Bliver Middelalder­byen nu kun for elbiler?

Dét har politikerne i Folketinget netop vedtaget. Og beslutningen kan få stor betydning for Københavns fremtid, da kommunen i efterhånden nogle år har haft lignende planer for bymidten.

”Trafikken er én af de største kilder til forurening i byerne. Særligt i myldretiden er luftforureningen fra trafikken dominerende på vores travle gader," lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke i forbindelse med den nye lov. Og han fortsætter:

"Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området.”

Har længe været på ønskelisten

Ifølge den aftale som Folketinget nu har indgået, skal de fossilfri zoner være mindre, afgrænsede områder i byerne — med kort afstand fra zonens centrum til kanten af den.

På den måde vil det kunne betale sig at parkere udenfor zonen og gå, cykle eller køre bus det sidste stykke ind til destinationen.

Nulemissionszonerne skal placeres, så de ikke skaber for meget ekstra trafik i form af omvejskørsel — og de må ikke omfatte hovedveje, der er afgørende for den generelle trafikafvikling.

I København har ønsket om renere luft og mindre støj rumsteret i flere år, og et stort flertal af partierne ønsker at indføre et totalt forbud mod fossildrevne køretøjer i byen allerede fra 2030.

Men den nye lov kan potentielt få betydning for byen meget hurtigere.

Middelalderbyen kan blive fossilfri

Tilbage i 2021 præsenterede Københavns Kommune et bud på, hvordan antallet af diesel- og benzinbiler i byen kunne barberes ned. Dengang blev det besluttet på testbasis at indføre nulemissionszoner, hvor benzin- og dieselbiler ikke må køre ind.

Håbet var, at få flere bilister til at vælge el- og brintbiler og dermed mindske udledningen af CO2 og — ikke mindst — de meget sundhedsskadelige NOx-gasser, der kommer fra lokal trafik.

Særligt blev en nulemissionzone i Middelalderbyen efterspurgt. Byens kerne skulle lukkes af for alle benzin- og dieseldrevne personbiler — med undtagelse af handicapkørsel, redningsbiler og andre nødvendige køretøjer.

Men lovgivningen stod dengang for tre år siden i vejen for at gå videre med planerne.

Dengang lød det, at kommunen var i dialog med Miljøministeriet og Transportministeriet med henblik på at gennemføre en lovændring, så man kunne realisere nulemissionszoner i fremtiden.

Og dén lovændring er altså på plads nu.

Da lovforslaget oprindeligt blev præsenteret tilbage i februar, gentog daværende overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) ønsket om at lukke Middelalderbyen af for forurenende køretøjer: 

»Det er endnu et skridt i retningen mod en fossilfri by. Vi har længe efterspurgt muligheden fra Christiansborg, og Middelalderbyen er oplagt som Københavns første nulemissionszone,« lød det dengang fra den tidligere overborgmester.

Den nye aftale blev stemt igennem af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet — og loven træder i kraft den 1. januar 2024, hvorefter der altså ikke længere er noget i vejen for, at Københavns Kommune går videre med sin plan.

Beboere må fortsat

Er man bilist og beboer i Middelalderbyen vil man dog formentlig fortsat få lov til at køre bil i nabolaget, hvis benzin- og dieselbiler snart forbydes.    

Ifølge 2021-planen får beboere nemlig fortsat lov at køre og parkere deres fossilbil i området, hvis den var indregistreret på adressen, inden den nye zone trådte i kraft.

Også andre europæiske storbyer ønsker for tiden de fossildrevne biler ud af bymidten.

I Amsterdam tog man allerede i 2019 beslutningen om et fossilforbud fra 2030, og også i Paris ønsker man fra 2030 at forbyde diesel- og benzinbiler på hverdage mellem kl. 8 og 20.

Og fra EU's side er det desuden varslet at salg af nye benzin- og dieselbiler forbydes fra 2035.