Kollegie laver 44 P-pladser om til 'klimahave'

Og nu tager Grønjordskollegiet — der med cirka 1.000 beboere er et af de største i landet — endnu et skridt i retning af deres vision om at blive Danmarks grønneste kollegie.

Kollegiet har nemlig besluttet at transformere 44 af deres i alt 175 parkeringspladser til en grøn klimahave.

»Vi drømmer om at skabe en grøn oase for mennesker og natur på vores overflødige parkeringspladser. Med denne klimahave skal vi kombinere regnvandshåndtering og styrkelse af af biodiversiteten med tiltrængte, grønne sociale rum som del af en gennemgribende transformation af vores udearealer,« siger næstforperson for beboerrådet, Julie Roesgaard, i forbindelse med offentliggørelsen.

Det kan da også undre, hvorfor et kollegie med unge studerende er blevet udstyret med hele 175 parkeringspladser. Men kollegiet er opført omkring 1970, hvor bilen og byen blev set som et mere partnerskab med mere potentiale, end det gør her i 2020'erne.

I dag lyder retningslinjerne hos Københavns Kommune, at der kun skal anlægges én parkeringsplads per 857 kollegiekvadratmeter — hvilket resulterer i betydeligt færre P-pladser til nye kollegier end i 60'erne og 70'erne.

Og den nye strategi er tilsyneladende populær. Julie Roesgaard fortæller, at hun kun har hørt fra en enkelt beboer, der har været kritisk overfor planerne om at nedlægge parkeringspladser.

Kollegiet ligger blot 150 meter fra DR-Byens metrostation.

Klimahave trumfer byggeplaner

Med sin bastante, modernistiske blok-arkitektur ligner Grønjordskollegiet måske ikke prototypen på et grønt kollegium, og idéen med at etablere en klimahave sprang da også ud af en helt anden ambition.

Kollegiets bestyrelse stod nemlig klar med planer om at udbygge et af kollegiets hjørner, så der kunne blive skabt plads til flere boliger. På den måde kunne kollegiet få en ekstra indtægt, der kunne være med til at holde huslejen for de studerende nede.

Men den idé var beboerne ikke indstillede på skulle gennemføres.

I stedet blev de kuldsejlede byggeplaner startskuddet på et større strategiarbejde, der skulle sætte rammerne for fremtidens Grønjordskollegie. Og det har nu resulteret i, at der med input fra beboerne er blevet udviklet en plan, der skal gøre Grønjordskollegiet til "Danmarks grønneste".

I første omgang har kollegiet netop modtaget 1 million kroner fra Nordea-fonden til at realisere klimahaven — men drømmene rækker meget længere.

I en visionsplan har beboerne således nedfældet alle deres ønsker for området. Og de er mange.

Visionen er både at etablere nyttehaver med grøntsagsrækker, planter og minivæksthuse. At skabe et aktivt areal med multibane, skateområde og udendørs fitnessfaciliteter, der skal være åbent for hele lokalområdet. Og at etablere en rosenhave, et "zentrædæk", hvor man kan slappe af — og urbane studiesteder, hvor beboerne kan boge den i det fri.

Nybyggeri kan være på vej

Det er ikke første gang, at beboerne på Grønjordskollegiet er gået imod tankerne om at bygge kollegiet større.

Det var i tidernes morgen planen at bygge i alt 10 blokke med 2.000 værelser, men da de første fem blokke stod færdige i 1970, gjorde kollegiets beboere modstand mod at bygge mere på de resterende grønne områder.

Men selv om grønne områder — og luften mellem bygningerne — nu er blevet en del af kollegiets kendetegn, så viser en boligundersøgelse fra Danske Elever og Studerendes Kollegiråd fra 2021, at boligudgiften er den vigtigste faktor for en god studiebolig.

Derfor indeholder de nye visioner for området ved Grønjordskollegiet også op til flere byggeplaner.

På hjørnet af Grønjordsvej og Røde Mellemvej lægges der således op til at etablere et nyt hjørnebyggeri med private boliger og en aktiv stueetage, hvor der potentielt kunne komme kommercielle aktiviteter. Ud over at skæppe i kollegiets kasse ville hjørnebyggeriet også kunne skærme mod den trafikstøj, der i dag plager det travle Amager-hjørne.

Derudover er der også en drøm om at etablere en ny rækkehuslænge til de familier, der bor på kollegiet samt en række gæsteboliger, hvor beboernes besøgende kan overnatte.

I første omgang er det dog kun klimahaven, der er vedtaget og delvist finansieret med midlerne fra Nordea-fonden. Kollegiet vil nu søge relevante puljer for at komme helt i mål og komme i gang med anlægsarbejdet.

Det spirer flere steder

Grønjordskollegiet er et i alt 45 projekter landet over, der har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at skabe grønne og blå oaser under overskriften "Her gror vi".

I København er der blandt andet også givet knap 1 million kroner til at omdanne et grønt græsareal på Prags Boulevard til en blomstrende boulevard, som skal være et grønt mødested for de lokale med beplantning, bede og byrumsinventar. Tanken er, at det skal danne rammen om spire-workshops, fælles plantedag, fællesspisning, høstdag, frøsamling samt workshops i at bygge fuglehuse, "insekthoteller" og byrumsinventar.

I den anden ende af byen har Frederiksberg Gymnasium modtaget knap 400.000 kroner, der skal hjælpe skolen med at forvandle 'beton til biodiversitet'. Nærmere bestemt skal pengene bruges til et etablere et grønt indgangsparti og en grøn have med plantekasser æbletræer og opholdsrum.

Se den samlede liste over de projekter, der har opnået støtte.