Udvikling af stort område ved Kløver­marken går i gang

Det vifteformede Laplandsgadekvarter — der afgrænses af Vermlandsgade mod vest, Uplandsgade mod nord og Prags Boulevard mod øst — ligger nemlig klos op ad Kløvermarken, ganske nær populære Holmbladsgade og blot en halv kilometers penge fra Amagerbro Station.

Med mindre man har haft et ærinde i området, er der dog en god chance for, at man ikke kender det særlig godt — om overhovedet — selv om det altså ligger centralt.

Området består primært af de erhvervsbyggerier, der voksede frem fra 1920'erne til 1970'erne i takt med, at mindre industrier og værksteder flyttede fra brokvartererne og "ud af byen" til det nye industriområde.

Også nye produktionsvirksomheder til og gjorde Laplandsgadekvarteret til stedet, hvor en række moderne industrier, der arbejdere med eksempelvis medicinalvarer, fødevarer, elektronik og kemi voksede frem.

I dag rummer de historiske bygninger en lang række virksomheder inden for blandt andet håndværk, engros, kontor og kreative erhverv.

Mange af byggerierne er dog, med et pænt ord, noget ukurante. Små, lidt faldefærdige værkstedsbygninger er drysset ud mellem større fabriksbygninger, og asfalt og P-pladser dækker mange af kvadratmeterne.

Ud efter mere end 80 år

I den nuværende kommuneplan, der løber frem til 2024, er området fortsat udpeget til udelukkende at skulle rumme industri og blandet erhverv — men det kommer sandsynligvis til at ændre sig nu.

Dét skyldes ikke mindst, at den industrigas-producerende virksomhed AGA er rykket ud af deres tidligere hovedkvarter, som fordelte sig over en række industriejendomme på Vermlandsgade og Uplandsgade.

Den 17.500 kvadratmeter store industrigrund er siden blevet købt af PFA Ejendomme og Sophienberg Gruppen — inkl. ejendomme — og de nye ejere vil gerne udvikle den såkaldte AGA-grund "med New Yorker-kontorer og nye boliger", som det hedder på Sophienberg Gruppens hjemmeside.

De 17.500 m² udgør kun omkring 16% af hele industriområdet, der i alt ville kunne rumme næsten 10 rådhuspladser. Men også grundejerne i den østlige del af området, der dækker cirka halvdelen af det samlede areal — afgrænset af Prags Boulevard og Uplandsgade — har kontaktet kommunen for at få åbnet op for muligheden for at bygge boliger.

Og dermed kan man nu formentlig forvente en omfattende transformation af hele området i de kommende år.

Giv dine input

Politikerne har givet deres første nik til, at der bliver udarbejdet en startredegørelse for området. En startredegørelse er startsskuddet til, at man går i gang med en egentlig lokaplan.

Men da der er tale om ret væsentlige ændringer af et kvarters identitet — der også kræver et tillæg til den eksisterende kommunplan — går Københavns Kommune nu også ud og beder om input fra byens beboere.

Frem til den 9. februar har man således mulighed for at komme med sine idéer og input til planlægningen.

Inden man begynder at skyde løs, gør Københavns Kommune det dog klart, at området har nogle særlige kvaliteter, som der skal værnes om og tænkes ind i udviklingen.

Her i december 2022 udpegede politikerne Laplandsgade-kvarteret — sammen med 44 andre i områder i København — som et såkaldt 'kulturmiljø'. Dén udnævnelse betyder, at "der skal tages højde for [...] bærende bevaringsværdier."

I Laplandsgade-kvarterets tilfælde gælder dét, fordi området er et vidnesbyrd om Københavns periode som en moderne produktionsby — og en analyse lavet af kommunen anbefaler desuden, at kreative erhverv og håndværkserhverv bliver tænkt ind i planerne for området.

Området skal altså balancere den eksisterende kulturhistorie med ønsket om nye boliger — og at der fortsat skal være erhverv blandt de nye lejlighedsbyggerier, der er på vej.

Hvor højt og hvor tæt?

Men hvad er det så egentlig, Københavns Kommune efterspørger input til?

Jo, de vil først og fremmest gerne have indspark til, hvor højt og hvor tæt man skal bygge i det gamle industriområde, hvor der nu også skal klemmes boliger ind.

Kigger man på de relativt nærliggende byudviklingsområder ved Strandlodsvej og Amager Strandvej, har boligbyggerierne fået lov at skyde i vejret. Skal de også have det syd for Kløvermarken?

Kommunen vil også gerne høre, hvilke funktioner der skal tænkes ind i området — og hvad der skal til for at skabe en god balance mellem boliger og erhverv. Og endelig vil de gerne have idéer til, hvordan områderne kan udvikles under hensyntagen til de kulturhistoriske spor og bevaringsværdige bygninger.

Fordi området er udråbt til et kulturmiljø, vil kommunen nemlig sikre, at de kulturhistoriske værdier bliver udnyttet et aktiv og gjort synlige, så de både er et vidnesbyrd om historien og kan bidrage til at skabe identitet i området — noget som det af og til kniber med, hvis man rydder et helt område og skal skabe ny by fra bunden af.

Mange af byggerierne i det store område vil utvivlsomt måtte lade livet for udviklingen, men man finder også flere, større byggerier, der vil kunne genbruges og bidrage med noget industriel stemning i det fremtidige boligkvarter.

Du kan give dit input til områdets udvikling her.