansiere pladser. Det ændrer sig nu.

Skattekroner til ladestandere

En parkeret bil med et kabel i "tanken" er de seneste år blevet et langt hyppigere syn. 

Men stigningen i antallet af el- og hybridbiler kan komme til at stå i vejen for udviklingen. For jo flere biler, der kører på el, jo mere kamp om pladserne ved ladestanderne.

Det er ikke et problem for dem, der bor i eget hus — de kan oftest sætte en ladestander op i garagen og lade bilen op på matriklen. Men dem, der bor i etageejendomme er afhængige af offentligt tilgængelige ladestandere.

Og det gør størstedelen af de københavnske privatbilister.

På landsplan kan 68 procent parkere på egen grund, mens det i København kun gælder 14 procent.

Derfor var et af målene med Københavns Kommunes handlingsplan for fremtidens ladeinfrastruktur da også, at der i 2025 makismalt skal være 250 meter til en offentligt tilgængelig ladestation fra alt etagebyggeri i kommunen.

Men det har hidtil været begrænset, hvad kommunen selv kan gøre for at nå målsætningen.

Det ændrer et nyt lovforslag nu på.

Markedskræfterne styrer

Det er ikke, fordi der ikke findes kommunale ladestandere i dag. Det gør der skam. Men de er forbeholdt kommunens egne biler.

Skal der derimod strøm til private biler, kan landets kommuner kun give tilladelse til, at private leverandører sætter ladere op. De kan hverken tage initiativ til det eller skyde penge i selv.

Og da de private udbydere er fokuserede på, at deres investeringer skal skabe profit, har det været svært at få fart på investeringerne, når så relativt få fortsat ejer elbil.

Samtidig betyder det også, at det er der, hvor det har været rentabelt at sætte standere op, at der står flest.

Hidtil har det altså i høj grad været markedskræfterne, der har haft magten. Men med en ny politisk aftale får kommuner og regioner mulighed for at finansiere eller medfinansiere ladestandere til offentlig brug på deres egne arealer.

Det private marked får fortsat førsteret

Kommunerne og regionerne kommer dog ikke til at kunne smide en masse skattekroner efter ladestandere fra den ene dag til den anden, for aftalen giver dem kun mulighed for at finansiere ladestandere i områder, hvor markedet ikke selv kan løfte opgaven:

Hvis det private marked ikke byder ind, når opgaven bliver sendt i udbud, så får det offentlige lov til at gå ind og finansiere eller medfinansiere opsætning af ladestandere.

Bag lovforslaget står et bredt flertal bestående af regeringen, V, O, SF, B, Ø, C, I og Å. 

Den nye lov forventes at træde i kraft 1. april næste år og vil i først omgang gælde til og med 2024.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Nordvest
Overdækning af Helsingørmotorvejen til et grønt byrum, der byder velkommen til København.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling