Gammel badmintonhal laves om til boliger

Dét spørgsmål er et stort stridspunkt, som de københavnske politikere skal tage stilling til på mandag.

Badmintonhallen gemmer sig i gårdrummet på en klassisk københavnerkarré fra 1920'erne — på Store Mølle Vej, der en sidegade til Amagerbrogade ikke langt fra Christianshavn,

På den ene side står pensionsgiganten PFA, der som ejer ønsker at transformere den ikke længere aktive badmintonhal til nye boliger og fællesarealer — og ved samme lejlighed at give det godt nedslidte gårdrum en tiltrængt grøn opgradering.

På den anden side står beboerne i karrébebyggelsen, der ikke ønsker, at der skal etableres nye boliger i deres fælles gårdrum.

PFA har allerede søgt om byggetilladelse hos kommunen, men da projektet kræver en række dispensationer for at kunne blive opført, skal sagen også en tur omkring den politiske gren af rådhuset.

Bæredygtige boliger?

Man kan undre sig over, hvordan der overhovedet er havnet en badmintonhal i gårdrummet på Store Mølle Vej, men fra 1930-1950'erne blev der faktisk bygget en række gårdhuse — også med kulturelle funktioner — i flere gårdrum på Amagerbro.

Rundbuehallen på Store Mølle Vej spillede en vigtig rolle for udviklingen af idrætskulturen i København, som ikke var, hvad den er i dag, da hallen blev bygget i 1939. Mange professionelle badmintonspillere har sidenhen trænet i lige præcis denne hal.

Badmintonhallen har dog stået ubrugt hen siden 2018, og PFA ønsker derfor at gentænke såvel den historiske hal som det omgivende gårdrum.

Hvor mange bygherrer ofte føler sig fristet til at bygge nyt, fordi det tit er både lettere og billigere, så vil PFA denne gang transformere den eksisterende bygning.

Visionen er i videst muligt omfang at bevare hallens karakteristiske rundbueform, og til det formål har PFA allieret sig med arkitektfirmaet Mangor & Nagel.

Boligerne bliver indrettet som 2-3-værelsesboliger i to etager. Centralt i bygningens tag vil blive etableret et såkaldt rytterlys, som man tænke som en slags saddel-formet vindue der bliver placeret på tagets ryg — eller i dette tilfælde toppen af halvnbuen,

Dén løsning skal trække dagslys ned i midten af boligerne, ligesom der også vil blive installeret en række traditionelle ovenlysvinduer, der skal hjælpe med at lukke lys ind i den buede bygning, som oprindeligt er designet til netop ikke at lukke dagslys ind.

Mod syd etableres et fælles beboerlokale for hele bebyggelsen samt cykelparkering og depot.

Alle boliger får direkte adgang til gårdrummet, og langs rundbuehallens facader vil der blive etableret en række grønne kantzoner, der skal skabe en glidende overgang mellem boligernes private, udendørs opholdsrum og det gårdrum, som man skal dele med beboerne i den omgivende karré.

Badmintonhallen beklædes med stenurt, så taget fremover blender ind med resten af gårdrummet, der også går en grønnere fremtid i møde. Stenurt er en fællesbetegnelse for i alt omkring 50 plantearter, der alle er lavtvoksende og robuste og derfor egner sig til tagbeklædning.

Som en del af projektet vil en række af de udhuse og tidligere omklædningsrum, der i dag fylder op i gårdrummet blive revet ned — og det betyder, at der bliver frigjort mere plads i gården.

Dén plads skal blandt andet bruges på nye træer og beplantning, en pergola med siddepladser, en naturlegeplads og nye opholdsarealer.

Til gengæld vil ni familier så også få direkte udgang til det fælles gårdrum fra deres boliger, hvilket forventeligt vil lægge noget ekstra pres på brugen af områderne.

Stor modstand hos naboerne

Projektet har indtil videre alene ligget på embedsværkets bord, men såvel lokaludvalget som de nuværende beboere i karrébebyggelsen har skrevet til både embedsmændene og teknik- og miljøborgmesteren for at give deres syn på sagen.

Og beskeden er utvetydig: Der er tale om et "urimeligt projekt", der vil "øge belastningen af friarealer og øvrige faciliteter i ejendommen og derved forringe livsbetingelserne for beboerne i de nuværende 235 lejemål."

Naboerne hæfter sig ved, at man med bevarelsen af den eksisterende badmintonhal går imod byfornyelses-tendensen, der netop handler om at frigøre plads og grønne områder i de gamle københavnergårde.

Som repræsentanter for beboerforeningen 'Mellem5Gader' skriver i et af brevene til teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL):

"Gennem de seneste årtier er mange ældre ejendomskarréer i København blevet forbedret ved byfornyelse: Baghuse, erhvervsbygninger m.v. i gårdene er fjernet til fordel for grønne, lyse friarealer og forbedrede livsbetingelser for beboerne. I vores gamle og bevaringsværdige ejendom med arkitektoniske kvaliteter ansøger bygherre nu om det modsatte."

Hos Amager Øst Lokaludvalg bakker man op om beboerne. Dels vil det nye byggeri få bebyggelsesprocenten til at skyde i vejret, dels vil det være en "tilbagevenden til baggårdsboliger" med dertil hørende dårlige lysforhold. Siger lokaludvalget, altså.

Blev lovet en grøn gård

Med til historien hører, at PFA allerede har bygget ud i kareen én gang tidligere — ved dén lejlighed dog opad.

I sommeren 2019 fik man således tilladelse til at etablere 19 tagboliger oven på den eksisterende ejendom, og ét af vilkårene i den byggetilladelse, der blev givet, var netop, at gårdarealet blev opgraderet.

Ved dén lejlighed søgte PFA da også om tilladelse til at rive badmintonhallen ned, så der — ifølge beboerne — kunne blive skabt et godt og rekreativt mijø i gården. Men forvaltningen modtog aldrig et projekt for et nyt gårdmiljø fra PFA, og i stedet kom en ansøgning om at bygge boliger i badmintonhallen.

Det nye projekt indeholder altså også et nyt gårdmiljø — men naturligvis ikke så stort, som beboerne havde forestillet sig, da badmintonhallen nu bliver stående.

Hos forvaltningen er man dog positivt indstillet over for det nye projekt, fordi man mener, det er en bæredygtig måde at skabe flere boliger i byen på — og tilmed bevarer man en ældre, karakteristisk bygning.

Også byens stadsarkitekt, Camilla van Deurs, er venligt stemt overfor "et projekt, hvor hallens rundbue bevares med en ny anvendelse".

Med dens placering vil de fleste københavnere aldrig komme til at se den renoverede badmintonhal, hvis den bliver godkendt. Men den vil unægteligt byde på et boligbyggeri, der er noget anderledes, end de fleste af de mange tusinde nye boliger, der er bygget i de seneste ti-år.

Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til projektet mandag den 27. marts.