Politisk 'nej' til boliger i badmintonhal

Samtlige 12 medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget stemte nemlig imod projektet, som Magasinet KBH omtalte i sidste uge. Og dét betyder, at PFA må pakke sine byggeplaner sammen.

Projektet ville have givet nyt liv til en gammel badmintonhal, der har ligget ubrugt hen i en amagerkansk baggård på Store Mølle Vej siden 2018. Og embedsværket anbefalede faktisk politikerne at arbejde videre med projektet, fordi man mener, det er en bæredygtig måde at skabe flere boliger i byen på — og tilmed bevarer en ældre, karakteristisk bygning.

Men dét argument vakte ikke genklang hos politikerne, og ifølge Astrid Aller, der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget for SF, krævede det ikke en stor politisk diskussion at nå frem til enigheden:

»Det er ikke fordi, jeg slet ikke kan forestille mig baggårde, hvor det vil give mening at bygge boliger. Men her har vi at gøre med en gård, der i forvejen er presset, og som ikke har en særlig høj kvalitet. Havde vi givet bygherre lov til at tilføre boliger nu, så havde vi for evigt frataget de eksisterende beboere retten til at få en god, grøn gård.« 

Fra udvalgsmedlem Christopher Røhl (B) lyder det, at baggårdshuse hører fortiden til: 

»Afstemningen er et klart signal om, at der ikke skal bygges boliger i baggården. Dels ville de nye boliger komme til at ligge ekstremt tæt på de eksisterende lejligheder, dels arbejder vi ud fra en kommuneplan, der har en intention om at gøre op med baggårdshusene. Og der bevæger det her projekt sig i den modsatte retning.«    

Nabogener og indblik 

Christopher Røhl stemte ydermere imod projektet, fordi han gerne ser, at der kommer et større friareal i gården. Politikerne kan dog ikke kræve, at badmintonhallen rives ned — det er helt op til ejeren at beslutte.  

Men er det så ikke et fedt, om der ligger en stor, tom hal og fylder op, eller om der bliver bygget nye boliger, som der jo også er mangel på?

»En pointe er netop, at man ville komme til at bo klods op og ned ad hinanden, hvis der blev bygget boliger i hallen, og at det ville give nabogener, hvor man eksempelvis kunne kigge direkte ind til hinanden. Dén udfordring har vi ikke, hvis ejeren lader bygningen stå og bruger den til eksempelvis badminton igen,« lyder det fra Christopher Røhl. 

For Astrid Aller blev det også et klokkeklart nej, fordi bygherre allerede har bygget ud i kareen én gang tidligere, da de i sommeren 2019 fik tilladelse til at etablere 19 tagboliger oven på den eksisterende ejendom.

I den forbindelse lovede bygherre ifølge Aller, at der ville følge en grøn gård med, nu hvor der ville komme endnu flere beboere til karréen, og PFA søgte da også om tilladelse til at rive badmintonhallen ned. 

Men forvaltningen modtog aldrig et konkret projekt for et nyt gårdmiljø fra PFA — og i stedet kom en ansøgning om at bygge boliger i badmintonhallen. 

»Jeg synes, at det er skønt, at vi kunne skaffe flere boliger ved at bygge en tagetage. Men det er enormt frustrerende, at der ikke er handlepligt på de rammer, vi stiller op, og at vi derfor ikke kan kræve, at den grønne gård bliver etableret,« lyder det fra Astrid Aller, som tilføjer: 

»Jeg håber, at vi nu har fået sendt et klart signal til bygherre om, at enten så skal der være et kulturtilbud i hallen — eller også skal der være en grøn gård. Det er de valgmuligheder, de har, og jeg håber da, at de vil prioritere at bygge en grøn gård. Det synes jeg, at de skylder beboerne.«   

Og Christopher Røhl tilføjer: 

»Det kan være en meget god øvelse at stille sig selv spørgsmålet: Hvis vi skulle bygge det her projekt helt forfra i dag — hvad ville vi så tillade? Der ville vi aldrig bygge baggårdsboliger, men jeg synes stadig, at tagboligerne er en god idé, og jeg kommer ikke til at stå i vejen for, at der kommer flere af dem i fremtiden også.«

Lokal lettelse 

Såvel lokaludvalget som de nuværende beboere i karrébebyggelsen har gjort, hvad de kunne for at gøre opmærsom på deres utilfredshed over projektet, og der er da også tydelig glæde at spore i Facebook-gruppen hos beboerforeningen Mellem5Gader, der deler baggård med badmintonhallen.  

"Så fantastisk en lettelse!", skriver én. "Det var da også den tåbeligste ide at bygge baghus til beboelse," lyder det fra en anden. "Lad os håber, den bliver revet ned, så den vi kan få mere gårdareal til gavn for beboerne," drømmer en tredje. 

Havde den lokale modstand betydning for Christopher Røhl, der også selv bor på Amager?

»Lokal modstand gør det ikke alene. Vi kan lige så vel befinde os i en situation, hvor vi stemmer for et projekt, fordi vi vurderer, at det er det bedste for byen, selv om de lokale er imod. Det handler om de argumenter, der bliver båret til bordet, og der har de indsigelser, vi har modtaget i denne omgang været med til at oplyse sagen og også givet gode argumenter for at stemme imod.«

Hvad der nu kommer til at ske med den gamle badmintonhal, er det nu op til PFA at arbejde videre med, men boliger bliver den i hvert fald ikke omdannet til.