Metroen er ikke nær så populær som sporvognen var

Det er nu mere end 20 år siden, at den første linje åbnede, og da vi i marts kunne fortælle, at Metroselskabets gæld svarer til mere end 45.000 kroner pr. københavner, lød den mest populære Facebook-kommentar til artiklen:

"Metroen er så meget pengene værd! Bare ærgerligt, at den ikke blev bygget før."

Næste år åbner anden halvdel af M4 — til Sydhavnen — samtidig med at planlægningen af M5 er godt undervejs. Og sidste år nåede metroen lidt af en magisk grænse, da den for første gang bar rundt på mere end 100 mio. passagerer i løbet af et år.

Det lyder af meget. Og det er er det også. Men det er faktisk meget langt fra at kunne stå mål med en anden transportform på skinner, som for længst er sendt på københavnsk pension: Sporvognen.

280 vs 108 millioner

Helt tilbage i 1940'erne satte de københavnske sporvogne deres all-time passagerekord, da man rundede 280 mio. passagerer på et enkelt år.

I 2022 nåede metroen — med dens nu fire linjer og 39 stationer — op på 107,9 mio. passagerer.

Med andre ord brugte flere end 2½ gange så mange mennesker i 1946 sporvognen, som der var metropassagerer i 2022.

Og selv hvis man i 2035 når op på 189 mio. metropassagerer — som Metroselskabet budgeterer med — vil man altså stadig være knap 100 mio. passagerer fra at indhente sporvognen i 1946.

Sammenligningen er naturligvis ikke helt rimelig. Sporvognen havde i 1940'erne 17 linjer mod metroens i dag fire og var dermed en endnu mere integreret del af byens transport, end metroen er blevet det i dag.

Men den var langt fra ene om at tilbyde offentlig transport i byen. Lige siden 1913 har der også kørt offentlige busser i København.

Den sidste sporvogn kørte hjem i 1972, men efter 53 års fravær vil den komme igen i 2025 — i en noget anderledes version.

Her forventer Hovedstadens Letbane at være færdig med det arbejde, der vil forbinde en lang række københavnske yderområder med hinanden — på tværs af S-togenes 'fingre' der stikker fra byens indre ud i oplandet.

Denne gang vil det være som en letbane — altså en sporvogn der ikke kører blandt den øvrige trafik men har sit eget, dedikerede areal til sit spor.

Københavns Kommune har i efterhånden flere år været undervejs med en endelig plan for, hvordan Brønshøj skal kobles bedre på resten af byen.

Mere metro er én af mulighederne på bordet, men dét er også en ny letbane fra Gladsaxe over Brønshøj til Nørrebro Station. Og herfra er der i planerne en åbning for, at letbanen kan blive ført videre ad Nørrebrogade — helt til Nørreport Station.

Den tredje og sidste mulighed er en såkaldt BRT-forbindelse — en bus i egen bane — og den er i øjeblikket ved at blive analyseret. Først når dén analyse er afsluttet, vil der eventuelt kunne blive taget en beslutning om en ny letbane helt til det indre af København.

Uanset hvad skal man nok ikke regne med, at se en sporvogn på Nørrebrogade de næste 10 år. Ej heller selvom den historisk set altså har været endnu mere populær, end metroen er det i dag.